Horse Country Resort

Officiel kategori

Escapeaways kategori

Marie Strutzenblad
Besøgt af
Marie Strutzenblad

Privat strand og masser af aktiviteter

Horse Country Resort, som ligger på øens vest-side, er et sted, der passer til dig, som vil være aktiv under ferien. Med sin skønne, hvide, private sandstrand er det også perfekt for dig, som vil sole dig og bade hele dagen.

Dette er et stort resort med i alt tre hoteller og flere såkaldte "cottages"; et sted, som er bygget op omkring aktiviteter og oplevelser i området. Resortet ligger lige ud til vandet med privat strand, hvilket indebærer, at det ikke bare handler om aktiviteter på land, men også til havs. Du bør vælge dette sted, hvis du ønsker en ferie, hvor du og din familie kan lave masser af sjove ting, de dage, hvor I ikke ligger og slikker sol i vandkanten. Derudover skal du have lyst til at bo på et stort feriested. Sidst, men ikke mindst har Horse Country Resort en stald med ikke færre end 80 heste... Og ridning, ja, det er der naturligvis mulighed for!

Her mangler du intet på din familieferie

På Horse Country Resort findes der alt, hvad du har brug for, for at få en både afslappede og dejlig ferie. Foruden de mange aktiviteter, finder du et fint udvalg af restauranter på resortet. Fasolare er hoved-restauranten, som serverer både italiensk og international mad. Paguro er en grillrestaurant på stranden, som tilbereder typiske, sardiske retter, grillet kød og fisk. Sammen med alle disse godter kan du nyde både behagelige toner og smukke solnedgange over havet. Dernæst findes der et pizzeria som hedder Don Custer, hvor du med udsigt over poolen kan sætte tænderne i smagfulde pizzaer. Saloon Pub & Restaurant er i western-stil, og tilbyder Tex-Mex. Her kan du lytte til country, og børnene kan lege. Vær opmærksom på, at restauranternes åbningstider kan ændres i løbet af sæsonen, men hør med personalet, hvad der er gældende på det tidspunkt, hvor du tjekker ind. Alt handler selvfølgelig ikke om mad, og der findes faktisk fire barer, hvoraf en ligger ved poolen og en ved stranden. I dem kan du bestille noget godt at drikke i dagens løb. På området findes også små butikker og bazaarer, som sælger typiske produkter, souvenirer, tobak og aviser. Resortet har 4 officielle stjerner, men vi har valgt at give det 3.

Udforsk strandene og naturen omkring dig på hesteryg

At ride er en elsket aktivitet for mange, og at få lov til at ride ude i den fri luft, i Italien, på en smuk ø som Sardinien, er ganske eksotisk. Her på Horse Country Resort har man taget dette til sig, og du kan følge med på hesteture i pinjeskoven eller mærke havets salt, mens du rider langs med stranden. Hvis du har lyst til en lidt længere tur, kan du tage med til den gamle fiskeby Marceddi, som varer fem timer med frokost inkluderet. En anden mulighed er at ride med til flamingodammen; en tur, der varer to timer.

De mindste kan lære at ride på Horse Country Resort

Er du mere til at sidde og slappe af i en hestevogn, har du også mulighed for det, og på den måde kan hele familien nyde turen sammen, mens I udforsker resortet. Noget, som særligt de små feriegæster sætter stor pris på, er pony-skolen, hvor de yngste kan lære at ride og møde nye venner. Som gæst kan du besøge stalden, som har ca. 80 heste, og bare det er en oplevelse i sig selv.

Der er så meget at tage sig til under ferien

Hvordan dine dage skal se ud, bestemmer du naturligvis helt selv, men du kan næsten uden tvivl fylde en uge ud med lidt godt og blandet. Horse Country Resort har for eksempel to pools, som begge har en del, der tilegnet de små feriegæster, så de kan lege og plaske. Du kan spille tennis, bordtennis eller prøve at skyde med bue og pil. Du kan også leje en cykel, og du har mere end 50 km. cykelrute til din rådighed. En anden mulighed er at tage på trekking og udforske omgivelserne på egen hånd. Nede ved stranden kan du leje en pedelbåd, sejle kano, windsurfe eller tage med på udflugter til havs. Resortet kan også tilbyde spændende udflugter med bus, og er du interesseret i det, så hør med receptionen om præcise tider og priser.

Kom helt ned i gear på resortets SPA

Men hvad er en ferie uden afslapning? Her du enten slappe af ved en af pools'ene, nede på den fine sandstrand eller besøge wellness-centret, Proseidonya SPA. Her kan du nyde massager, algeterapier, indendørs pool, tyrkisk bad, sauna, relax-områder - det er bare at vælge og vrage det som passer dig bedst. Mod et gebyr.

Du bor komfortabelt på din ferie

Der er 315 værelser på Horse Country Resort, som er fordelt på 3 forskellige hoteller, alle med 4 stjerner. Selvom de ligger spredt, har de alle samme stil og indretning, det vil sige den enkle og traditionelle, sardiske stil. Alle er udstyret med aircondition, telefon, tv, opbevaringsboks (enten på værelset eller i receptionen), minibar og badeværelse med hårtørrer. De, som kaldes Cottage, har egen indgang og ligger i pinjeskoven ned mod vandet. Dem er der i alt 58 af, og de findes både med et og to værelser. Stilen er Old English eller Western. De er udstyret med tv, telefon, minibar, aircondition og badeværelse med hårtørrer.

Derfor skal du vælge Horse Country Resort

  • Nærmeste lufthavn: 87 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Horse Country Resort er ikke tilgængelig i øjeblikket

Horse Country Resort er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Arborea: ca. 5 km
  • Opdag "Giganternes grave" ved Domus de Janas: ca. 71 km
  • Find vej i de smalle gader i Cagliari: ca. 91 km
  • Cagliari Lufthavn: ca. 87 km (1h 10m)
  • Alghero Lufthavn: ca. 164 km (2h 0m)
  • Olbia Lufthavn: ca. 196 km (2h 10m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Horse Country Resort. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Strand under 1½ km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Strada a Mare 24
09092 Arborea

Koordinater

Latitude: 39.7941
Longitude: 8.5512

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere