Casa delle Monache

Officiel kategori

Solfaktors kategori

7,9
Godt
118 anmeldelser

Casa delle Monache betyder direkte oversat ’nonnernes hus’, og selvom det er mange år siden, at den sidste nonne forlod sit refugium, er der fortsat en særlig stemning over hotel Casa delle Monache på Sicilien. Dog har huset været igennem en gennemgribende forvandling, så det matcher moderne ønsker om bekvemmeligheder. Her er en pool til de voksne og et legeområde til de yngste gæster.

Det familiedrevne Casa delle Monache ligger i de mest idylliske omgivelser, og du vil nok gnide dig selv i øjnene en ekstra gang, når du stiger ud af bilen. Du befinder dig i det kendte område, Alcantara, med alt, hvad det indebærer. Og området er velegnet til både de sol- og badehungrende samt de, der længes efter en ferie med vandreture i naturen.

Når du har fået din dosis friske luft ude i den smukke natur og har brug for sol og badeliv, skal du blot køre ca. 10 km østpå for at komme ud til det skønne Middelhavet, og den pulserende by Taormina har du ca. 14 km væk, blot for at nævne nogle af de mange udflugtsmuligheder. Alcantara Gorge er eksempelvis altid et populært udflugtsmål. Floden, som sagte flyder mellem de høje klipper, føles nemlig ganske uendelig, og på en varm sommerdag på Sicilien er det forfriskende at kunne tage et dyp her.

På Casa delle Monache er der et morgenmadslokale, hvor der serveres morgenbuffet hver morgen. Den består bl.a. af brød og kager, frisk frugt fra haven og hjemmelavet syltetøj, og de fleste produkter kommer fra nærområdet. Hotellet har en restaurant, men den er desværre lukket i øjeblikket på grund af renovering. Derimod kan du begive dig hen på søsterhotellet, Il Borgo, som serverer rustik mad. Eller du kan tage til den lille by, Gaggi, som ligger ca. 3,6 km væk. Her er også barer og et apotek, dagligvarebutikker og nogle andre småbutikker.

Derfor skal du vælge Casa delle Monache

  • Nærmeste lufthavn: 64 km
  • Nærmeste strand: ca. 10 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Receptionen er åben fra kl. 08.00-22.00. Sen ankomst skal derfor meddeles i god tid i forvejen. Morgenmaden serveres mellem kl. 07.30-09.30. Casa delle Monache består af to separate bygninger, det rosa og det gule hus (ligger ca. 150 meter fra hinanden). I det gule hus har du lejligheden med tekøkken.

Poolområdet ligger oven for parkeringspladsen, så husk at tage et par badetøfler med, når du skal gå fra hovedbygningen, for asfalten bliver glohed i sommermånederne. Der er Wi-Fi på fællesarealerne. Barneseng kan lejes på forespørgsel.

Hoteltype

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Francaville di Sicilia – 8,5 km
  • Tag en svømmetur i Alcantara-kløften – 3 km
  • Giardini-Naxos med restauranter – 22 km
  • Smukke, smukke Taormina – 31 km
  • Etna, et must på din besøgsliste – 69,5 km
  • Catania lufthavn – 72,5 km
  • Enna med masser af outlet shopping - 144 km
  • Siracusa med græsk-romersk islæt – 125 km
  • Messina og færgen mod de æoliske øer - 75 km
  • Palermo lufthavn – 298 km

Casa delle Monache tilbyder 19 værelser, som alle har en rustik indretning i siciliansk stil, en antik bohemestil i afdæmpede blå-, rød- eller grønlige farver, som matcher den hverdagsagtige stemning på hotellet.

Du kan vælge mellem forskellige værelsestyper, og nogle af værelserne har balkon. Størrelsen på værelserne er efter italiensk standard relativt store, og pladsen er godt udnyttet uden at være propfyldt med møbler.

Værelserne er udstyret med aircondition, Sat-TV, Wi-Fi, minibar og værdiboks. Badeværelserne er ikke de største, men de har en bruser, hvilket er en undtagelse på "disse kanter", hvor der normalt er installeret badekar. Som en ekstra service er der frigobar (mindre køleskab), så du som gæst kan nyde dine indkøbte drikkevarer i afkølet stand.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Casa delle Monache. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Contrada Finaita
98036 Graniti

Koordinater

Latitude: 37.8705
Longitude: 15.2003

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere