
Velkommen til
Cala di Volpe, a Luxury Collection Hotel


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Hotel Cala di Volpe ligger nede ved bugten mellem bjergene og havet ved den berømte Costa Smeralda på det nordøstlige Sardinien. Her bliver du indkvarteret på et elegant hotel, hvor komfort og sofistikeret indretning går hånd i hånd. Se frem til dejlige dage i solen fyldt med afslapning og mulighed for spændende udflugter. Hotellet har desuden en restaurant, et motionsrum og en SPA, som du kan nyde på dine egne præmisser.
Costa Smeralda på Sardinien lokker hvert år besøgende fra hele verden, som kommer for at opleve den del af øen, som i folkemunde kaldes "Europas svar på Caribien". Her er vandet turkisblåt eller krystalklart, strandene er hvide, og solen skinner det meste af tiden. Det er et rigtigt ferieparadis, hvor du kan tilbringe dage med afslapning med udsigt over havet - og Hotel Cala di Volpe er ingen undtagelse. Hotellet har aner tilbage fra 1960'erne og er i dag renoveret og byder dig velkommen til et sted, hvor elegance og komfort går hånd i hånd.
På Hotel Cala di Volpe kan du se frem til at læne dig tilbage ved den store saltvandspool, som er omgivet af liggestole og parasoller. Her kan du tage dejlige dyp i sommervarmen med udsigt til havet og de frodige omgivelser. Hvis du hellere vil bade i havet, kan du benytte båden, som afgår fra hotellets private, lille havn. Her afgår bådene til den private strandklub, Cala Beach Club, hvor du kan slå dig ned ved det krystalklare vand. Sejlturen tager ca. 5 minutter.
Hotel Cala di Volpe tilbyder også flere alternativer, hvis du vil være aktiv på rejsen. I motionsrummet kan du træne døgnet rundt, og hvis du har lyst, kan du bestille et træningspas med en personlig træner. Her er også tre oplyste tennisbaner, hvor du kan udfordre en rejsekammerat til en kamp. Hvis du foretrækker rekreation af den mere afslappede slags, er du i stedet velkommen til at besøge SPA'en, hvor du kan bestille en dejlig gang massage eller behandling.
På hotellet er der flere forskellige alternativer, når sulten melder sig. De forskellige restauranter tilbyder alt fra lokale retter og moderne middelhavsmad til grillede og internationale klassikere. Slå dig ned med en skøn udsigt over bugten og nyd dit måltid i måneskinnet. I barerne kan du slutte aftenen af med et dejligt glas af den lokale vin eller en god cocktail.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Hotel Cala di Volpe tilbyder 125 værelser og Suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er indrettet i en stil, der kombinerer en rustik og moderne indretning med dæmpede farver og udvalgte materialer. De fleste værelser har balkon eller terrasse, nogle med udsigt over havet.
Faciliteterne inkluderer TV, Wi-Fi, aircondition og minibar. De private badeværelser har bruser og/eller badekar, hårtørrer og toiletartikler.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Vigtige oplysninger
Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Du kan bestille transport t/r mellem lufthavnen og hotellet, når du bestiller din rejse.
Der er Wi-Fi i alle rum (med forbehold for ændringer). Poolen er sæsonåben mellem juni og september. Bemærk, at hotellets strand ligger ca. 5 minutters sejltur fra hotellet. Der afgår både fra hotellets lille havn. Forhør dig i receptionen om tider og øvrig information.
Adgang til SPA-afdelingen kan være mod betaling. Der kræves forhåndsbestillinger til massage og SPA-behandlinger, og bestilling kan ske ved at kontakte dette hotel inden ankomsten med kontaktoplysningerne i reservationsbekræftelsen.
Morgenbuffeten er tilgængelig alle dage, evt. mod betaling (med forbehold for ændringer). Eventuel turistskat betales på hotellet.
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Cala di Volpe, a Luxury Collection Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Børnepool
Wi-Fi
Restaurant
Mulighed for hav- eller søudsigt
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Hårtørrer
Træningsrum
Spa / Wellness
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Loc. Cala Di Vope, Costa Smeralda
07021 Arzachena
Koordinater
Breddegrad: 41.090624
Længdegrad: 9.540992
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 1.2 km
Afstand til centrum ca. 2.5 km
Her trives jetsettet, Porto Cervo ca. 8 km vis på kort
San Pantaleo ca. 10 km vis på kort
Baja Sardinia ca. 13 km vis på kort
Udgravningerne ved Arzachene ca. 15 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Parco degli Ulivi
9,5
Fremragende
Skønt hotel der ligger tæt på stranden og på "guldkysten" ved Porto Cervo. Det hedder Il Parco degli Ulivi og er en lille "lækkerbisken" for dig med hang til gode mad- og naturoplevelser!

Stazzo Lu Ciaccaru
9,1
Fremragende
Smukt og familiært hotel på det nordlige Sardinien med en fredelig beliggenhed og i nærheden af kysten og strandene. Hotellet har en smuk have med pool og en hyggelig restaurant med lokale retter.

Cascioni Eco Retreat
9,8
Fremragende
Cascioni Eco Retreat er et smukt beliggende hotel nær Cannigione-bugten på det nordlige Sardinien. Her bor du i suiter indrettet med inspiration fra naturen. Suiterne har egen have med pool. Hotellet byder også på wellness og restaurant.