
Velkommen til
The Pelican Beach Resort & SPA - Adults Only


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Jeg vil nok påstå, at de fleste vælger at holde ferie på Sardinien p.g.a. øens fantastiske strande og vidunderlige badevand. Og det gør de helt ret i! Men hvis du ønsker at finde et sted, som også ligger i nærheden af byliv og gode indkøbsmuligheder, så skal du overveje at vælge The Pelican Beach Resort & SPA. Der er nemlig kun et kvarters kørsel til byen Olbia, hvor du finder alt mellem himmel og jord – fra markeder, shopping til souvenirbutikker til restauranter.
Med en smuk beliggenhed ud til vandet og langs den panoramiske vej, som bugter sig mellem Olbia og Golfo Aranci, finder du Pelican Beach Resort & SPA. Et roligt sted med plads til total afslapning. Her kan du lade bilen stå og nyde dit ophold fra en af hotellets solstole eller tage en lille tur langs kysten, for Pittulongo, som området hedder, er et ideelt sted, hvorfra du kan opdage Sardiniens mange seværdigheder.
Tager du mod syd kommer du til Olbia, hvor du kan få stillet din trang til shopping. Vælger du derimod at tage mod nord, kommer du til den lille by, Porto Rotondo, et paradis for strandelskere og vandhunde. Kører du lidt længere, kommer du til den smukke, verdensberømte Costa Smeralda med den eksklusive by, Porto Cervo.
På Pelican Beach Resort & Spa kan du slappe af ved udendørs poolen, i jacuzzien, på sandstranden eller i Spa-afdelingen. Eller du kan vælge at sidde på terrassen med noget lækkert at drikke og bare nyde udsigten. Det tager cirka 10 minutter at gå til hotellets private strand, afhængigt af tempoet, og her venter dig krystalklart vand. Perfekt til dem, der længes efter en dag ved vandkanten. Du skal selvfølgelig også benytte lejligheden til at opdage nogle af øens andre strande, og disse er der masser af. Du kan endda hoppe på en båd (der er forskellige muligheder langs kysten), som vil tage dig med på dejlige ture, hvor du vil beundre det utroligt klare og intense blå vand. Når du er "hjemme" igen, kan du slappe af på terrassen med noget lækkert at drikke, mens du venter på maden. Restauranten "Summer Beach" tilbyder smag fra Middelhavet og autentiske traditionelle italienske retter.
Hotellet er opdelt i to forskellige dele, "The Pelican Villa" og "Garden House". Pelican Villa, som er tættere på havet, er bygget i en mere moderne middelhavsstil og har for nylig gennemgået en renovering. Her er en lobby, hotellets restaurant, der serverer både lokale og internationale retter og strandbaren. Garden House, (Main Building), ligger bag Strandhuset, bygget i 2006, i en moderne stil. Her finder du lobbyen med reception, garage, den udendørs pool med sin skønne solterrasse, poolbaren og hotellets wellnesscenter samt et lille motionsrum.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Her findes 67 værelser i forskellige typer, som er fordelt i to separate bygninger: Hovedbygningen og Pelican Villa. De fleste har balkon eller terrasse, og de, der ikke har udsigt over havet, har for det meste udsigt over haven. Vær opmærksom på, at de, som har delvis havudsigt, kan have meget begrænset udsigt. Værelserne er lyse og friske, og en del har to senge i stedet for en dobbeltseng.
Garden House/Main Building: Her er i alt 41 værelser på første eller anden sal. De værelsestyper du kan finde i Garden House er dobbeltværelser (classic/economy) og dobbeltværelser (comfort). Garden House ligger omkring 100 meter fra stranden.
Pelican Villa: Der er i alt 26 værelser i stueetagen eller første sal. De værelsestyper du kan vælge imellem her er dobbeltværelser (superior) , dobbeltværelser (deluxe) , juniorsuiter med havudsigt og suiter. Disse ligger mellem 30-50 m fra stranden. De fleste af superior værelserne har balkon eller terrasse, men vi vil gerne informere dig om, at det nogle gange kan deles med andre gæster.
Faciliteter:
- Satellit-TV
- Wi-Fi
- Aircondition
- Sikkerhedsboks
- Minibar
- Hårtørrer
- Badeværelse m. bruser/karbad og slippers
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Vigtige oplysninger
Receptionen er åben 24/7. Hotellet er et såkaldt Adults-Only, hvilket betyder, at du skal være fyldt 16 år for at bo her.
De to bygninger ligger ca. 100 meter fra hinanden. Hamam, sauna, massage m.m. venter dig i hotellets Wellnesscenter mod betaling. Behandlinger betales på hotellet. Wi-Fi er tilgængeligt på fællesarealerne samt på værelserne. Overdækket parkering er på forespørgsel og mod betaling.
Poolen er åben mellem maj og september, afhængig af vejrforholdene. Strandservice betales på stedet.
Særlig diætmenu fås på forespørgsel. Ekstrasengen kan være en feltseng. En del aktiviteter er mod et gebyr. Vaskeservice kan bestilles samt mulighed for bagageopbevaring.
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på The Pelican Beach Resort & SPA - Adults Only. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Restaurant
Mulighed for hav- eller søudsigt
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på stranden (under 1500 m)
I by eller landsby
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Via Mar Adriatico 34
07026 Olbia
Koordinater
Breddegrad: 40.946843
Længdegrad: 9.57291
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 50 m
Afstand til centrum ca. 7 km
Olbia ca. 8 km vis på kort
Golfo Aranci ca. 11 km vis på kort
Porto Rotondo ca. 14 km vis på kort
San Pantaleo ca. 24 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Villa Amar 4 in Pittulongu
-
Ikke vurderet
Villa Amar 4 er en smuk villa, beliggende på stranden Mare Rocce, nogle kilometer fra Olbia. Her kan du nyde en drømmeferie fyldt med skønne svømmeture og hyggelige stunder, på de smukke strande i området. Villaen har plads til fire personer, og tilbyder de perfekte forudsætninger for en ferie i privatlivets fred, sammen med familien eller vennerne.