Villa Morena




Escapeaways vurdering

Syd for Marsala strækker den smukke sandstrand sig så langt øjet rækker, og blot få meter fra vandet finder du Villa Morena, en hyggelig bygning med gårdhave i smagfuld middelhavsstil. Her er plads til op til 8 personer, og du har flere udepladser at vælge mellem. Køkkenet er veludstyret, så du kan lave din egen mad og tage dagen, som den kommer.
På den vestlige side af Sicilien finder du flere, fine sandstrande og spændende byer som Marsala og Trapani. Her finder du en charmerende blanding af det latinske og arabiske, og dette afspejler sig også i maden. Herudover producerer man her den bedste olivenolie og den fine Marsalavin, blot for at nævne nogle enkelte punkter.
Her kan du nyde strandlivets glæder
En ferie her indbyder til skønne timer i solen, og du kan boltre dig i bølgen blå. I Lido Signori og langs kysten finder du, ud over de forskellige strande, også parkeringsmuligheder, barer og restauranter. Jeg vil anbefale en køretur nordpå til San Vito Lo Capo, en lille bugt, hvor sandet er lyst og blødt og vandet krystalklart. Også her er den arabiske indflydelse ganske tydelig, og du finder couscous på menuen lige så tit som pasta. For ikke at tale om bygningerne, som har deres helt egen stil.
Byernes spændende historie
Hvis dit kulturelle hjerte banker, er det blot at tage en tur til en af de omkringliggende byer, som næsten alle har en spændende historie at fortælle. I Marsala finder du levn efter kartaghernes fremstød, og der er mange, som har hærget her gennem tiderne. Navnet Marsala stammer faktisk fra arabisk, fra Marsa-Allah, som betyder "Guds havne". ByenTrapani blev grundlagt af Elymians (et gammelt folk fra bronzealderen) og tjente som havn for den nærliggende bjergby, Erice. I dag er det en vigtig fiskerihavn, og som du sikkert allerede har regnet ud, er der tale om fisk og skaldyr. Her kan du frådse i disse lækkerier, som ikke fås friskere end her.
Derfor skal du vælge Villa Morena
- Du leder efter noget, der er anderledes
- Du vil opdage et andet Sicilien
- Du vil bo i egen villa for at få lidt mere privatliv
- Du vil være tæt på en dukkert i havet
Godt at vide om Villa Morena
Lokal turistskat betales på stedet. Der er ca. 50 m til havet fra villaen. Der er indkøbsmuligheder i Marsala. Et depositum på €500 betales ved ankomsten. El/varme og aircondition betales efter forbrug. Det er muligt at tilkøbe skift af sengetøj og håndklæder. Køkkenet skal efterlades i rengjort stand, og affaldet skal bæres ud. Det er muligt at ankomme senere, altså mellem kl. 21.00-23.59, men det er efter forespørgsel og mod en afgift. Du skal melde din ankomst i god tid, så du kan få udleveret dine nøgler.
Derfor skal du vælge Villa Morena
- Nærmeste lufthavn: 25 km
- Afstand til havet: ca. 30 m
- Internetadgang/Wi-Fi
- Parkering