Rejser til Palma di Montechiaro

På en bakkeskråning tæt ved Siciliens sydvestkyst ligger Palma di Montechiaro. Det er en mellemstor by med omkring 23.000 indbyggere, som har klumpet sig sammen på bakken. På den længste led er byen således kun et par kilometer lang. Du kan derfor sagtens udforske byen til fods. Det er under alle omstændigheder nok det mest praktiske, da det kræver et vist lokalkendskab at køre bil i de smalle og bakkede gader.

Rejs til Palma di Montechiaro, hvis du vil opleve det ægte Sicilien og omgivelser, der emmer af fredelige landlig idyl. Her møder du en by, som er charmerende upoleret og upåvirket af masseturisme. I stedet kan du her møde sicilianerne i deres hverdag og få et mere autentisk indblik i lokale traditioner og skikke, end hvis du bo i en turistet badeby.

Byen blev navngivet Palma af hertug Carlo De Caro, som grundlagde den i 1637. Det var til  ære for familiens emblem, som var en palme. Først i 1863 blev Montechiaro føjet til navnet til ære for familien Chiaramonte, hvis 1300-tals fæstning, Castello Chiaramontano, ligger tæt på byen. Et andet iøjefaldende historisk bygningsværk i Palma di Montechiaro er Duomo Maria SS. del Rosario. Denne kirke fra 1666 regnes blandt de vigtigste eksempler på barokarkitektur på Sicilien.

Tæt på strande

Det er nok delvist på grund af den lidt tilbagetrukne beliggenhed fra kysten, at de største turiststrømme endnu ikke har fundet vej til Palma di Montechiaro. Rejser du hertil, kan du dog sagtens også nyde det afslappende strandliv i ferien. Der er således kun omkring 5 kilometer ned til Marina di Palma, hvor du kan tage en dukkert i det klare hav eller prøve en af restauranterne langs kystvejen.

Selv om du inde i selve byen ikke har brug for en bil, er det en fordel at have en til rådighed på en rejse til Palma di Montechiaro. Der kører busser, men vil du gerne kunne udforske en af de mindst turistede regioner på den italienske middelhavsø i dit eget tempo, er billeje på Sicilien det bedste valg. Både ud langs kysten og inde i baglandet er der mange strande, byer og seværdigheder at besøge. Det kan for eksempel anbefales at køre de omkring 26 kilometer vestpå til det kendte arkæologiske område Valle dei Templi. Det er optaget på UNESCOs verdensarvsliste takket være sine velbevarede græske monumenter.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Palma di Montechiaro