Rejser til Mandas

Centralt på den sydlige del af Sardinien og med komfortabel på afstand til øens travle strande ligger Mandas. Engang var denne fredelige stationsby med et par tusinde indbyggere et vigtigt trafikknudepunkt på øen. Den engelske forfatter og poet D.H. Lawrence rejste med sin hustru Frieda igennem Mandas i 1921. Han beskrev senere i sin rejseberetning Sea and Sardinia, at byen mindede ham overraskende meget om hjemlandet England.

Togstationen ligger her stadig. Den bruges af Trenino Verde-toglinjen, som er det længste turistjernbanenetværk i Europa med fem forskellige ruter på øen, der tilsammen strækker sig over 438 kilometer. Vil du følge i D.H. Lawrences fodspor eller blot opleve de smukke landskaber, historiske seværdigheder og byer, som veterantoget passerer, kan det varmt anbefales at tage en tur med det grønne tog, når du rejser til Mandas. Billetter kan bestilles på den officielle hjemmeside (italiensk).

Stille landsbyidyl

Selve Mandas er det helt rigtige rejsemål, hvis du foretrækker stille landsbystemning fremfor kystens mere livlige og turistede badebyer. Her inde centralt på øen kan du opleve et andet, mere autentisk Sardinien, hvor livet går sin vante gang. Byen ligger oppe på en frugtbar højslette, hvor man i generationer har levet af landbrug.

Den nemme adgang til lokalt producerede og friske råvarer kommer byens restauranter til gode. Dem er der omkring en håndfuld af i Mandas, som også har nogle købmænd og butikker, der kan dække de fleste af feriens behov. Du vil desuden få rig mulighed for at både prøve andre restauranter og handle på markeder og i gårdbutikker, når du udforsker området på udflugter.

Udforsk Sardiniens hjerte

En tur eller to med veterantoget er en oplevelse, du ikke bør gå glip af på rejsen til Mandas. Det kan dog også anbefales at have dit eget transportmiddel til rådighed i ferien. Med en lejebil kan du i eget tempo besøge områdets andre hyggelige landsbyer, vingårde eller udforske de historiske seværdigheder, som der er mange af på Sardinien. Har du en bil, kan du desuden sagtens lave en udflugt til en af kystens mange skønne badestrande.

Rejser du til Mandas, er der også gode muligheder for at få en aktiv ferie på Sardinien. For eksempel ved den store, smukke sø  Lago Mulargia, som ligger få kilometer mod øst, er det oplagt at parkere bilen for at vandre en tur i bakkerne eller blot nyde en uforstyrret picnic i naturskønne omgivelser.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Mandas