Blue Bay Aparthotel

Officiel kategori

Vores vurdering

9,3
Fabelagtigt
846 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Jeg vil næsten påstå, at Blue Bay er et lille "paradis". Her får du nemlig en unik beliggenhed helt tæt på vandet, og du kan nærmest falde i søvn til bølgernes skvulpen. Da hotellet vender ud mod havet og ligger i en privat bugt, er det nemt at komme ned i tempo og bare "være til". En ekstra fordel er, at hotellet ligger ganske tæt på den charmerende by, Cefalù.

Cefalù er helt klart en af de mest populære feriebyer på Sicilien. Ja, det er faktisk en af mine favoritter. Jeg synes, at byen, som hører til provinsen Palermo, er tilpas stor, og den har både et ægte og romantisk præg over sig. Her er masser af hyggelige restauranter, barer, smalle gyder og trove med en skøn atmosfære, og det bedste af det hele er, at du kan nyde det hele til fods. Med andre ord; en ferie på Blue Bay giver dig gode muligheder for at få en varieret ferie, hvor du kan slikke sol og bade og også få indblik i en spændende kultur og en imponerende natur.

Bygget ind i klipperne og ud til havet

Blue Bay har en beliggenhed, som ikke kan måle sig med noget andet. Den hvide bygning er bygget ind i klipperne helt ud til havet og ligger under den lokale kystvej og bare et par kilometer øst for Cefalù. Værelserne og lejlighederne ligger forskudt af hinanden ned langs med klipperne som et frodigt og smukt, lille "paradis". Det her er stedet for dig, som elsker havet. Her er en lille klippesti, som fører dig ned over klippesiden til den private strand, hvor du kan bade og slikke sol hele dagen.

En "gemt", lille perle

"En "gemt", lille perle og et paradis". Disse ord er tilbagevendende fra nogle af de gæster, der har boet på Blue Bay, og det kan vi kun være enige i. Lejlighedshotellet er ikke så stort og har blot 20 værelser og lejligheder, en reception (24/7) samt en bar, hvor du kan bestille din favoritdrink. Her er en solterrasse, og du har som sagt adgang til en privat, lille strand med liggestole og parasoller, og hvor der er mulighed for at låne kanoer og vandcykler. Når du bliver sulten, har du en overflod af valgmuligheder inde i centrum, men der er også et par restauranter i nærheden. Summa summarum, hvis du længes efter en rolig ferie, hvor sol og badning er i fokus, er Blue Bay et rigtig godt alternativ.

Gå på opdagelse på Sicilien

Fra Blue Bay har du et rigtig godt udgangspunkt til hyggelige udflugter i området. Først og fremmest har du Cefalù, som har ry for at være en af de mest spændende byer på Sicilien. Det, som er ret unikt, er, at den historiske bykerne ligger helt nede ved havet og sandstranden. Udenfor Siciliens nordlige kyst ligger de kendte vulkanøer, som du ikke bør gå glip af, og i højsæsonen afgår der både hver dag. Et andet, meget populært udflugtsmål, er øens berømte vulkan, Etna.

Du bør heller ikke gå glip af de smukke Nebrodi- og Madoniebjerge eller alle de hyggelige landsbyer, som ligger oppe i bjergene, hvor de fleste turister sjældent kommer. Herudover har du naturligvis pittoreske Taormina og det pulserende liv i Palermo. Hvis du vil lade bilen stå, er det muligt at tage toget fra Cefalù til Palermo flere gange dagligt.

Derfor skal du vælge Blue Bay

  • Fordi beliggenheden er vidunderlig
  • ... tæt på havet og byen Cefalù
  • Du ønsker en rolig ferie
  • ... hvor du kan slappe helt af
  • Du vil kunne vælge mellem værelse og lejlighed
  • ... og der er familieværelser

Godt at vide om Blue Bay

Lokal turistskat betales på stedet. Slutrengøring er inkluderet, men køkkenet skal efterlades rengjort, og affaldet skal bæres ud. El, gas og vand er inkluderet, såvel som sengelinned og håndklæder. Barneseng er på forespørgsel og mod en afgift. Der hører en parkeringsplads til stedet oven over hotellet (gratis og efter tilgængelighed).

Som gæst har du gratis adgang til den private strand. Vi gør opmærksom på, at stranden er en blanding af grus og klipper, så hvis du ønsker at bade fra en sandstrand, anbefaler vi, at du tager til Cefalù. Strandhåndklæder kan lejes på stedet. Vaskeriservice mod betaling. Er du interesseret i at fiske, hjælper personalet dig gerne med gode tips og booking. Vi tager forbehold for de nærliggende restauranters åbningstider.

Derfor skal du vælge Blue Bay Aparthotel

  • Nærmeste lufthavn: 101 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Pragtfulde Cefalù: ca. 2.2 km
  • Katedralen i Cefalù: ca. 2.2 km
  • Mazzaforno: ca. 8 km
  • Campofelice di Roccella: ca. 18 km
  • Palermo - Siciliens hovedstad: ca. 71 km
  • Tenuta Regaleali - det historiske hovedsæde for vinhuset Tasca d'Almerita: ca. 80 km
  • Shopping på Sicilia Fashion Outlet: ca. 121 km
  • Besøg Etna, Siciliens stolte vartegn: ca. 163 km
  • Palermo Lufthavn: ca. 101 km (1h 20m)
  • Catania Lufthavn: ca. 179 km (2h 10m)
  • Trapani Lufthavn: ca. 183 km (2h 20m)

Du kan altså vælge mellem værelser og lejligheder med selvforplejning. De er alle pænt og enkelt indrettet i minimalistisk stil og i naturens farver. De fleste har en privat, møbleret tagterrasse i varierende størrelse, aircondition, satellit-TV, Wi-Fi, telefon og badeværelse med bruser/badekar og hårtørrer. Værelserne har en minibar, og lejlighederne har et køkkenhjørne med køleskab, mikroovn og kogeplader. De fleste lejligheder har som sagt en privat, møbleret terrasse (kan være i forskellige størrelser, da nogle er mindre, og nogle er større) og de fleste har også en imponerende havudsigt, så det er nok her, du kommer til at opholde dig en stor del af din ferie. Ekstrasengene i lejlighederne er i sovesofa.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Blue Bay Aparthotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Cavallaro 18
90015 Cefalu

Koordinater

Latitude: 38.0328
Longitude: 14.0386

Hvad siger vores gæster om Blue Bay Aparthotel?

10,0
Jan Holm, København S

Blue Bay Cefalu

Dejligt hotel, som har en helt fantastisk beliggenhed. Fred og ro med egen stenstrand. God morgenmad, hvor personalet bag plexiglas udleverer det morgenmad man ønsker...
9,8
Mikkel Gejr, Roskilde

Dejligt sted

Skønt ophold på dette hyggelige sted med smuk havudsigt, lækkert badevand med fine snorklemuligheder, super at der var havkajakker til fri anvendelse. Og super delikat...
8,8
Henning Roslev, Thisted

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Syditalien, Sicilien, Malfa
8,6
Meget godt
225 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 213 km
  • Afstand til havet: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Syditalien, Sicilien, Lipari Ø
9,1
Fabelagtigt
207 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 193 km
  • Nærmeste strand: ca. 260 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Syditalien, Sicilien, Lipari Ø
9,1
Fabelagtigt
192 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 190 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Rejsemål Sicilien

Vis flere