Villa Fiorita



Escapeaways vurdering

Hjemlig hygge tæt på stranden
Vælg Villa Fiorita, hvis du ønsker egen terrasse og gåafstand til byen og stranden. Hvil i skyggen på din terrasse eller slik sol i haven lige foran din lejlighed, når du kommer tilbage fra stranden eller fra udflugter i omegnen.
Oppe på øens nordlige del, og syd for Olibia, ligger San Teodoro, som udover skøn feriestemning byder på nogle af Sardiniens fineste strande. Og det er her, du finder Villa Fiorita, som giver et godt udgangspunkt for at nyde både strand og by. Villaen er en del af feriekomplekset Le Canne og ligger ca. 700 meter fra byen og 600 meter fra den berømte strand La Cinta, hvor der er mulighed for at leje parasoller, dækstole og liggestole. I byens lille centrum finder du både indkøbsmuligheder, caféer og spisesteder.
Indhegnet have
Villa Fiorita er omgivet af en frodig, indhegnet have med palmer og andre træer og planter, der giver naturlig skygge. Husets 6 lejligheder deles om to fælles grills i haven. Parkering er ikke noget problem, da der er en parkeringsplads pr. lejlighed. Kæledyr accepteres mod betaling af tillæg. Hvad internet angår, er der routere på stedet, men da antallet er begrænset, skal du forudbestille en, hvis du ønsker internet. Prisen, som du finder under gebyrer, er en cirkapris, som kan variere alt efter, om du kun surfer, eller om du downloader spil, film, mm. Husk, at dækningen ikke er så god som derhjemme, selvom de konstant arbejder på at forbedre den.
Lejligheder med egen overdækket terrasse
På Villa Fiorita er der fire lejligheder i stueetagen og to på første sal. De er alle pænt indrettede og hver lejlighed råder over fjernsyn og vaskemaskine. Udover den indendørs bruser råder hver lejlighed også over en udendørs bruser, som er særlig nyttig når man vender tilbage fra stranden. Hver lejlighed har desuden egen veranda med bord og stole.
Derfor skal du vælge Villa Fiorita
- Nærmeste lufthavn: 31 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Parkering