Rejser til Fanusa

Fanusa er et fredeligt boligområde på sydøstkysten af Sicilien omkring 8 kilometer syd for Siracusa, øens fjerdestørste by. Da Fanusa mest består af villaer, er det ikke her du finder et egentlig byliv med restauranter og butikker. Det er der til gengæld rigeligt af i den større naboby mod nord. Her er især den ældste bydel ude på øen Ortigia interessant med dens flotte katedral, der er bygget på resterne af et Athenatempel, og stemningsfulde smalle gader, der gemmer på spændende delikatessebutikker og et væld af hyggelige restauranter.

Sightseeing og badeture

Når du rejser til Fanusa, har du rig mulighed for at udforske seværdighederne i Siracusa i ro og mag. Det kan du nemt bruge et par dage eller mere på, hvis du ønsker. Her må du for eksempel ikke gå glip af den store arkæologisk park med ruinerne af et græsk og et romersk amfiteater samt stenbruddet Latomia del Paradiso med Dionysios' Øre, en snegleformet gang hugget ind i kalkstensklippen. Den korte afstrand til Siracusa, er dog langt fra det eneste, som giver Fanusa en god beliggenhed.

Fanusa er således også en god base for at udforske resten af det sydøstlige Sicilien, herunder de berømte barokbyer Ragusa og Noto, flere andre arkæologiske seværdigheder og den livlige by Catania. Dertil kommer naturligvis strandene langs kysten, som er inden for kort rækkevidde. Der er for eksempel kun 2-3 kilometer ned til den populære strand ved Arenella og bare lidt længere mod syd ligger den charmerende badeby Fontane Bianche ved en lille, hesteskoformet bugt. Når du ikke er på sightseeing, er der altså ikke langt til nærmeste strand, hvis du blot trænger til at slappe ved det klare, børnevenlige hav.

Book en rejse til Fanusa i dag

Brug søgemaskinen her på siden, når du er klar til at bestille din rejse til Fanusa. Her kan du hurtigt se alle vores håndplukkede hoteller i Fanusa og på resten af Sicilien. Du kan vælge at søge efter både fly og hotel, hvis du med det samme vil sikre dig en flybillet til den internationale lufthavn ved Catania, der nærmest Fanusa. Du vælger selv om du vil rejse fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamburg. Vil du have mest muligt ud af din ferie på øen, er det en fordel med en lejebil. Det hele kan du booke som en samlet pakkerejse, som så naturligvis er sikret af Rejsegaranti. Sådan er en ferie med Escapeaway.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Fanusa

Hvad siger gæsterne i Fanusa?

9,0
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 8 anmeldelser