Rejser til San Pantaleo

Lille perle nær Costa Smeralda på Sardinien

Bestil en ferie i San Pantaleo hvis du vil bo tæt ved Costa Smeralda idylliske strande, men foretrækker en mere tilbagelænet, autentisk atmosfære.

San Pantaleo opstod da områdets hyrder begyndte at slå sig ned her, og kort efter blev her bygget en lille kirke. Den blev opkaldt efter San Pantaleo, som den dag i dag stadig fejres hvert år fra d. 27. til d. 30. juli med folkloristiske fester og dans. Atmosfæren i San Pantaleo er derudover præget af, at mange kunstnere har slået sig ned her i nyere tid.  

I de omkringliggende bjerge er der mulighed for udflugter på mountainbik eller hest, hvis man ikke vil køre i bil. Ud over den maleriske Costa Smeralda, hvor enhver bugt byder på krystalklart havvand og flotte strande er der også mulighed for at spille golf på den nærliggende Pevero golfbane, der ligger i naturskønne omgivelser. 

Kort over San Pantaleo

Brug kortet herunder, hvis du vil danne dig et overblik over byen og området, samt hvilke ferieboliger vil tilbyder her.

En perle af fred og ro

Om sommeren er byen mere livlig. Hver tirsdag holdes et gademarkedet med autentiske sjældenheder og mindre værdifuldt kunsthåndværk, som tiltrækker turister fra hele Costa Smeralda. I denne lille by finder du de mest basale fornødenheder som bank, apotek og posthuset samt få sengepladser på hotellerne, hvorfor byen er en perle af fred og ro tæt på den meget mere mondæne Costa Smeralda's lokaliteter. Faktisk var området indtil engang op i '60-erne helt glemt og overset. De kunstnere, der opdagede Sardinien ved et ophold i den nærliggende Porto Cervo, fandt her et mere autentisk opholdssted ved selv at bidrage med nogle forbedringer.



Ferieboliger i San Pantaleo

Du kan nemt finde indkvartering i byen ved at benytte søgemaskinen øverst på denne side. Her finder du alle former for ferieboliger i San Pantaleo, så du kun behøver at søge ét sted for at se ledige hoteller, ferielejligheder og villaer. Er der ikke noget i selve byen, vil du også her kunne se forslag til boliger i nærområdet. 

Er det fredelige omgivelser væk fra de mest populære turistområder, du drømmer om i ferien? Så kan vi også anbefale dig at overveje at holde ferie på et agriturismo på Sardinien. Denne særlige italienske form for "bondegårdsferie" er samtidig en enestående chance for at komme tæt på de lokale og opleve livet på landet. 

Har du brug for flere ideer til en udforglemmelig ferie på den skønne middelhavsø? Giv os et kald eller skriv. Vi deler gerne ud af vores viden om Sardinien og er altid klar til at sammensætte den helt rigtige ferie for dig. 

Nærmeste lufthavn og lokal transport

Olbia Lufthavn, som også kendes under navnet Costa Smeralda Lufthavn, ligger blot 24 km væk. Denne lufthavn har særligt i sommersæsonen gode forbindelse til resten af Europa med selskaber som Norwegian, Vueling og easyJet. 

Du kan selv tjekke det aktuelle udbud af flyforbindelser til Olbia Lufthavn ved hjælp af vores søgemaskine. Den nemmeste måde at få fly og feriebolig til at passe sammen er at bestille begge dele her hos os som en pakkerejse til Sardinien.

Du kan tage bus fra lufthavnen til San Pantaleo, men satser du på dette, bør du tjekke køreplanen grundigt, da der ofte kun er få daglige afgange. Alternativt kan du leje en bil i Olbia Lufthavn, hvilket vi som regel anbefaler. En bil gør det nemmere at komme omkring i løbet af ferien og du spilder ikke tid på at vente på en bus. 

Udflugter

Du bor tæt ved Costa Smeralda, som er Sardiniens og måske sågar hele Italiens mest ekslusive kyststrækning. I det hele taget er denne del af øen et ideelt rejsemål, hvis du trænger til at koble helt af med afslapning på stranden og hyggelige stunder på gode restauranter. Har du en bil til rådighed, kan du kombinere badeferien med udflugter til områdets andre byer, ligesom der er mulighed for at udforske spændende ruiner fra oldtiden.

Ønsker du at få mest muligt ud af din ferie og regionens seværdigheder, tilbyder vores samarbejdspartnere et væld af velorganiseret udflugter på Sardinien med certificerede guider, som du med fordel kan booke online før afrejsen.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i San Pantaleo

Hvad siger gæsterne i San Pantaleo?

9,3
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 9 anmeldelser