
Velkommen til
Agriturismo 'Sa Crannaccia


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Dette lille smørhul ligger på Sardiniens vestlige del. Her bliver du modtaget med åbne arme og kan nyde en fredelig ferie og god mad. Maden tilberedes nemlig af Cecilia selv med hjerte og stolthed. Dette sted anbefales til dig, der vil bo i et hjemligt miljø og ikke er bange for at komme i kontakt med ejerne.
Agriturismo 'Sa Crannaccia ligger langs vejen til Cabras i den lille by Solanas, ca. 1 km fra Cabras, hvor du finder spisesteder, indkøbsmuligheder og caféer. På stedet er det den venlige Cecilia, som passer familiens hus og har restaureret nogle værelser, så de er klar til turister, der gerne vil opdage dette ukendte hjørne af Sardinien. Morgenmaden serveres i restauranten, og her kan du forvente kaffe og kager, som italiensk tradition foreskriver, men der serveres også brød, cornflakes, frugt, mælk og ost.
Værelserne er enkle med rustik indretning, men rummelige. De fleste har udgang til en smal terrasse, hvor det dog ikke er muligt at sidde. Der er en fælles terrasse på 1.sal samt en hyggelig gårdhave med havemøbler, hvor du er velkommen til at slå dig ned.
I en gammel lade i haven har ejerne indrettet en lille restaurant, som både er åben for gæster og lokale. De står selv for madlavningen, og de friske råvarer leveres direkte til døren. Vi anbefaler, at du smager husets vin, som laves på den fantastiske Vernaccia-drue. Det er Cecilias mand, som passer vindyrkningen lige i nærheden. Er du interesseret i vin, kan du få en rundvisning og se, hvor vinen opbevares på store egetræsfade. En så god og velsmagende hvidvin er ikke let at finde andre steder end på Sardinien! Vil du ikke spise her, er der flere spisesteder i selve Cabras samt et enkelt, men rigtig godt pizzeria i Solanas.
For at komme til Alghero tager det ca. 2 timer, ligeså til Olbia. Cagliari finder du syd for dig ca. 100 km væk. En tur op til Bosa er et besøg værd, lige som en tur ind i landet til de mindre byer. Ellers har du kyststrækningen, du kan besøge og tage et dyp i det krystalklare vand.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Værelserne ligger i forskellige bygninger. De har synlige loftsbjælker og hvidkalkede vægge og er udstyret med aircondition, Wi-Fi, eget badeværelse med toilet, og nogle værelser har også TV og et lille køleskab. Sengene kan være twin eller queen.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Vigtige oplysninger
Da her ikke er nogen reception, bedes du i god tid forinden (mindst 24 timer) give besked om dit forventede ankomsttidspunkt.
Der er parkering. Barneseng kan lejes efter tilgængelighed. Morgenmaden serveres mellem kl. 08.00-10.30.
Bemærk, at vejen ved huset befærdes af lokaltrafik i løbet af dagen, men der er meget stille om natten.
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Agriturismo 'Sa Crannaccia. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Wi-Fi
Restaurant
Parking / Garage
Mulighed for A/C
Køleskab/minibar
Tæt på by (under 3 km)
I by eller landsby
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Via Vespucci 32
09072 Cabras
Koordinater
Breddegrad: 39.928921
Længdegrad: 8.553355
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 5.6 km
Afstand til centrum ca. 600 m
Nærmeste større by ca. 2 km
Cabras ca. 2.2 km vis på kort
Oristano ca. 5 km vis på kort
Opdag "Giganternes grave" ved Domus de Janas ca. 55 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Hotel Lucrezia
9,5
Fremragende
Oplev en lille skjult perle på vestkysten af Sardinien, nær Sinis-halvøen. Her bor du på en renoveret bondegård med en frodig have, hvor du kan starte dagen med god italiensk morgenmad.

Aquae Sinis Albergo Diffuso
9,1
Fremragende
Dette hotel ligger i fire forskellige bygninger i det centrale Cabras på Sardinien. Her er du omgivet af smukke miljøer og har adgang til pool og en restaurant med en dejlig terrasse. Her er også en SPA.