Doric Bed Boutique Hotel





Vores vurdering

Doric Bed Boutique Hotel har en rigtig god beliggenhed. Du bor nemlig på landet og er samtidig tæt på både hav og by. Det betyder, at du på bedste vis kan kombinere din ferie med meget af det, Sicilien har at byde på. Hjemme på hotellet kan du slappe af ved poolkanten, få massage eller opholde dig i haven, samtidig med at du nyder udsigten. Her er også en restaurant, så du behøver ikke gå uden for hotellet for at få noget at spise.
Doric Bed Boutique Hotel virker ungt og moderne og står i god kontrast til den traditionelle tankegang. Og det er netop dette, der gør, at hotellet er meget populært og får høje karakterer. Her får du god service, og hotellet har faciliteterne til at gøre dit ferieophold til en god oplevelse.
Du er tæt på både hav og by
Hotellet har altså en fordelagtig beliggenhed, i hvert fald hvis du leder efter en feriebolig, som ligger i kort afstand til havet, stranden og civilisationen. Vi befinder os i Agrigento på øens sydlige del og lige ud til den kendte Tempeldalen. Agrigento er en antik, græsk by, som gik under navnet Agrigentum. Byen er i sig selv måske ikke så interessant - til forskel fra det historiske område, den ligger i - men her er næsten alt, hvad du har brug for. Kører du ca. 6 km sydpå, kommer du til San Leone. Her er en lystbådehavn og en strand, hvilket er perfekt de dage, du får lyst til at gå i vandet. Efter ca. 10 minutter i bil kommer du til Porto Empedocle, som også har en havn og flere restauranter at vælge mellem. Men ellers er det som nævnt Tempeldalens arkæologiske område, der lokker. Er du historieinteresseret, ja, så er du havnet det helt rigtige sted.
Afslapning og god mad
Efter alle de spændende udflugter med mange indtryk kan det være dejligt bare at slappe helt af, og det kan du gøre på hotellet. Du kan enten slikke sol ved poolkanten eller unde dig selv en SPA-oplevelse og en tiltrængt omgang massage. Her er der tyrkisk bad, jacuzzi og forskellige brusebade. Afslapning kan jo også være noget godt at spise og drikke. Ud over en fin morgenmad med lokale produkter kan du også bestille frokost og middag på hotellet. Alt tilberedes naturligvis med største kærlighed og på traditionel vis.
Derfor skal du vælge Doric Bed Boutique Hotel
- Beliggenheden tæt på en af øens mest populære seværdigheder, Tempeldalen
- Du er tæt på både hav og by
- Du vil slappe af ved poolen
- Du vil have mulighed for at bestille værelse med privat pool
- Restauranten, som er åben til morgenmad, frokost og middag
Godt at vide om Doric Bed Boutique Hotel
Lokal turistskat betales på hotellet. Du har brug for en bil for at bo på dette hotel med parkeringsmuligheder. Adgang til SPA er mod evt. afgift.
Derfor skal du vælge Doric Bed Boutique Hotel
- Nærmeste lufthavn: 158 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
Hoteltype
Et hotel med charme og karakter