Rejser til Cagliari

Den lyse by tæt på de allersmukkeste kyststrækninger. En rejse til Cagliari og Sardinien bringer dig til nogle af Europas bedste strande.

Historisk er Cagliari uomgængelig i Sardiniens historie, som den store port til øen. Havnen er stadig travl, men nu rejser de fleste besøgende til øen ind via lufthavnen i Cagliari i stedet. Book din rejse til Cagliari direkte her på siden med fly, billeje og feriebolig.

Cagliari er kontrasternes by: en gammel bydel med kultur og historie, smalle gader og en nyere bydel med marina, butikker og restauranter for enhver smag. Så gå bare på opdagelse. Og herfra kan du nemt nå ud til de ubetinget smukkeste strande.

En by med muligheder

Her taler vi om Sardiniens største by med både lufthavn og færgehavn tæt på centrum. Cagliari tilbyder et rigt kulturliv med historie, teater og udendørskoncerter om sommeren. Ballet og musicals er også på plakaten. Du finder også hyggelige restauranter, mange med friskfanget fisk på menuen. Desuden er der butikker for enhver smag. Hele sydkysten er i øvrigt spækket med Bounty-strande med det fineste sand. Havvandet byder sig til i de smukkeste turkise farver, og så er der tilmed lavvandet, så de små kan være med og de store kan scuba dive eller svæve på deres windsurfbræt.

Cagliari blev grundlagt omkring 500 år f. Kr. af Fønikerne, der kom sejlende og indtog øen. Fra den Føniske tid kan man blandt andet finde rester af eksempelvis nekropolen Tuvixeddu. Senere hen blev Sardinien også invaderet af romere, spaniere og andre folkeslag, der satte deres præg på byen.

Romerske levn

I den gamle bydel, der hedder Castello kan man se mange spor fra de forskellige invasioner. Domkirken, der er bygget i pisansk-romersk stil (efterfølgende udbygget i barok stil) og tårnet San Pancrazio og Elefantens Tårn, hvorfra man har en flot udsigt over hele byen. Et af de allerbedst bevarede levn fra Romerne er Det Romerske Amfiteater, som om sommeren benyttes til koncerter og teaterforestillinger. Ikke langt fra Amfiteateret ligger en romerske villa, hvor digteren Tigellio boede. Området ved havnen, Marinaen, er et populært mødested på grund af de mange restauranter, caféer og barer.

Når du vil på ferie på Sardinien, så fungerer Cagliari ofte som adgangsport til øen med sin store lufthavn og så naturligvis havnen, hvor flere færger fra fastlandet lægger til, men man kan skam også bruge byen som base, hvis man ønsker at kombinere byferie med badeferie.

Ikke langt fra Cagliaris centrum finder man Poetto-stranden, der går for at være en af de smukkeste strande på Sardinien, og som tiltrækker både lokale og turister. I umiddelbar nærhed finder man andre meget flotte og berømte strande som Villasimius, Costa Rei (øst for byen) og mod vest Santa Margherita di Pula og Chia.

Seværdigheder

- "Castello" er den historiske bydel af Cagliari og ligger højt oppe på en bakke. Den var byens centrum, da Cagliari var under pisansk styre. Området blev dengang omringet af en mur for at beskytte byen mod angreb.
- Villa di Tigellio bestod af to-tre forskellige bygninger, der i dag går under samme navn. Villaen er et typisk eksempel på hvordan man byggede villaer under romertiden med mosaikgulve og termalske bade.
- Amfiteateret anses for at være det vigtigeste arkæologiske fund på Sardinien. Teateret er udgravet fra en klippe i bjerget "Buon Cammino" og kan rumme op til 20.000 tilskuere.
- "Cittadella dei Musei" er en samling af forskellige museer i den gamle bydel "Castello", hvor man blandt andet kan finde det arkæologiske museum og kunstmuseet.
- Domkirken "Chiesa di Santa Maria Assunta"

Book pakkerejser til Cagliari og Sardinien med fly og hotel

Velkommen til smukke, inspirerende og interessante Cagliari - Sardiniens hovedstad, som giver dig lidt af Italien, lidt af Catalonien, lidt af Frankrig og en hel del af sig selv. Her langt ude i Middelhavet er man vant til at gøre tingene selv, og det mærkes tydeligt. Når du rejser til Cagliari med Escapeaway kan du kombinere flybillet, feriebolig og lejebil i én og samme billet, som er sikret af den danske rejsegaranti. På den måde får du den optimale kombination af nettes bedste priser - og den optimale sikkerhed for din rejse.

Rejs til Cagliari og brug byen som udgangspunkt for udflugter til hele den sydlige del af Sardinien, med dramatiske landskaber, gudesmukke strande og frodige dale. Eller oplev de mange kulturer, som er smeltet sammen i den lille storby Cagliari.

Med fly til Cagliari fra Billund, Aalborg, København eller Hamborg

Når du laver en søgning efter flybilletter til Cagliari hos Escapeaway, så gør vi en stor del af arbejdet for dig. Du kan søge på afgange fra de tre største danske lufthavne i København, Aalborg og Billund, samt fra Hamborg - og som de eneste søger vi blandt alle ruteflyselskaber, inklusive lavprisselskaberne. Det giver dig et udbud af rejser til Cagliari, som ikke matches andre steder.

Du lander i Cagliaris lufthavn, Elmas Aeroporto, hvorfra der kun er få kilometer ind til centrum af byen. Turen kan gøres med tog (5 minutter) eller bus, men de fleste vælger at leje en bil i lufthavnen, således at man har frie hænder til at studere den sardiske geografi.

Lej en bil og få den med i pakkerejsen

Hos Escapeaway kan du nemt leje en bil som en del af den pakkerejse du alligevel bestiller med flybillet og feriebolig. Fordelen ved at leje bilen som en del af din rejse, er at den bliver omfattet af den danske rejsegaranti. Du får dermed både de bedste priser (vi søger blandt samtlige biludlejningsfirmaer i Cagliari), og den ultimative sikring af din samlede rejse.

Mere information til din rejse til Cagliari

Cagliari er Sardiniens hovedstad og også hovedstad for den selvstændige region af samme navn. Byen ligger ved bugten Golfo degli Angeli på den sydlige del af Sardinien og har omkring 160.000 indbyggere, hvilket gør den til den største by på øen. Med én af de største havne i Middelhavet er den samtidig Sardiniens økonomiske og industrielle kraftcenter og ligger på niveau med nogle af de norditalienske byer på fastlandet, hvad angår indtjeningsniveau.   

Cagliari har en rig og farverig historie, der blandt andet inkluderer enestående romerske fund; et rigt kulturliv med historie, teater og udendørs-koncerter om sommeren; en fantastisk gastronomi med masser af lækre fiskeretter og mange gode restauranter; en god blanding af gamle, smalle gader og nyere gader med forretninger og shoppingmuligheder; og sidst, men ikke mindst er der let adgang fra byen til nogle af Sardiniens smukkeste strande, såsom Poetto-stranden, der går for at være én af de smukkeste strande på Sardinien, og strandene Villasimius, Costa Rei, Santa Margherita di Pula og Chia.

Blandt byens største seværdigheder er Det Romerske Amfiteater, som er bygget i det andet århundrede f.Kr. og som oprindeligt var en skueplads for kampe mellem dyr og mænd og mellem professionelle gladiatorer, der både blev rekrutteret fra øen og fra fastlandet. Amfiteatret kunne rumme op til 10.000 tilskuere, hvilket udgjorde en tredjedel af datidens romerske Cagliari (kaldet “Caralis”). I dag benyttes det dog til mere fredelige begivenheder, såsom koncerter og teaterforestillinger om sommeren. 

En anden af byens store seværdigheder er den fønikiske nekropolis kaldet Tuvixeddu, som er én af de største nekropoler ved Middelhavet. Gravstedet, der blev skabt mellem det sjette og det tredje århundrede f.Kr., består af to til elleve meter dybe huller, som er gravet ud i kalkstenen i en bakke i byen. Flere af gravene er dekoreret, blandt andet med tegninger af palmetræer og masker. 

Du bør heller ikke gå glip af Domkirken "Chiesa di Santa Maria Assunta", den romerske villa Villa di Tigellio eller den smukke basilica “basilica di San Saturnino”, når du er på en rejse til Cagliari.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Andre links

Hoteller i Cagliari