Escapeaway official logo
Hoteller og ferieboliger på Sardinien | Costa Smeralda

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Costa Smeralda

Jetsettets foretrukne ferieparadis

Sardiniens og måske endda hele Italiens mest ekslusive kyststrækning Costa Smeralda udstråler masser af La Dolce Vita. Gør det samme som Italiens og Europas jetset og tag del i det mondæne miljø her i ferieparadiset med de ualmindeligt smukke strande.

Costa Smeralda ligger på den nordøstlige del af Sardiniens kyst. Området har igennem flere årtier været berømt blandt sejlere for sine smukke bugter, kridhvide sandstrande, klippeformationer, huler og de mange gode muligheder for at dyrke sejlsport. I dag er Costa Smeralda især kendt for at være jetsettets foretrukne ferieparadis. Her er kæmpe villaer, Ferrari-biler, lystyachter så store som færger er ikke et sjældent syn og alt i verden kan lade sig gøre mod en klækkelig betaling.

Et kig tilbage i tiden

I tidernes morgen var området frekventeret af en mindre gruppe af sejlere, heriblandt Fiat ejeren Agnelli. De sejlede hertil om sommeren, ankrede op i de små bugter, og holdt fester på deres store yachter eller på stranden. Det var på denne måde at stedet blev mere og mere kendt og sidenhen fik status som de riges ferieparadis.

Den Arabiske prins Agha Khan opdagede området i 1960 og før dette var området nærmest ubeboet og bestod mere eller mindre af klipper og små øde strande med få lokale fiskere. Aga Khan dannede konsortiet Costa Smeralda med en gruppe af medstiftere, der begyndte at opkøbe et over femtusind hektar stort område stykke for stykke, indtil de til sidst ejede Costa Smeralda, som vi kender den i dag.

Prægtige Porto Cervo

Hovedbyen er Porto Cervo, der blev tegnet og bygget af Costa Smeralda konsortiet. Byen blev opført med nye huse, der er lavet så de fremstår som gamle restaurerede huse. Arkitekturen er karakteristisk med runde buer, lave bygninger og pastelfarvede mure. Byen er bygget op omkring en labyrint af stræder, søjlegange og trapper, der ender i den berømte Piazzetta (byens torv). Denne plads har udsigt over hele bugten, der i højsæsonen er fyldt med luksusbåde og yachter. Her er et stort udvalg af dyre mærkevare butikker som Cartier, Prada, Gucci og juvelerforretninger, der netop passer lige ind i jetsettets livsstil.

Området er siden 70’erne blevet fyldt med velhavende turister gennem sommermånederne, medens der udenfor sæsonen (der går fra maj til september) er nærmest mennesketomt.

Kendisområde

Costa Smeralda er kendt, som Sardiniens bedste feriested men med priser der kan give de fleste åndenød. Hvis man vil bo side om side med Berlusconi og Naomi Campbell er dette stedet. Hvis man er nysgerrig efter at vide, hvordan disse kendte mennesker bor kan man komme på en guidet tur med minitog, rundt i området, hvor man kører forbi de mange kendtes villaer. For nogle af os vil de høje priser måske udelukke andet end et hurtigt besøg, men her findes dog også lejligheder i omegnen til mere overkommelige priser.

Seværdigheder i nærheden

Porto Cervo byder ikke på de store kulturelle oplevelser, men i nærheden kan man se arkæologiske fund som nuraghi (Il Nuraghe Albucciu), en tempel ruin (Tempietto di Malchittu) og et gammelt gravsted (La tomba di Coddu Vecchju).

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Costa Smeralda som rejsemål

Billeder fra Costa Smeralda