Escapeaway official logo
panorama Pevero Bay CPH Pevero Hotel Sardinien

Velkommen til

CPH Pevero Hotel

Deluxe Room terrasse CPH Pevero Hotel Sardinien
Presidential suite terrasse CPH Pevero Hotel Sardinien

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Hotellet ligger i frodelige omgivelser tæt på den smukke kyst og stranden oppe i det nordøstlige hjørne af Sardinien. Herfra har du et perfekt udgangspunkt for at besøge flere af de smukke strande og fantastiske skærgårdsøer. CPH Pervero Hotel er et komfortabelt hotel, hvor du ikke behøver at forlade området for at spide og drikke godt, og du har et par restauranter og flere barer at vælge imellem. På dette hotel bliver du forkælet med god service, forrygende mad og en fantastisk udsigt.

Hotellets smukke poolområde er det, som adskiller sig mest fra mange af de andre hoteller på Sardinien. Her har du nemlig ikke mindre end fem forskellige pools (flere af dem er velegnet for de mindre gæster med lave dybder - dog ikke adskilt). Derudover er der jacuzzi og en solterrasse på knap 3000m² - altså helt perfekt for dig, som er på udkig efter en sol- og baderferie. Særligt om aftenen, når solen er gået ned og mørket har lagt sig, så er poolområdet ekstra lækkert, og lyser omgivelserne op med sin intense blå farve. Slå dig gerne ned på en af terrasserne og nyd godt af de lune sommeraftenener under den flotte stjernehimmel. Når du føler for at tage en kølig dukkert i det krystalklare azurblå hav, så kan du blot besøge strandene Piccolo og Grande Pevero, som ligger i nærheden, og hvor der er mulighed for at leje både solsenge og parasoller. Der findes utallige gode strande på Sardinien, så der er rig mulighed for at begive dig ud på eventyr, og finde netop din egen favorit. Et lille tip er at tage til Spiaggia del Principe og Liscia Ruja, som bare er 3-4 km væk. Hvis du har mod på det, så kan du leje din egen gummibåd og sejle lige derhen hvor du har lyst for at dykke og snorkle i "naturlige pools" hvor du har hele herligeheden for dig selv.

En af de ting mange mennesker sætter pris på ved Sardinien, foruden havet og strandene, er den gode mad. Om det skyldes solen, den milde havbrise eller de fantastiske kokke vil vi lade dig afgøre, men ikke desto mindre smager maden guddommeligt på Sardinien. Og det ikke bare fisk og skaldyr som er på menukortet, man gør sig også i andre fantastiske retter med kød, ost og grønsager i forskellige variationer. CPH Pevero Hotel er ingen undtagelse og her findes to restauranter at vælge imellem. Sofistikerede Xafferano er en a la carte restaurant med en fin terrasse, hvorfra du har udsigt over bugten. Antonio Erriu som er køkkenchef, er født på Sardinien og lægger stor passion og stolthed i det, han gør. Her kan du vælge mellem et stort udvalg af gode vine, og flere af dem kommer fra Sardinien. Du bør booke bord i god tid, hvis du en aften ønsker at spise på Zafferano. Hotellets anden restaurant hedder Atmosphera og er den, som du spiser på, hvis du har valgt ophold med halvpension. Atmosfæren er elegant og på menuen finder du flere af de traditionelle retter fra øen. Selv fra Atmosphera har du en smuk udsigt over bugten og den oplyste have, og selv her er det Signor Erriru der overvåger det hele, så vi er helt trygge ved kvaliteten. Hvis du har nogen specielle ønsker vedrørende maden, så sig det gerne allerede, når du checker ind på hotellet.

Det er ikke bare middag, som serveres på hotellet, men også frokost. Så når du føler, at sulten er ved at melde sig, så kan du traske afsted til Le Piscine Grill Restaurant, og vælge mellem en superb buffet og grillretter. I løbet af dagen kan du i Le Arcate Bar, også refereret til som den "tropiske poolbar" købe kølige drinks, velsmagende cocktails, apertif, smoothies, sandwiches, salater, snack og tilbehør. Alternativt kan du vælge af koble af i Gerani Lobby Bar, som er en lille hyggelig bar med terrasse tæt på lobbyen. Om du vælger en drink før eller efter maden bestemmer du selvfølgelig selv, men uanset hvad du gør, så kan du nyde den gode drik i skyggen, hvis det er det du ønsker, og så nyde stilheden og de smukke udsigter.

Eftersom at du bor på øens nordlige halvdel, så er det oplagt at besøge Costa Smeralda og dens vidunderlige skærgård. Du kan f.eks. besøge Porto Cervo, som blot ligger et par kilometer fra dit hotel, og som er et velbesøgt sted, hvor berømthederne lægger til med deres luksus yachter. På en dejlig aften kan det være fint at gå en tur i den hyggelige havn med en is i hånden. Her er et godt udvalg af mærkevarebutikker af den mere luksuøse slags, og hvis du er leder efter traditionelt håndværk og lidt byliv, så bør du benytte lejligheden til at besøge markedet, som afholdes i San Pantaleo, på tirsdage (morgen og formiddag). Hvis du har lyst til at drage ud på lidt længere dagsudflugter, så kan du lægge vej forbi halvøen Isola Rossa og den maleriske lille by Castelsardo (ca. 95 km). Selv en tur til den berømte by Alghero er populær hos mange. Fra CPH Pevero Hotel tager det et par timer at køre dertil (ca. 159 km), men det er virkelig turen værd, og undervejs krydser du øens fascinerende bagland med sit barske landskab.

Ca. 4 km fra hotellet ligger Golf Club Pevero med 18 huller 72 par (ca. 60 hektar), som giver specialrabatter til gæster på CPH Pevero Hotel. I klubhuset kan du leje og købe udstyr, hvis du ikke har dit eget med. Hvis du er nybegynder, så kan du få privatundervisning eller deltage i de grupper som afholdes, og hvis du foretrækker at lade bilen stå, så kan du i stedet hoppe på den shuttlebus som tilbydes uden merberegning. Hvis ikke golf er noget for dig, men du fortsat ønsker at være aktiv, så kan du tage et slag tennis (banen ligger blot et par kilometer fra hotellet) eller du kan besøge hotellets egen fitnessafdeling/techogym - du kan endda træne ude i den friske luft. Det er endda muligt at hyre sin egen personlige træner, hvis du virkelig vil have sved på panden. Foretrækker du lange vandreture, herlige cykelture eller at nyde dine omgivelser fra hesteryg, så kan det også arrangeres. Vel hjemme igen, kan du slappe af i hotellets Wellnesscenter med en god gang massage eller anden lækker kropsbehandling. For flere tips og råd om, hvad du kan foretage sig, er det bare og henvende sig i receptionen, som gerne kommer med fif, og som desuden arrangerer hyggelige udflugter både til lands og til vands. De kan blandt andet hjælpe dig med at leje scootere, både, gummibåde og booke dig ind på oplevelser som dybhavsfiskeri, dykning og sejlture.


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Der findes 100 værelser på hotellet i flere forskellige kategorier. Alle har balkon eller terrasse, og selv de mindste har plads til et lille bord med to stole. Hvis du ønsker udsigt til havet, så bør du vælge enten Superior, Deluxe eller en Suite. Alle værelser er udstyret med aircondition, sat-tv, Wi-Fi, minibar, værdiboks, telefon og badeværelse med toilet, bruser eller badekar og hårtørrer. Der er vaskeservice på hotellet, internetpoint, parkering og helikopterlandingsplads - ja, hvis nu du skulle vælge at ankomme fra luften. Der kan arrangeres butlerservice på forespørgsel.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Vigtige oplysninger

Du kan bestille transfer mellem lufthavnen og hotellet via os på Escapeaway. Wi-Fi er gratis og tilgængelig i alle områder (med forbehold for ændringer). Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Eventuelle behandlinger i SPA bookes og betales på stedet. Morgenbuffet er tilgængelig dagligt (kan ændres). Eventuel turistskat betales på stedet.

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på CPH Pevero Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Pool

Wi-Fi

Restaurant

Mulighed for hav- eller søudsigt

Parking / Garage

Hotelbar

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Safe

Elkedel (te og kaffe)

Hårtørrer

Træningsrum

Spa / Wellness

Tæt på by (under 3 km)

Tæt på stranden (under 1500 m)

Tæt på vandet (under 4 km)

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Località Golfo Del Pevero

07021 Porto Cervo

Koordinater

Breddegrad: 41.111725

Længdegrad: 9.539329

Kort og afstande

  • Nærmeste strand ca. 250 m

  • Afstand til centrum ca. 3 km

  • Her trives jetsettet, Porto Cervo ca. 4.2 km vis på kort

  • Baja Sardinia ca. 9 km vis på kort

  • San Pantaleo ca. 12 km vis på kort

  • Cannigione ca. 14 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Vil du bo ud til en strand med krystalklart vand og midt i noget af Sardiniens smukkeste natur, så er Bagaglino I Giardino di Porto Cervo måske det lige noget for dig. Her bor du i gode lejligheder med balkon og så er der restaurant.

region image

Et af Sardiniens mest kendte områder hedder Costa Smeralda og en af de mest kendte havne er den smukke Porto Cervo Marina, hvor du kan slappe af og kigge på alle luksusyachterne. Il Colonna Hotel ligger kun ca 15 min gang derfra.