Sicilia’s Art & Spa




Officiel kategori




Vores vurdering

Sicilia's Art & SPA ligger på den østlige side af øen, nord for byen Catania og bare syv minutters kørsel fra kysten. En ideel beliggenhed, hvis du vil have en dejlig ferie, hvor du kan kombinere sol og badning med kultur og seværdigheder. Lejlighedshotellet har flere populære faciliteter, som pool, bar og SPA. Nede ved havet finder du endnu en pool samt en restaurant.
Der er ingen tvivl om, at gæsterne er glade for Sicilia's Art & SPA, og de roser blandt andet det søde og servicemindede personale. Også udendørspoolen med dens skyggefulde omgivelser står højt på listen. At du også bor i gåafstand til bar, dagligvareforretninger og et par butikker er blot et ekstra plus på kontoen.
Adgang til forskellige oplevelser
Sicilia's Art & SPA ligger ca. 1,2 km fra havet og stranden, hvis du bevæger dig til fods. Vælger du derimod bilen, er der ca. 2 km, hvilket naturligvis også er forholdsvis tæt på. Herude ved kysten ligger Aci Trezza med sin hyggelige, lille havn og et godt udvalg af restauranter. En lille by med en klassisk, siciliansk atmosfære. Kører du sydpå, kommer du til Catania, som har rigtig meget at byde på, og vælger du at køre nordpå, kan du slentre rundt i Acireales smalle gader og stræder. Vulkanen Etna er et must, når du er på Sicilien, og fra hotellet tager det dig godt en halv time at komme til Zafferana Etnea for foden af bjerget. Den kendte badeby, Giardini Naxos, og vidunderlige Taormina ligger blot ca. 40 km i nordlig retning. Du har altså et rigtig godt udgangspunkt for at få en oplevelsesrig ferie.
Tag en hviledag ved poolen
Sicilia's Art & SPA består af to separate bygninger, som ligger lige ved siden af hinanden. I receptionen står personalet til rådighed og hjælper gerne med gode tips og råd. Hotellets bistro tilbyder enkle måltider, og ude ved kysten har de deres egen restaurant, Gusto. Her serveres både frokost og aftensmad, og det er et oplagt spisested, hvis du har været på stranden hele dagen. I baren kan du bestille lækre cocktails, aperitiffer, hjemlig øl og sicilianske vine. Den dejlige mad kan naturligvis nydes med panoramaudsigt over vandet.
Til afslappende stunder kan du vælge mellem to pools, hvoraf den ene ligger lige op til din bolig og den anden i samme område som restauranten, dvs. nede ved havet. Du kan også unde dig selv en gang massage eller to i hotellets SPA-afdeling.
Derfor skal du vælge Sicilia's Art & SPA
- Du vil kunne vælge mellem værelse og lejlighed
- Du sætter pris på det rare personale
- Du vil have adgang til forskellige pools
- Du ønsker en ferie med variationer
- Du vil have gode parkeringsmuligheder
- Du vil kunne gå til butikker, bageri m.m.
Godt at vide om Sicilia's Art & SPA
Lokal turistskat betales på stedet. Nærmeste strand er en stenstrand. Morgenmad serveres mellem kl. 07.30-10.30. Senere check-ud er på forespørgsel og mod gebyr. Bagageopbevaring findes på hotellet. Poolhåndklæder kan lejes. Tekøkkenet skal efterlades i rengjort stand. Hotellets SPA er åben mellem kl. 09.00-20.00. Transfer til strand og restaurant er på forespørgsel og evt. mod en afgift. Vaskeriservice er tilgængelig mod en afgift. Spørg i receptionen om leje af strandplads. De kan også hjælpe med bestilling til forskellige aktiviteter og seværdigheder. Vi tager forbehold for de nævnte åbningstider. Hvis du vælger halvpension, skal du huske på, at dette serveres på Cafè De Mar/Sicilias Risto Shop vid vandet.
Derfor skal du vælge Sicilia’s Art & Spa
- Nærmeste lufthavn: 18 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
Et hotel med charme og karakter