Rejser til Villafranca d'Asti

Villafranca d'Asti stammer fra 1275, hvor en række af områdets små bebyggelser blev samlet til én landsby. I dag er der ganske vist ikke rigtigt noget tilbage af denne oprindelige middelalderby. Den nuværende form fik Villafranca d'Asti således først i det 17. og 18. århundrede, men det er ikke desto mindre en meget charmerende lille by. Som du næsten kan se på navnet, ligger Villafranca d'Asti blot omkring 15 kilometer vest for den berømte provinshovedstad Asti.

Villafranca d'Asti har cirka 3.200 indbyggere, så det er ikke nogen stor by. Du kan dog sagtens bruge en del tid på at gå på opdagelse i gaderne. Her vil du finde et fornuftigt udvalg af gode restauranter, vinbarer, butikker og supermarkeder, hvor du kan få det meste. Særligt når der er marked, madfestival eller traditionelle festivaler er det spændende at gå omkring i de brostensbelagte gader og på de små torve. Her kan du nyde ægte italiensk landsbyatmosfære, som ikke er spoleret af masseturisme.

Det er dog især som en fredelig base for spændende udflugter, at det er interessant at rejse til Villafranca d'Asti. Du befinder dig nemlig her i et af Italiens mest kendte vinområder, som er rigt på spændende seværdigheder og en perlerække af andre idylliske middelalderbyer. I virkeligheden kan du bruge mange rejser på at udforske Piemonte-regionen. Det er selvfølgelig oplagt at udnytte, at du bor tæt på Asti. Her er der et væld af gode restauranter, vinbarer og spændende butikker.

Alba, en anden af regionens gastronomiske højborge, ligger også inden for din rækkevidde (ca. 40 km). Her kan du også smage på lokale vine af høj klasse, men byen er mindst lige så kendt for trøfler. Kører du i modsat retning fra Villafranca d'Asti, kan du også nemt besøge storbyen Torino. Den var det moderne Italiens første hovedstad, og selvom den ikke er så populært et rejsemål som for eksempel Firenze eller Rom, har den masser at byde på.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Villafranca d'Asti