Rejser til Vicoforte

God placering for oplevelsesrig ferie

Vicoforte er en lille by, men meget kendt for den imponerende Santuario di Vicoforte, som anses for en af de vigtigste monumenter i Piemonte.

Vicoforte ligger i den sydlige del af regionen blot 7 km fra den mere kendte by Mondovì. Byen huser cirka 3.200 indbyggere har de fleste fornødenheder, som fx spisesteder, apotek, lidt butikker og supermarkeder.

Havde den italienske arkitekt  Francesco Gallo (1672 -1750) ikke skabt et bygningsværk, som kan måle sig med dem man finder i Rom, var Vicoforte givetvis ikke blevet så kendt. Men selv uden Santuario di Vicoforte, er byen et godt udgangspunkt for at holde en ferie med udforskning af Piemontes mange kulturelle og historiske seværdigheder, samt ikke mindst for at nyde de smukke landskaber her for foden af bjergene.

Kort over Vicoforte

Klik på kortet herunder for at få et overblik over byen og områdets geografi, samt hvilke ferieboliger vi kan tilbyde her.

Udgangspunkt for udflugter

Ud over Santuario di Vicoforte, som bestemt er et besøg værd, er Vicoforte et godt udgangspunkt for udflugter til nabobyen Mondovì, Mondovì Outlet Village, slottet Reale di Casotto og drypstenshulen ”Grotta di Bossea”.

Holder du af gode vine, har du også et godt udgangspunkt for at tage på ture i Langhe vindistriktet og til stemningsfulde middelalderbyer som Barolo, der er kendt i hele verden for deres plads i vindyrkningens historie.

Husk også at pakke badetøjet. Ligurien med sine dejlige strande ligger kun ca. 60 km herfra (ca. 1 times kørsel).

Restauranter og indkøb

 Byen har et apotek, nogle supermarkeder, få spisesteder og et par butikker. Der findes derudover mange gode spisesteder og butikker i nabobyen Mondovì, som blot ligger 7 km herfra.



Hotel eller ferielejlighed i Vicoforte

Vores lokalkendte rejsekonsulenter har tilsammen håndplukket hundredevis af ferieboliger over hele Italien. Heriblandt et bredt udvalg af hoteller, ferielejligheder og villaer i Piemonte med et særligt øje for gode placeringer i byer og landsbyer eller ude i idylliske landlige omgivelser.

I en forholdsvis lille landsby som Vicoforte kan udvalget naturligvis ikke måle sig med Italiens  større, mere kendte feriebyer. Alligevel er det en fordel at bruge søgemaskinen ovenfor til at danne sig et overblik, da du her også får bud på andre interessante indkvarteringsmuligheder i nærområdet.
 
Hoteller og ferielejligheder er desuden ikke de eneste måder at bo på i ferien. Det er for eksempel også en mulighed at bo på et agriturismo Piemonte, som både kan være ideelt som et romantisk get-away eller til en ferie med familien, hvor I søger god plads i fredelige omgivelser. 

Har du spørgsmål om de forskellige muligheder, er du meget velkommen til at ringe. Vores rejsekonsulenter sidder klar til at sætte den helt rigtige ferie sammen for dig.

Lufthavne og lokal transport

Piemonte i det nordlige Italien er ikke længere fra Danmark end at mange vælger at tage hertil på en kør-selv ferie. Vil du hellere flyve til Italien, er Genova lufthavn nærmest i forhold til Vicoforte. Denne lufthavn kan du i skrivende stund flyve til med blandt andet af lavprisselskaber som Ryanair og Vueling samt  Air France og Lufthansa. 

I søgemaskinen her hos Escapeaway Rejser kan du selv nemt søge efter priser og forbindelser til samtlige lufthavne i Italien med alle flyselskaber. 

Fra den nærliggende station, Vicoforte S.Michele, er der med et par skift undervejs forbindelse til byer som Genova og Torino. Vil du ikke være afhængig af offentlig transport i ferien, er det dog også oplagt at benytte muligheden for at leje en bil. Det er i de fleste tilfælde en nemmere måde at komme omkring til regionens seværdigheder i dit helt eget tempo. 

Lokale links

Hjemmeside om byens berømte kirke : www.santuariodivicoforte.it

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Vicoforte