
Velkommen til
La Traversina


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Der er en kunstnerisk og afslappet stemning over Agriturismo La Traversina, der gør det rart at være her. Her i det rolige og skønne miljø, hvor du bliver i ét med naturen, kan du virkelig koble af og nyde livet og tilværelsen. Hvad er ekstra dejligt ved gården er, at hele familien er involveret, og når jeg skriver hele familien, så mener jeg endda familiens husdyr. Alle har nemlig sin helt specielle funktion på gården.
Udover den hjertelige atmosfære, der råder på Agriturismo La Traversina, er det den smukke have, der gør størst indtryk. Her er der forskellige træer, buske og blomster, hvoraf der blandt andet er over 200 forskellige rosensorter – både gamle og nye. Der er med andre ord en stor sandsynlighed for, at du kommer til at blive mødt af en hel del farver og dufte.
Velduftende rosenvand
På La Traversina har de som sagt plantet mange roser i deres botaniske paradis. Faktisk er der plantet omkring 700 roser, hvilket gør det til en fryd for både syns- og lugtesansen at begive sig rundt i haven. Med alle disse roser, er det ikke så mærkeligt, at der på gården bliver produceret en velduftende rosenvand. Jeg har endnu ikke selv haft fornøjelsen af at smage produktet, men det siges, at rosenvandet er læskende og udmærket i en aperitif sammen med et tørt glas hvidvin. Alternativt kan du hælde det velduftende vand over din is eller frugtsalat. Jeg kunne forestille mig, at det er præcis sådan Agriturismo La Traversina ville smage… hvis det vel og mærke var en dessert.
Rosina, Peppone, Moretto…
Når du er på et landsted som dette, er det naturligt, at her er husdyr. Både Rosanna og Domenico er glade for de små livlige væsner, og du kommer med stor sandsynlighed til at møde Rosina, Roberto, Peppone, Moretto og Peppino, der er kattene på gården. Ligesom du kommer til at stifte bekendtskab med den meget selskabelige hund, Bigia. Den landlige beliggenhed betyder også, at du kommer tæt på naturen og dens mangfoldige dyreliv. Hvis du er heldig, kan du på en gåtur støde på egern, diverse fugle, vildsvin og ræve - bare for at nævne nogle af de mange dyr, der lever i Piemonte.
Afslapning for krop, sind og sjæl
Spørger du mig, er Piemonte i sig selv helende for sjælen. Her kan man sidde stille i timevis, hvor tiden blot kan gå med at kigge ud over det fantastisk smukke landskab med bølgende bakker, hvor vinranker og hasselnøddebuske kæmper om pladsen. På Agriturismo La Traversina har man, udover beliggenheden, den fordel, at man befinder sig tæt på flere dejlige byer og spændende attraktioner. Dertil er du ikke langt fra grænsen til Ligurien, hvilket betyder, at du nemt kan komme til kysten for et dyp i havet. Tilbage på La Traversina kan du slå dig ned i haven eller måske ved poolkanten, hvor du kan slappe af og få lidt sol.
Derfor skal du vælge Agriturismo La Traversina:
- Du vil bo landligt
- …hvor du kan koble af i maleriske omgivelser
- Du vil føle dig velkommen
- …og næsten som en del af familien
- Du vil have adgang til pool
- Du vil bo et sted, der er mest tilegnet for voksne
Godt at vide om Agriturismo La Traversina:
Lokalturistskat betales på stedet. Bor du i en lejlighed skal du betale for en slutrengøring. Dertil betales varme efter forbrug. Sengelinned og håndklæder skiftes hver 3-4 dag. Du skal som regel være 12 år for at bo her, men i visse anledninger gøres der undtagelser.
Hvis du vil bo i lejligheden, skal du være der i mere end tre nætter. Hvis du bor i lejligheden, har du – mod gebyr – mulighed for at deltage i morgenmaden. Restauranten har åbent mandag, onsdag, fredag og lørdag. Vi forbeholder os for eventuelle ændringer af åbningstiderne. I februar og marts måned afholdes der have- og madlavningskurser (på forespørgsel).
Poolen er åben mellem juni og september alt efter vind og vejr. Når du skal indtaste adressen på din GPS, bør du skrive Via Umberto I Stazzano for at køre korrekt. Der skal være stille imellem 22.00-09.00 for alles trivsel.
Venligst oplys personalet i god tid om et cirka tidspunkt for din ankomst, minimum 24 timer før.
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Du kan vælge mellem fire værelser og tre studiolejligheder. I hovedbygningen ligger alle dobbeltværelserne, som alle har et lille køleskab, elkedel, dobbeltseng og et privat badeværelse med toilet og bruser. Studiolejlighederne, der har et lille tekøkken og en udeplads i form af terrasse eller privat have, ligger i en selvstændig bygning.
Faciliteter på værelserne:
- WiFi
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på La Traversina. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Restaurant
Parking / Garage
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Hårtørrer
Tekøkken
Tæt på by (under 3 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Cascina La Traversina, 109
15060 Stazzano
Koordinater
Breddegrad: 44.73082834
Længdegrad: 8.89964461
Kort og afstande
Afstand til centrum ca. 3 km
Stazzano ca. 3.4 km vis på kort
Shopping på Serravalle outlets ca. 9 km vis på kort
Gavi ca. 11 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden