Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Gaggi
Landsbyen Gaggi ligger lidt tilbagetrukket fra Siciliens østkyst og nogle af øens mest populære rejsemål. Der er således kun omkring 5 kilometer ned til den smukt beliggende Taormina og strandene ved Giardini Naxos. Du har derfor alt det, som mange rejser til Sicilien efter inden for kort rækkevidde. Men samtidig har du muligheden for at trække dig tilbage til et mere fredeligt område, når dagen går på hæld.
Bo lidt på afstand af masseturismen
Sammenlignet med de nærliggende kystbyer, hvor turismen er altoverskyggende, kan du i Gaggi opleve et mere autentisk siciliansk landsbyliv. Her er livet i gaderne stadig mere præget af de omkring 3.000 faste indbyggere end turister trods nærheden til kysten og det azurblå Middelhav. Vest for den gennemgående hovedvej består byen mest af nyere lejlighedskomplekser, mens du på modsatte side af vejen finder lidt mere af den ældre del af landsbyen med et tæt netværk af smalle gader mellem lavere, rustikke huse.
Langs med den gennemgående vej i Gaggi ligger nogle få spisesteder og barer, ligesom byen også har enkelte bagerforretninger, bank og mini-markeder, hvor du kan få de fleste daglige fornødenheder. Er dette ikke nok, er der dog både restauranter og shoppingmuligheder til overflod på de nærliggende, mere kendte rejsemål ved kysten.
Udflugter op på Etna
Rejser du til Gaggi midt på sommeren, vil de nærliggende, brede sandstrande nok have en vis tiltrækningskraft. Men der er naturligvis også mange andre attraktioner at opleve på Sicilien. Den største, helt bogstaveligt, har du lige i "baghavnen." I fugleflugt er der således kun omkring 20 kilometer fra Gaggi til toppen af den 3.326 meter høje vulkan Etna. Talrige lokale firmaer tilbyder guidede dagsture op ad den imponerende vulkan med afgang fra for eksempel Taormina. En guide er af sikkerhedsgrunde da også obligatorisk, hvis du vil op på de øvre dele af vulkanen, men det er også muligt at udforske den nedre del på egen hånd. Uanset hvad du vælger, er det næsten et must at afsætte mindst en dag til at udforske Etna på en rejse til Gaggi på Sicilien.
Når du bor lidt oppe i baglandet, har du også god mulighed for at tage på udflugter til nogle af de charmerende landsbyer for foden af vulkanen. Følger du for eksempel Alcantara-floden fra Gaggi ind i landet, bør du stoppe i Randazzo. Denne stemningsfulde by lige for foden af Etna er kendt for sin domkirke og flere andre kirker, der er bygget af sorte lavasten.
Skal du rejse til Gaggi, er det mest oplagt at flyve til lufthavnen ved Catania, som du kan flyve fra de fleste lufthavne f.eks. Kastrup, Billund og Hamborg. Herfra er der under times kørsel til Gaggi.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Gaggi