Escapeaway official logo
ferie ved Cavagrande Sicilien

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Cavagrande

I kort afstand fra Siracusa og Noto finder du en kløft, som i 1990 blev erklæret naturreservatet. Det er den ret ukendte, men imponerende Cavagrande del Cassibile. Her kan du ankomme i bil helt til kløftens kant, hvor du finder en stor parkeringsplads, en lille bar og indgangen til kløften. Sørg for at være her om formiddagen og regn med, at du ikke kommer ud af kløften før hen mod kl. 16.00 eller 17.00. Man betaler et lille beløb og afleverer pas eller anden legitimation, som man får igen, når man atter kommer ud.

Turen ned

Inden man begynder at gå ned af klippen, anbefaler vi, at man har sikret sig at have fornuftige sko, drikkevarer og et måltid med sig. En sti går ned til Cassibile-floden, som igennem årtusinder har gravet denne kløft gennem bjerget. Der er over 300 meter ned til bunden, og trods stien ikke er besværlig, så er den absolut ikke egnet til gangbesværede. Børnene må holdes i hånden, og vi anbefaler ikke, at man begynder at løbe ned af klippen. Når man kommer ned til bunden af kløften, så er der et paradis, der venter på at blive opdaget. Den 10 km lange kløft byder på flere små naturlige bassiner med mindre og større vandfald, hvor det er dejligt at svømme og solbade.

Kløften

I de mange små bassiner og op af de stejle skråninger vokser der over 400 forskellige arter planter. Hvad angår dyr er deres tilstedeværelse ret begrænset og ud over flere slags reptiler, findes der især flere slags fugle, bl.a. falke. Hvor utroligt dette end kan lyde, så fandtes her, langs floden, to bysamfund i oldtiden helt tilbage til det 13. århundrede f.Kr. Her boede disse primitive mennesker i grotterne over floden, og de havde alt, hvad de havde behov for lige ved hånden, altså mad og vand. Man kan danne sig en idé over, hvordan sådan en by måtte have udviklet sig ved at besøge Modica i kort afstand herfra. Når man går rundt i byen, hvor man med tiden har lukket grotterne, der i dag er husenes fundamenter og kældre, og bygget mere komfortable boliger ovenpå, bør man forestille sig, at den engang var som Cavagrande. Legender fortæller, at banditterne gemte sig i denne kløft for ikke længere end 50 år siden, men det er ikke noget man skal bekymre sig om i dag.

Op igen

Ligegyldig hvor mange timer man tilbringer her, så synes de fleste, at det er ærgerligt at skulle forlade kløften, ikke mindst fordi man skal slæbe sig op af den igen...Regn med op til en lille times tid for at komme op igen (det kommer an på din form), og at det ikke anbefales at gøre det i dagens varmeste timer... vi har prøvet det og kan kun fraråde enhver at gøre det samme!

 



Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Cavagrande

Kortvisning

Billeder fra Cavagrande