Rundrejse på Sardinien med strandliv og lokal gastronomi




Officiel kategori




Vores vurdering

Sardinien er indbegrebet af paradis med små lækkerier og store naturoplevelser. Faktisk kender jeg ikke nogen, som har besøgt Middelhavets næststørste ø, og ikke er blevet forblændet af øens umiddelbare skønhed. Ferien er vores mest dyrebare tid på året, og når så mange vælger at rejse tilbage til Sardinien år efter år, så må øen jo have noget helt unikt at byde på.
Sardinien er lokal kolorit, men Sardinien er også autentisk, lokalt byliv. Derfor kommer her godtfolk fra alle verdenshjørner, for uanset hvad du værdsætter på din rejse, så kan Sardinien favne alle ferieønsker – storbyliv i Cagliari, jetset-liv i Porto Cervo og historiske vingesus ved Nuraghi-udgravningerne, (der i øvrigt fremstår på UNESCO’s fornemme verdensarvsliste). Eller hvad med rislende, lokalproduceret hvidvin tilsat en forrygende skaldyrsmiddag – lyder det fristende?
Desuden er her et naturreservat med de smukke rosa flamingoer, klippeformationer der minder om ”ladyfingers” på højkant – men når alt kommer til alt vælger mange stamgæster at komme tilbage af to helt bestemte årsager: Et uimodståeligt mildt klima tilsat nogle af Europas måske smukkeste sandstrande. De mange kridhvide, finkornede sandstrande, som du ellers forbinder med Caribien, er hverken St. Thomas, St. Croix eller Jamaica – det er ”bare” Sardinien.
Denne rundrejse giver dig mulighed for at opleve det bedste af Sardinien alt efter, hvad du sætter mest pris på, når du holder ferie. Én ting er sikker: Du skal huske såvel kamera, solbriller og badetøj, for selv om øen lokker med mange kulturelle og historiske højdepunkter, så vil du ganske enkelt ikke kunne modstå det azurblå hav og de fine sandstrande.
Vi har valgt to gode udgangspunkter til denne rundrejse, hvor du starter på Sardiniens nordøstlige side, på Pelican Beach Resort, ikke langt fra billedskønne Costa Smeralda, hvor du kan udforske alt fra skærgårdslivet på La Maddalena, jet-setternes Porto Cervo eller bare dase ved hotellets swimmingpool. Herefter fortsætter du til Sardiniens vestlige side, til Bajaloglia Resort, hvor du vil bemærke, at landskabet ændrer sig, på trods af at hotellerne ikke ligger mere end et par timers bilkørsel fra hinanden. Fra hotellet, som ligger på et højdedrag, har du udsigt til havet og Castelsardo.
Derfor skal du vælge Rundrejse på Sardinien med strandliv og lokal gastronomi
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Hotelbar
Hoteltype
Et hotel med charme og karakter