Rejser til Sardinien

Mad og vin på din ferie

Det sardinske køkken varierer fra provins til provins, og fra by til by, men hvis der er noget, der går igen de fleste steder på øen, der har næsten 1900 kilometers kystlinje, er det de mange retter med fisk og skaldyr, som er fanget i havet omkring øen. Friskbagt brød, oliven, stegt pattegris, pasta-retter og ost er også populære indslag i det sardinske køkken.

I øvrigt ligner Sardinien Danmark på ét punkt; der indtages meget øl, ja faktisk så meget, at Sardinien er det sted i Italien, hvor der indtages mest øl med hele 60 liter pr. person per år (det dobbelte af det italienske lands-gennemsnit).

Jeg har her udvalgt et par af de specialiteter og typiske retter og ingredienser i den sardinske gastronomi, som du kan prøve på din ferie på Sardinien.

Butariga

Botargo, eller butariga, som den hedder på sardisk, er røget fiskerogn fra multe. Retten, der muligvis har byzantinsk eller arabisk oprindelse, har med tiden spredt sig til andre steder i verden - fra Florida i vest til Senegal i syd - men den har traditionelt størst udbredelse på Sardinien og Sicilien.

I andre dele af Middelhavet kan botargo også laves af tun eller sværdfisk (f.eks. laves den af tun på Sicilien), men på Sardinien er det en tradition at lave den af multe.

Retten, der nogle gange kaldes for “sydens kaviar”, spises normalt som forret sammen med citronsaft, men kan også indgå i pastaretter.

Pecorino

En af Italiens mest kendte og traditionelle oste er den hårde pecorino-ost, som hovedsageligt produceres på Sardinien og som nyder beskyttet oprindelsesbetegnelse ifølge EU-retten. Osten, der er fremstillet af fåremælk - dens navn stammer fra ordet pecora (får) på italiensk - produceres dog også i mindre grad i Lazio og Toscana.

Pecorino fremstilles i forskellige typer - pecorino romano og pecorino sardo - og der findes også forskellige varianter alt efter hvor længe, den har ældet, såsom stagionato´en, der er den mest ældede (med en smøragtig eller nøddeagtig smag og en let smuldrende konsistens), mens de to andre typer pecorino - semi-stagionato og fresco - er mere bløde i konsistensen og har en mere cremet og mælkeagtig smag.

På Sardinien spises pecorino ofte efter et hovedmåltid sammen med pærer og valnødder eller med lidt kastanje-honning hældt ud over den. Men den mest kendte måde at benytte Pecorino-osten på er nok i forbindelse med pasta-retter eller som en mellemret med noget brød og oliven.

Pane carasau

Pane carasau er Sardiniens mest kendte brød. Det traditionelle fladbrød, der er meget tyndt og sprødt, er lavet af hård hvedemel, gær, salt og vand. Brødet kan holde i meget lang tid; efter sigende i op til helt år, hvis det opbevares rigtigt, dvs. tørt.

Det menes, at opskriften til brødet er opfundet af sardinske hyrder, der havde brug for at kunne opbevare det i flere måneder ad gangen, når de var væk fra hjemmet for at passe deres dyr. Spor af brødet er fundet i de - under seværdigheder omtalte - nuragh-komplekser og man kan derfor slutte, at de er blevet fremstillet og spist 1000 år f.Kr. på Sardinien, hvilket gør det til ét af de ældste dokumenterede indslag i det sardinske køkken.

Vine

Sardinien er ikke den region i Italien, der er mest kendt for produktion af vine, men med tiden har øen fået en række gode rød- og hvidvine, som på rødvins-siden inkluderer Cannonau, Monica og Carignano.

På hvidvins-siden har især følgende vine vundet popularitet: Vermentino, Semidano (der tidligere blev betragtet som en dessertvin, men som nu er blevet genfødt som en bordvin) og Nuragus.

Information

Jeg har her samlet nogle få fakta og informationer om Sardinien til din ferie, såsom de vigtigste byer, øens provinser, klima, natur m.m. Hvis du har lyst til at læse endnu mere om Sardinien, så vil jeg anbefale dig at læse vores artikler på vores rejse-blog med indlæg om emner som mad og vin, kultur, natur, historie, seværdigheder, forslag til dagsudflugter - og ikke mindst oplevelser fra vores egne rejser til Sardinien.

Provinser

Sardinien er én af Italiens fem autonome regioner sammen med Valle d'Aosta, Trentino-Alto Adige/Sydtyrol, Friuli Venezia Giulia og Sicilien. Regionen har en forfatningslov, der giver den ret til at vedtage egne love på en lang række områder, og til at udføre administrative funktioner på disse områder.

Indtil 2005 havde Sardinien fire provinser, som var følgende: Cagliari, Nuoro, Oristano, og Sassari. Men i 2005 vedtog det regionale selvstyre at indføre fire nye ekstra provinser, som er Carbonia-Iglesias, Medio Campidano, Ogliastra, og Olbia-Tempio.

Af disse nu i alt 8 provinser er Cagliari - beliggende på den sydøstlige del af øen - den største, både hvad angår areal og befolkningsantal med sine ca. 660.000 indbyggere og sine 4570 kvadratkilometer. Den befolkningsmæssigt klart mindste provins på Sardinien er Ogliastra - beliggende på den østlige del af øen - med sine kun lidt over 58. 000 indbyggere, mens den arealmæssigt mindste provins på Sardinien er Carbonia Iglesias på den sydvestlige del af øen.

Byer

De vigtigste byer på Sardinien er Cagliari, Sassari, Quartu Sant´Elena, Olbia, Alghero, Nuoro, Oristano, Selargius, Carbonia, og Iglesias, hvoraf en del af byerne har givet navn til Sardiniens provinser (som kan ses ovenfor).

Af disse byer er Cagliari - eller Casteddu, som den kaldes på sardisk - den største med omkring 150.000 indbyggere og samtidig øens hovedstad. Byen har én af Middelhavets største havne, en international lufthavn, en status som én af Italiens 110 rigeste byer, og er uden sammenligning øens økonomiske, kulturelle og politiske centrum.

Den andenstørste by på Sardinien, Sassari, beliggende på den nordvestlige del af øen, er ikke bare en af de ældste byer på øen, men også - med sine 125.000 indbyggere - det økonomiske, kulturelle og politiske centrum på den nordlige del af øen. Byen er desuden kendt for sin rige kunstneriske og kulturelle arv, som skyldes dens alliancer med forskellige europæiske republikker, unioner og bystater gennem historien, der bragte den nogle af datidens mest betydningsfulde kulturelle strømninger i middelalderen og renæssancen.

Klima og vejr

Sardinien har et typisk middelhavsklima ved kyster og i de flade områder på øen, f.eks. sletter og let bakket terræn, med milde vintre og tørre, varme somre, mens der er et kontinentalt klima med større variation i temperaturer og mere nedbør i bjergområder, dale og på plateauerne.

Der er hele 135 dage med sol på Sardinien med sommermånederne juni, juli og august som de måneder, hvor der naturligvis er flest soltimer; 10 daglige soltimer i juni og august og 12 daglie soltimer i juli. December og januar er de måneder med laveste antal gennemsnitlige soltimer med 4 soltimer pr. dag.

Juli måned er den mindst regnfulde måned, mens vintermånederne november, december, januar, februar og marts er de mest regnfulde.

Måneden med den højeste gennemsnitstemperatur på Sardinien er august med 25 grader, efterfulgt af juli med 24 grader og - måske lidt overraskende - september med 22 grader. Den koldeste måned er januar med en gennemsnitstemperatur på 10 grader, efterfulgt af december og februar med gennemsnitligt 11 grader.

For de bade-lystne er det månederne august, september og juli, der er de bedste, med henholdsvis 25 grader i hav-temperatur i august og gennemsnitligt 23 grader i september og juli.

Om sommeren kan der undertiden komme tordenvejr, mens efterårets lavtryk kan skabe cykloner. Den berømte, eller berygtede, Mistral-vind, fra det sydøstlige Frankrig, kan undertiden ramme Sardinien i efteråret og om vinteren.

Sprog

Selvom rigs-italiensk bruges i de fleste officielle sammenhænge på Sardinien, så tales det lokale sprog sardisk stadig af hovedparten af den sardinske befolkning, der i praksis er tosprogede, og sardisk har desuden været anerkendt af den italienske stat som officielt sprog på øen sammen med italiensk siden 1997.

Sardisk er et romansk sprog, og dermed af latinsk oprindelse, men med indflydelse fra etruskisk, catalansk, spansk og paleo-sardinsk, også kaldet nuragisk, der er et præ-indoeuropæisk sprog, som menes at være talt før latin blev hovedsproget på øen i det tredje århundrede e.Kr., og hvis oprindelse er ukendt (muligvis beslægtet med baskisk, der også er et præ-indoeuropæisk sprog).

Sproget har idag tre forskellige dialekter, gadduresu, logudoreso og campidanesu, som muligvis er af henholdsvis iberisk, ligurisk og berbisk oprindelse, og dermed afspejler nogle af de forskellige kulturelle påvirkninger, øen har været udsat for gennem historien.

Natur

Sardiniens natur er præget af de 1859 kilometers kyst som øen - som den andenstørste ø i Middelhavet - besidder. I den indre del af øen gør en række højlands-landskaber (af basalt, dolomit, skifer og sandsten) sig gældende, foruden en række bjergkæder, såsom Monte Limbara, der når op til 1362 meters højde, Mone Albo, der når op til 1057 meters højde, Monte Linas, der når op til 1236 meters højde - og den højeste bjergkæde af dem alle, Punta La Marmora, på 1834 meter. Øen besidder desuden hele 54 kunstige søer (den eneste naturlige ferskvandssø er Lago di Baratz).

Sardinien har hele tre nationalparker, Asinara, Arcipelago di La Maddalena og Gennargentu og ti regionale parker, foruden 60 vildtlivs-reservater og en geomineralsk park, som er beskyttet af UNESCO. Tilsammen er hele 25% af Sardiniens natur fredet, svarende til 600.000 hektarer.

Øen har også et særdeles varieret - og undertiden meget sjældent - dyreliv, som f.eks. den sardinske vildkat (kaldet den afrikanske vildkat på dansk), Sarcidano-hesten, den sardinske langørede flagermus (den eneste langørede art fundet i Europa), Middelhavsmunkesælen (hvoraf der kun findes 600 individer på verdensplan), den sardinske ræv, den uægte karettskildpadde, samt grøn havskildpadde, kongeørn, vandrefalk, Eleonora-falk, stor flamingo - og mange flere.

Sardinien har et væld af vidunderlige strande, hvoraf en del er mere velbesøgte end andre, og nogle kan kun nås fra havsiden. En af de mest besøgte strande er La Pelosa på øens nordvestlige side. Det er en vidunderlig strand, som virkelig også er et besøg værd. Men på grund af sin popularitet, er myndighederne nu bange for, at stranden vil blive ødelagt, og derfor kommer de til at indføre en mindre dagsafgift for på den måde at forsøge at beskytte stranden ved at begrænse antallet af besøgende.

Sardinien er som skabt til naturferie. Øen er berømt for sine lange, smukke kyststrækninger med fine, hvide sandstrande, og de dramatiske bjerge. Havet omkring øen giver også masser af muligheder for naturoplevelser. Sardinien nyder stor popularitet blandt dykkere. Øen har klart vand langs kysterne, og der er masser at se på under overfladen.

Også Sardiniens indre landskaber byder på spændende eventyr. Her er masser af naturlig alsidighed, du kan udforske, og som en ekstra bonus finder du rundt om i terrænet levn af form af stentårne, fra en civilisation der regerede på øen for mere end 5000 år siden.

Vejret på Sardinien er lunt og solrigt. Præcist den slags vejr, der gør det til en sand fornøjelse at bevæge sig rundt i naturen og nyde udendørslivet på ferien. Naturferie på Sardinien er en ferie fyldt med oplevelser og glæde ved omgivelserne.

Mere information om Sardinien

På de nedenstående eksterne links kan du finde mere information om Sardinien til din ferie. Foruden Google og Bing anbefaler jeg følgende eksterne informationskilder:

Det lokale turistkontor på Sardinien

Wikipedia om Sardinien