Lej en Villa i Piemonte

Tag på villaferie i Piemonte med hele familien

Ønsker du fred og ro omkring dig, at være ”herre i eget hus” og rigeligt med plads, som børnene kan lege på – uden at skulle tage hensyn til andre feriegæster? Så overvej at leje en hel villa på din rejse til Piemonte.

Villaferie bliver mere og mere populært i disse år, og er en god løsning for dig, der rejser sammen med hele familien. Måske er I tre generationer, der rejser sammen?

>>> Læs mere om generationsrejser med Escapeaway her

Villaferie i Piemonte er ideelt til fejringen af de særlige begivenheder

Det kan også være, du vil fejre en stor begivenhed som en rund fødselsdag eller et sølvbryllup, og gerne vil invitere både familien og vennerne med til Italien. Det bliver en begivenhed, som I sent glemmer, for det er nu noget særligt at være sammen flere dage under de afslappede former, som en villaferie giver mulighed for. Ligesom fejringen naturligvis får en ekstra tand af noget specielt, når den foregår i skønne og solrige Italien, med udsigt over Piemontes kuperede vinmarker og frodige bjerglandskaber.

Det er en ren fryd at betragte solnedgangen over Piemonte fra sin egen private terrasse, mens børnene lejer i haven og I nyder et godt glas vin fra en lokal producent. 

Hold ferie to børnefamilier sammen i en stor villa eller på en agriturismo

Der kan med andre ord være mange årsager til, at I med fordel kan leje en villa, når I skal holde jeres ferie. Måske er I to børnefamilier, der gerne vil rejse sammen? Så betyder det meget både at have god plads og en komfort, der kan minde om den derhjemme. Det er rart at kunne lave mad i sit eget køkken, når man rejser med børn, og at have flere værelser at brede sig på.

Lejer I en stor villa sammen, eller alle lejligheder på en agriturismo, giver det mulighed for, at I kan veksle mellem hyggeligt samvær og privatliv, som I ønsker det.

Den naturskønne, norditalienske region Piemonte er dog ikke det mest oplagte valg, hvis man ønsker en privat villa. I stedet kan I, som ovenfor nævnt, vælge at reservere alle værelser eller ferielejligheder i en villa eller på en agriturismo (læs om ferie på en agriturismo i Piemonte med Escapeaway – indsæt link). Nogle villaer er nemlig delt op i individuelle ferieboliger, som bliver lejet ud efter samme princip som værelser på et hotel. Men lejer I dem alle på en gang, har I villaen for jer selv, på samme måde som hvis der var tale om en privat villa.

God steder i Piemonte, hvis I er mange sammen på rejsen

For Piemontes vedkommende kan vi – som eksempler – anbefaler jer følgende steder, hvis I rejser mange sammen og gerne vil være lidt for jer selv: På Villa Incanto i det smukke Langhe-vindistrikt er der plads til 12 personer. På Villa Bricco dei Cogni ved den charmerende vinby La Morra er der plads til op til 14 personer. Endelig er der på mindre agriturismoer som Agriturismo Bevione og Agriturismo L'Isorella endnu flere sovepladser til rådighed samt tilhørende svømmebassin.

Hvis I vil have et endnu større udvalg til villaferien, så kig her

Ønskes et stort udvalg af villaer, kan man overveje at vælge det centrale Italien, hvor især Toscana og Umbrien indbyder til den selvstændige ferie i egen villa. Fra disse regioner er der gode muligheder for at besøge de mange kulturbyer og vindistrikter, der præger Midtitalien. Samtidig kan I nyde jeres ferie i omgivelser, som lover 100 % privatliv. Hvis I vil høre mere om de mange gode muligheder for villaferie i Italien, er I altid mere end velkomne til at ringe og tale med os her hos Escapeaway.

>> Læs mere om villa

Kort over Piemonte