Principe di Fitalia Wellness & SPA





Officiel kategori





Escapeaways vurdering

Så snart jeg hører navnet Lucia, selv uden Santa foran, går mine tanker automatisk til Italien, Sicilien og Syracuse, og når mine tanker kommer derhen, begynder billeder at dukke op for mit indre blik, og jeg ser for mig de smukke bygninger, Apollo-templet, lange, hvide, fantastiske strande, krystalklart hav og Hotel Principe di Fitalia Wellness & SPA. Der er noget særligt hernede på øens sydlige del, hvor du i tillæg til en dejlig, afslappet atmosfære og en masse sol kan få tilfredsstillet din lyst til både kultur og historie. Og hvad kan være bedre end en ferie i Santa Lucias hjemby i al sin herlighed og pragt!
Hotel Principe di Fitalia Wellness & Spa består af to forskellige bygninger. Hotel Principe di Fitalia Wellness & Spa ligger omgivet af farverige og duftende citrustræer lige syd for Siracusa - et smukt sted, hvor du kan slappe af og nyde stilheden. Så stille og fredeligt og alligevel så tæt på en historisk, levende og travl by. Og holder du, ligesom jeg, af at tage land og rige rundt for at få nye oplevelser, så ved du også, hvor rart det er efter en begivenhedsrig dag at komme "hjem" og slappe af – her kan det så være med en dukkert i den opvarmede, indendørs swimmingpool, i sauna eller i form af massage.
En oase og et perfekt udgangspunkt
Sicilien er et meget spændende rejsemål, og her findes så mange forskellige ting, der bare skal og må opleves. Dramatiske landskaber og kystlinje med uberørte strande, der sammen med søvnige, små bjerglandsbyer og historiske barokbyer som Noto og Modica gør dette til det ultimative rejsemål og mekka for dem, der elsker en ferie med flere forskellige elementer. Dette er også stedet for dem, der elsker naturen, for her bor du grønt og frodigt ved marineparken, Plemmirio. Her kan du nyde en smuk kystlinje med bugter, undersøiske huler, dværgpalmer, stikkende kaktusser og krystalklart vand. Du bor som sagt ikke langt fra Syracuse og byens gamle del, Sirako, er blot 10 minutter herfra. Hvis du vil, kan du lade bilen stå og hoppe på hotellets shuttlebus, som du som gæst har adgang til - det er både bekvemt og luksuriøst.
Uforglemmelige øjeblikke under åben himmel
Personligt tror jeg, et af højdepunkterne på ferien er muligheden for at kunne sidde udenfor i den friske luft. At kunne nyde min morgenmad, frokost eller middag under åben himmel og som prikken over i’et at lade maden få mine smagsløg til at gå ”kok-amok”. Som du sikkert nok kan forstå, opfylder Hotel Principe di Fitalia Wellness & SPA alle mine ønsker, og mine tænder begynder at løbe i vand blot ved tanken om frisk, grillet fisk og skaldyr, oste og lækkert, italiensk hjemmebagt brød ledsaget af et godt glas vin. Og så er der naturligvis det sicilianske klima, som bekommer mig rigtig godt. For det er jo ikke kun, når jeg spiser, jeg ønsker at være udendørs. Jeg hører til kategorien ”solhungrende skandinav", og derfor under jeg gerne mig selv et par timer hver dag på langs i en af de komfortable solstole ved den dejlige, udendørs pool. Hvis du føler, det bliver for kedeligt, kan du altid udfordre dine rejsefæller til et spil tennis eller være aktiv i motionsrummet.
Derfor vælger du Principe di Fitalia Wellness & SPA
- Du vil bo tæt på den vidunderlige by, Siracusa
- Du vil bo godt i et roligt område
- Du elsker at koble af i SPA
- Du vil have adgang til pool, bar og restaurant
Godt at vide
- Restauranten er åben til morgenmad, frokost og middag
- Tea-time holdes hver dag mellem kl 16:00 til 17:30
- Mountainbikes til leje - perfekt til udflugter eller en tur til stranden
- Der er strandservice i perioden fra juni til september - gebyr betales på stedet
- Pool og strandhåndklæde er inkluderet
- Den store, udendørs swimmingpool har børnebassin
- Du har adgang til indendørs swimmingpool og fitness, betales på stedet
- Du kan benytte tennisbanen mod gebyr – den er oplyst om aftenen
- Der er internet point, og Wi-Fi er gratis i fællesområderne
- Der er et busstop ca. 500 m fra hotellet og 5 km til nærmeste togstation
- ... eller du kan tage den gratis shuttlebus til Syracuse
Derfor skal du vælge Principe di Fitalia Wellness & SPA
- Nærmeste lufthavn: 68 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant