Residence Fenicia



Escapeaways vurdering

Drømmeagtig privat sandstrand venter dig
Hvis dit billede af Sardinien er lig med tropisk klima, palmeklædte haver, swimmingpool og vigtigst af alt det krystalklare hav og det fineste sand, så er Residence Fenicia i Villasimius noget for dig.
Det her sydøstlige hjørne af Sardinien betragtes af mange som øens allersmukkeste naturlandskab og kyststrækning. Og her bor du midt i det. Grusstien ned til vandkanten er tilmed blot 200 m lang.
Middelhavets skønneste strande
Residence Fenicia ligger en smule hævet over havets overflade. Herfra går der en grussti på ca. 200 m ned til den skønneste sandstrand, som er stedets private. Strandservice med parasol og liggestole er inkluderet i opholdsprisen. Området bugner i øvrigt af både brede sandstrande og små maleriske laguner.
Panoramisk swimmingpool
I forlængelse af receptionsområdet og baren kommer man direkte ud til den store pool, som er opvarmet i ydersæsonen. Herfra kan man skue ud over havet. Stranden, poolen, haven og stedets udtryk er utvivlsomt Residence Fenicia fortrin, mens standarden og størrelsen af selve lejlighederne er mere beskeden og gennemsnitlig, men der er rent og pænt.
Faciliteter ude som inde
I receptionsområdet finder man reception, bar, flippermaskine, internetpoint og wifi (mod tillæg). Der er ikke restaurant på stedet, men de har en veludstyret bar, som også laver lette retter (kolde og lune). Som alternativ ligger nærmeste restaurant ca. 400 m væk hen langs stranden (både pizzeria og restaurant). Udenfor lokker aktiviteter som tennisbane, boldbane, bordtennis og cykeludlejning. Vi minder om, at man aldrig bør have for høje forventninger til udlejningcyklers stand. Der er naturligvis gratis parkering på stedet - endda under skyggegivende halvtag.
Derfor skal du vælge Residence Fenicia
- Nærmeste lufthavn: 68 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Parkering