Villa Le Muse

Escapeaways kategori

Marie Strutzenblad
Besøgt af
Marie Strutzenblad

Fortryllende både ude og inde

Villa Le Muse ligger i imponerende omgivelser, og giver din ferie et uventet og fortryllende præg. Med udsigt over landskabet fra din private pool, kan du beundre Siciliens skønhed med bjergene, havet, historien og traditionerne.

Villa Le Muse udstråler både skønhed og kvalitet, og samtidig udgør den en perfekt base for dig, som ønsker en rigtig afslappende ferie. Find din favoritplads i den dejlige have, hvor dine øjne kommer til at elske det smukke sicilianske landskab, som strækker sig fra bjergene til det krystalklare hav. Naturens kontraster genspejler sig i villaens indretning og den smagfulde dekoration.

Sicilien ligger for dine fødder

En rejse til Sicilien er beriget med duft, farve, udsigt og historie. Villa Le muse er en fantastisk base, og et godt udgangspunkt for at opleve det bedste af Sicilien. Haven er et dejligt sted at slappe af, og udsigten bliver du aldrig træt af. Der er knapt 10 kilometer til den stemningsfulde kystby Castellammare del Golfo, hvor du kan købe alt det du har brug fro. Byen er et spændende rejsemål for naturelskere og turister, som ønsker at opleve det ægte Sicilien. Andre udflugtsmål som er værd at nævne er Trapani, hvorfra du også kan sejle til øen Favignana, Marsala, Erice og storbyen Palermo. Når du vender hjem til villaen efter en oplevelsesrig dag, kan du hoppe i poolen, og afslutte dagen med en god middag på terrassen.

Stenhus med designermøbler

Villa Le Muse er et rustikt siciliansk stenhus, mens indretningen er en blanding af traditionelle møbler, som harmomerer med omgivelserne og super moderne designmøbler. Alt i huset afspejler det sicilianske landskab, fra stenvæggene, det solide spisebord i træ, smedejernstrappen og det skinnende marmorgulv. Den gode kvalitet og indretningsstilen er unik, men det mest bemærkelsesværdige ved Villa Le Muse er nok alligevel lyset. De store glasdøre og vinduer inviterer lyset indenfor i både opholdsstuen og soveværelserne, og giver designmøblerne et ekstra løft. Specielt det massive spisebord er noget helt særligt, og her kan du godt glæde dig til gode stunder med familie og venner. Fra opholdsstuen har du udgang til den store panoramaterrasse i haven, som nok burde betegnes som en park, da den dækker hele 22.000 kvadratmeter.

Faciliteter af god kvalitet

Du skal ikke bare vælge Villa Le Muse på grund af skønheden, beliggenheden og poolen, men også på grund af de fine faciliteter. Hvis du sætter pris på høj komfort og teknologi, har du fundet det rette sted. Den gode kvalitet går igen overalt, ikke mindst i materialevalget og det smukke design. Villaen har også aircondition, vaskemaskine, tørretumbler, komfur, microbølgeovn, brødrister, fladskærms TV, internet og hårtørrer. Der er adgang til villaen ad en privat vej, og så er der naturligvis mulighed for at parkere.

Villa Le Muse til 12 personer

Villaen er fordelt på to etager, og har sovepladser til max. 12 personer. Den består af fem soveværelser og fire badeværelser der er fordelt som følger: I stueetagen er der en dagligstue med udgang til terrassen, hvor der også er en overdækket del med bord og stole, samt grillplads. Det er også her du finder køkkenet, to badeværelser/toiletter, samt et soveværelse med dobbeltseng og en enkeltseng. Der er udgang til haven fra soveværelset. På 1. sal som nås ad en smedejernstrappe er der fire soveværelser. Et med dobbeltseng og fransk balkon, hvorfra der er udsigt over havet, poolen og haven. Et andet også med dobbeltseng og fransk balkon, hvorfra der er udsigt over havet. Et tredje med to enkeltsenge, som kan samles til en dobbeltseng. I korridoren er der indgang til et fælles badeværelse for de tre soveværelser. Her er der vask, bruser og toilet. Det fjerde soveværelse har eget badeværelse, og er indrettet med en dobbeltseng og en enkeltseng.

x

Derfor skal du vælge Villa Le Muse

  • Nærmeste lufthavn: 57 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering

Hoteltype

Villa Le Muse er ikke tilgængelig i øjeblikket

Villa Le Muse er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Find det autentiske og uspolerede Sicilien ved Castellammare del Golfo: ca. 12 km
  • Fredelige og charmerende Erice: ca. 33 km
  • Maleriske San Vito lo Capo med karibisk stemning: ca. 40 km
  • Saltindvinding i Trapanibugten, kun med hav, sol og vind...: ca. 41 km
  • Naturreservatet Lo Zingaro: ca. 51 km
  • Besøg vinbyen Marsala: ca. 79 km
  • Den verdensberømte Corleone: ca. 81 km
  • Palermo - Siciliens hovedstad: ca. 82 km
  • Pragtfulde Cefalù: ca. 149 km
  • Palermo Lufthavn: ca. 57 km (1h 0m)
  • Trapani Lufthavn: ca. 69 km (1h 10m)
  • Catania Lufthavn: ca. 295 km (3h 50m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Villa Le Muse. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • 2 el. flere soveværelser

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Villa Le Muse Contrada Sarmuci
91014 Castellammare del Golfo

Koordinater

Latitude: 38.0491
Longitude: 12.8205

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Rejsemål Sicilien

Vis flere