Luci di Muntagna




Officiel kategori




Escapeaways kategori
Beskrivelse

Historisk hotel med herlig beliggenhed
Luci di la Muntagna er et af de første hoteller i Porto Cervo, og tegnet af arkitekten Michele Busiri Vici. Det ligger herligt placeret, i gåafstand til centrum og med udsigt over havnen og Costa Smeraldas vidunderlige vand.
Det var på opfordring fra Prins Karim Aga Khan IV, at hotellet blev grundlagt, i middelhavsstil med indslag fra Spanien, Grækenland og Marokko. Det bedste ved det hvide og blå hotel er beliggenheden i højderne, og at det danner en halvmåne ud mod havet. Udsigten over Porto Cervos havn er unik, og udsigten over vandet giver ro, specielt om aftenen, når mørket har lagt sig og bådene, som er ankret op udenfor, lyser op som små prikker.
Fra Luci di Muntagne er dit udgangspunkt perfekt
Du befinder dig oppe på øens nordøstlige hjørne, ved det verdensberømte Costa Smeralda og Porto Cervo. Dette indebærer, at du kan tage på mange hyggelige udflugter og slikke sol på flere vidunderlige strande. Desuden kan du nemt nå den fantastiske skærgård, som Sardinien er så kendt for. Du bor i kort gåafstand til Porto Cervos lille centrum, ca. 500 m., hvor du finder flere gode restauranter, barer, apotek og forskellige mærkevarebutikker som Louis Vuitton, Dolce & Gabbana, Hermès, med flere. Ned til den lille havn, hvor luksusyachterne og kendisserne lægger til, har du blot ca. 1,6 km. Her er det dejligt at slentre om aftenen med et godt glas i hånden og lade tankerne flyve frit.
Du spiser og drikker godt - også på hotellet
Du behøver ikke at begive dig særligt langt væk for at spise godt. På hotellets restaurant, Kabuga, serveres god mad (vi har selv testet) og man værner om traditionerne. Der er også her, morgenmadsbuffeten og frokosten serveres. Det er ganske bekvemt, at du har mulighed for at spise alle dagens måltider på hotellet, hvis du en dag får lyst til en "hjemmedag". Den gode drink før eller efter maden kan du nyde i loungebaren Is Surmet, hvor den passionerede bartender ser til at forsyne dig med aperitiffer, long drinks og cocktails. Om eftermiddagens holdes såkaldt afternoon tea mellem kl. 15.30 - 17.30 med hjemmebag. Men som allerede nævnt, hvis du har lyst til en større variation af smagsoplevelser - og det kan anbefales at være eventyrlysten med hensyn til mad på Sardinien - så er der aldrig langt til en restaurant, i centrum af Porto Cervo.
Et sted, hvor du kan slappe helt af
Nedenfor værelserne finder du poolen, som ligger vendt ud mod havet og havnen, samt panoramaterrasserne på Luci di la Muntagna, hvor du kan slappe af og slikke sol hele dagen. Hotellet har også et lille fitnessrum samt et lille SPA med sauna, tyrkisk bad og aromatiske brusebade, som du kan benytte mod ekstra betaling. Du kan også bestille massage, hvis du har lyst til lidt mere luksus. Hvis sejlads og dykning er noget, du er interesseret i, kan du kontakte receptionen, da der findes flere muligheder for at dyrke disse aktiviteter. Ligeså hvad angår dagsudflugter i skærgården, fisketure, vandring og udflugter til øens arkæologiske udgravninger. Har du adgang til bil, anbefaler vi, at du begiver dig ud på eventyr og på egen hånd besøger nogle af Sardiniens smukke strande. Hvad siger du til smukke sandstrande eller små, gemte badebugter og et vand, som er så krystalklart, at det minder om en pool? Sardinien er Europas Caribien, og byder på naturlige pools, som du kan lægge anker ved, hvis du lejer en gummibåd for en dag. Hvis du vil shoppe, kan du begive dig til Olbia, som ligger ca. 30 min. væk med bil, syd for dig (ca. 27 km.). Her finder du alt, hvad hjertet kan begære, i alle prisklasser. Andre hyggelige, små byer, som det kan anbefales at besøge er Palau og Santa Teresa Gallura, hvorfra du kan tage båden over til Korsika. For at komme over til Alghero, tager det et par timer (ca. 165 km.), men hvis du kører ad kystvejen, kan du gøre holdt ved Isola Rossa og pittoreske Castelsardo.
Vælger du med eller uden havudsigt
De 53 værelser er meget ens, og indretningen er rustik med lyse vægge. Den største forskel mellem Standard og Suprior er, at Superior har udsigt over havet og Marina di Porto Cervo. Standard er på ca. 12-16 kvm., og Superior er på ca. 16-20 kvm., og begge har enten dobbeltseng eller twin beds. På værelserne findes minibar, satellit-tv, Wi-Fi, elektronisk opbevaringsboks og hårtørrer.
Derfor skal du vælge Luci di Muntagna
- Nærmeste lufthavn: 35 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
Hoteltype
Kort og afstande
Kort og afstande
- Baja Sardinia: ca. 7 km
- San Pantaleo: ca. 15 km
- Cannigione: ca. 17 km
- Udgravningerne ved Arzachene: ca. 18 km
- Kridhvide strande ved San Teodoro: ca. 57 km
- Olbia Lufthavn: ca. 35 km (40m)
- Alghero Lufthavn: ca. 157 km (2h 10m)
- Cagliari Lufthavn: ca. 300 km (3h 20m)
Værelser
Faciliteter
Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Luci di Muntagna. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Mulighed for hav-/søudsigt
- Parkering (evt. mod gebyr)
- By under 3 km væk
- Strand under 1½ km væk
- SPA/wellness (oftest mod gebyr)
- Hotelbar
- Tæt på vandet (under 4 km væk)
- Motionsrum
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Via Sa Conca
07021 Porto Cervo
Koordinater
Latitude: 41.1327
Longitude: 9.5302
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Lignende hoteller
- Nærmeste lufthavn: 22 km
- Nærmeste strand: ca. 80 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 35 km
- Nærmeste strand: ca. 700 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 31 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
Rejsemål Sardinien
- Baja Sardinia
- Castelsardo
- Porto Rotondo
- San Teodoro
- Santa Teresa di Gallura
- Ciaccia
- Torre delle Stelle
- Stintino
- Alghero
- Porto Cervo
- Isola Rossa
- Capo Coda Cavallo
- Porto San Paolo
- Olbia
- Cala Gonone
- Cagliari
- Villasimius
- Cabras
- San Giovanni Sinis
- Torre del Pozzo
- Quartu Sant'Elena
- Sa Rocca Tunda
- Golfo Aranci
- Pittulongu
- Golfo di Cugnana
- Bonarcado
- Abbasanta
- Pula Sardinien
- Bosa
- Orosei
- Oliena
- Santu Lussurgiu
- Palau
- Cannigione
- Sant’Antonio di Gallura
- Bari Sardo
- San Pantaleo
- Chia
- Tresnuraghes
- Arbatax
- Arzachena
- Barumini
- Orgosolo
- Sant'Antioco Ø
- San Pietro Ø (Carloforte)
- Costa Smeralda
- Bitti
- Ogliastra
- Burcei
- Santa Caterina di Pittinurri
- Santa Maria Navarrese
- Asinara Ø
- Capo Argentiera
- Flumini
- Lotzorai
- Olmedo
- Girasole
- Posada
- Muravera
- Badesi
- Arborea
- Valledoria
- Cardedu
- Oristano
- Nuoro
- Cala di Volpe
- Costa Rei
- San Lorenzo
- Budoni
- Porto Sa Ruxi
- Tempio Pausania
- Mandas
- Gesturi
- Costa Paradiso
- Santa Margherita di Pula