Escapeaway official logo

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Linguaglossa

Ferie på Sicilien ved vulkanens fod

Hyggelige Linguaglossa ved foden af den majestætiske vulkanen har en ideel beliggenhed for dig, som ønsker at kombinere kultur, natur med sol og badning.

Selv om byen er ikke så stor, og ikke har et stort udvalg af butikker, er der flere restauranter at vælge imellem i Linguaglossa i det dejlige bycentrum. Her er køkkenet traditionelt siciliansk med kød, pasta og kager, hvor pistacienødder er en selvfølge.

Skulle du føle trang til fisk og skaldyr, kan du bevæge dig ud til kysten, det tager kun omkring 20 minutter (13 km) i bil at køre mod vandet og øens populære badeby Giardini Naxos er kun ca. 20 km væk. 

Kort over Linguaglossa 

Klik på kortet herunder for mere information om hoteller og andre ferieboliger i byen samt en oversigt over afstande til lufthavne og byer i Nordeuropa.

Hotel, villa eller ferielejlighed?

Hos Escapeaway kan du vælge mellem mere end 1.500 ferieboliger i Italien - heriblandt et bredt udvalg af håndplukkede ferielejligheder, villaer og hoteller på Sicilien

Indtast du Linguaglossa og rejsetidspunkt i søgemaskinen her på siden får du en oversigt over ledige ferieboliger i byen, hvor du kan læse mere om de enkelte indkvarteringsmuligheder. 
 
Skal du på ferie med en større gruppe, kan vi  også anbefale muligheden for at leje en villa på Sicilien. Så har I pool, have osv. helt for jer selv i ferien.

Har du spørgsmål, eller brug for hjælp til at træffe det rigtige valg, er du meget velkommen til at ringe til os for en snak om, hvad du skal vælge og hvorfor.

Vil du gerne se forskellige dele af Sicilien i løbet af en ferie? Så er det oplagt at bo forskellige steder i løbet af ferien, så du slipper for skulle vende tilbage til det samme udgangspunkt hver gang. 

Transport

Vil du rejse med fly til Sicilien, ligger Catania Lufthavn midt på øens østkyst nærmest Linguaglossa. Lufthavnen er et populært valg blandt ferierejsende på grund af de mange forbindelser til resten af Europa - heriblandt flere med lavprisflyselskaber. Særligt i højsæsonen er der gode muligheder for at finde direkte fly hertil fra danske lufthavne.

Der kører både bus og tog til Linguaglossa. Se mere om mulighederne på www.circumetnea.it. Særligt de mindre sicilianske toge har dog ry for at være en langsommelig affære at rejse med. Så til trods for mulighederne for at benytte offentlig transport (evt. i kombination med taxi) vælger mange af  vores rejsende at reservere en lejebil til ferien hjemmefra - billeje på Sicilien er generelt ikke så dyrt som herhjemme. En bil gør det dog ikke blot lettere at komme til og fra lufthavnen, men gør det som regel også nemmere at komme omkring øens seværdigheder i løbet af ferien. 

Det er en lang køretur til Sicilien helt fra Danmark, og derfor vælger de færreste at køre hele vejen hertil i egen bil. Vil du alligevel tage den omkring 3.000 km lange tur fra Danmark, er det dog muligt at få bilen med færge over til øen fra for eksempel Villa San Giovanni til Messina på Sicilien. Der er trods flere års planlægning endnu ingen fast broforbindelse til det italienske fastland.

Restauranter og shopping

Byens størrelse taget i betragtning har du et godt udvalg af spisesteder i Linguaglossa. Nok til at prøve noget nyt hver dag. Ligeledes er der inden for få kilometers radius flere nabobyer med endnu flere spisesteder. 

I byens mindre supermarkeder vil du finde meget af det, som du har brug for i løbet af ferien.

Udflugter fra Linguaglossa

Linguaglossa er et af de mest brugte udgangspunkter for udflugter (evt. med guide) til toppen af Etna med svævebane, jeep eller bus. Ligesom byen om vinteren er et kendt skisportsted, er mulighederne for at holde en aktiv ferie på Sicilien mange, når du bor her i sommermånederne med blandt andet talrige vandreruter. Er du mageligt anlagt, kan du overveje at tage trekkingtur på æselryg - en af de mest populære aktiviteter, som tilbydes her.

Naturen er storslået og badestrandene dejlige, men det er dog langt fra det eneste som gør Siclien til et af Italiens mest populære rejsemål. De mange charmerende byer med deres næsten utallige historiske seværdigheder, er også en af de vigtigste grunde til at mange vender tilbage til øen på ferier år efter år. Fra Linguaglossa kan du opleve en bred vifte af disse interessante byer som TaorminaRandazzo og Acireale inden for kort køreafstand.

Mulighederne er mange, og ønsker du at udforske øens seværdigheder i selskab med en lokalkendt, certificeret guide, tilbyder vores samarbejdspartnere et væld af spændende ture, som du med fordel kan booke online hjemmefra. Læs mere mulighederne og book dine udflugter på Sicilien.

Du finder Linguaglossa's officielle website her 

 


Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Linguaglossa

Billeder fra Linguaglossa