Escapeaway official logo
Piazza Armerina sicilien

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Piazza Armerina

Oplev det centrale Sicilien

Denne middelalderby byder på en række meget interessante oplevelser, især den imponerende romerske villa med dens velbevarede og flotte mosaikker.

Piazza Armerina ligger syd for byen Enna og nord for byen Caltagirone i cirka 721 meters højde i Monti Erei-bjergene.

Byen har en lang historie bag sig og dens normanniske præg springer i øjnene. Men middelalderbyen Piazza Armerina menes faktisk primært at være grundlagt af lombarderne fra det nordlige Italien. Dette kan spores i den lokale dialekt, som har lombardiske træk.

Udover Villa Romana del Casale, som ligger ca. 3 km fra Piazza Armerina i en lille dal, er byens middelalderkvarter er meget interessant og gaderne omkring den fascinerende barokke domkirke er virkelig snævre og byder på flere barokbygninger og, som et af de få områder på Sicilien, en del renæssancebygninger.

Domkirken har sin helt egen plads, omsluttet af en del barokbygninger som f. eks. Palazzo Trigonal. Her hersker virkelig en middelalderatmosfære. Men der er også andre nævneværdige seværdigheder i Piazza Armerina som f.eks. kirkerne San Rocco (i barok stil) og San Giovanni Evangelista med dens fornemme freskoer. Derudover Palazzo di Città og den aragonske borg fra 1300-tallet.

Hvert år i midten af august afholder man i byen et stort riddervæddeløb for at ære og mindes normannernes indtog i byen og deres fordrivelse af araberne. Den store fest afsluttes med en række ridderdyster og er en stor tilbagevendende turistbegivenhed.

Kort over Piazza Armerina

Klik på kortet herunder for mere information om hoteller og andre ferieboliger i byen samt en oversigt over afstande til lufthavne og byer i Nordeuropa.

Hotel, villa eller ferielejlighed?

Hos Escapeaway kan vi tilbyde dig mere end 1.500 ferieboliger i Italien - heriblandt et bredt udvalg af håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder på Sicilien. 

Den højeste koncentration af ferieboliger på Sicilien findes ude langs kysten, men vil du hellere bo inde centralt på middelhavsøen, er der netop i Piazza Armerina også et fornuftigt udvalg. Du kan hurtigt få en oversigt over tilgængelig ferieboliger i og omkring byen ved at bruge søgemaskinen ovenfor.
 
Skal du på ferie med en større gruppe, kan vi  også anbefale muligheden for at leje en stor villa på Sicilien. Så har I pool, have osv. helt for jer selv i ferien.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne have hjælp til at træffe det rigtige valg, er du velkommen til at ringe til os for en snak om, hvad du skal vælge og hvorfor.

Vil du gerne opleve både øens indre og livet ude ved kysten, kan du naturligvis også vælge at bo forskellige steder i løbet af ferien. 

Transport

Sicilien har flere internationale lufthavne. Den nærmeste lufthavn fra Piazza Armerina er Catania Lufthavn (lufthavnskode CTA). Dette er øen største lufthavn målt på passagerantal. Her finder du derfor en bred vifte af flyselskaber med ruter til store dele af Italien og andre europæiske byer såsom Ryanair, easyJet og Norwegian. Der er således ofte gode muligheder for at finde en billig flyrejse hertil fra Danmark - eventuelt med en enkelt mellemlanding.

Der kører busser flere gange dagligt fra Piazza Armerina til byer som Caltagirone, Catania, Palermo og Pergusa.  Har du egen bil til rådighed er der desuden gode vejforbindelser til det meste af øen. 

Med en bil til rådighed i ferien er det ikke blot let at komme til og fra lufthavnen, men du har også en større frihed til at udforske øens seværdigheder i dit helt eget tempo. 

Det er dog de færreste, som vælger at køre hele vejen til Sicilien i egen bil på grund af afstanden. Den omkring 3.000 km lange tur fra Danmark vil betyde mindre tid til at nyde Sicilien, så derfor vælger de fleste en kombination af fly og billeje. Det er ikke så dyrt at leje en bil på Sicilien som i Danmark.

Restauranter og shopping

Du finder et godt udvalg af restauranter, caféer og barer i byen. 

Udflugter fra Piazza Armerina

Når du bor her, er det et must at besøge La Villa Romana del Casale få kilometer fra byen. Villaen som er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste, er at regne blandt Siciliens største seværdigheder. I bygningen fra starten af det 4. århundrede kan du opleve verdens største samling af romerske mosaikker. Du kan sagtens sætte en dag af til besøget for at kunne udforske hele den luksuriøse romerske bolig. Det er ofte en fordel at komme tidligt på dagen tæt ved åbningstid - især i højsæsonen.

Du bor også godt placeret, hvis du vil opleve en anden af øens berømte seværdigheder, vulkanen Etna, som er en stor naturoplevelse. Sæt eventuelt også nogle dage af til at besøge nogle af de mange andre charmerende middelalderbyer, der ligger inden for fornuftig køreafstand som Caltagirone, Centuripe og Ragusa.

Ønsker du at udforske øens seværdigheder i selskab med en lokalkendt, certificeret guide, tilbyder vores  samarbejdspartnere et væld af velorganiseret ture, som du med fordel kan booke online hjemmefra. Læs mere mulighederne og book spændende udflugter på Sicilien.

Lokale links

Du kan finde byens officielle hjemmeside her


Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Piazza Armerina

Billeder fra Piazza Armerina