Rejser til Arzachena

En kulturel perle nær havet

Arzachena er en fin lille by, som er omgivet af øens typiske landskab, blot seks kilometer fra den dejlige kyst og det azurblå hav. Området byder på spændende historie og gamle gravpladser. Beliggenheden nær den berømte Costa Smeralda er et ekstra plus.

Arzachena er en by som byder på smalle gader og fine bygninger. Derudover er der både barer, restauranter og en del butikker, og den lokale stemning præger både gader og torvepladser.

Der er meget at se og gøre

I nærheden af byen er der flere seværdigheder, som er et besøg værd. Du har bl.a stenformationen Roccia del Fungo, som oversat betyder "svampestenen". Du kan besøge gravpladserne Tomba dei Giganti Li Lolghi, det arkæologiske område Nuraghe Albucciu og de neolittiske grave ved Li Muri Necropolis. Costa Smeralda er helt klart et af de områder som lokker mest, ligesom Sardiniens vidunderlige strande. Det er også populært at tage med på nogle af de forskellige bådture, som organiseres og hvor du kan opleve Sardiniens kyst når den er bedst.

Hvis du ankommer med fly

Den nærmeste lufthavn i Olbia ligger 29 km væk, og det tager ca. 40 minutter i bil, afhængig af trafikken. Lander du i Alghero, så ligger denne lufthavn ca. 142 km væk, og det tager lidt mere end et par timer at køre derfra.

Du kan også komme til øen fra det italienske fastland med båd, men også fra Korsika. Båden som medbringer biler går fra Bonifacio til Santa Teresa in Gallura, som ligger blot ca. 36 km fra Arzachena. Det er forresten en dejlig dagsudflugt, hvis du vil tage et kig på det sydlige Korsika.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Arzachena

Hvad siger gæsterne i Arzachena?

8,4
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 5 anmeldelser