B&B Il Giardino Delle Zagare

Vores vurdering

9,6
Fabelagtigt
515 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Oplev den historiske by Piazza Armerina, som ligger centralt på Sicilien, fra dette B&B, som tilbyder komfortabelt indrettede værelser i en stil, der blander rustikke indslag med moderne faciliteter. Her er du omgivet af en frodig have, hvor du kan slappe af mellem alle indtrykkene. Se frem til en dejlig ferie på Italiens største ø med flere oplevelser, som skaber minder, du kan tænke tilbage på med glæde.

Piazza Armerina, eller Chiazza som den kaldes på lokal dialekt, er en lille by med blot 20.000 indbyggere, der ligger centralt på Sicilien. Her, cirka 700 meter over havet, breder byen sig ud. Den ligger på skråningerne og blander flere forskellige stilarter i sin arkitektur. Se frem til at slentre rundt i pittoreske gader og betragte bygninger i både barok og normannisk stil, måske mens du nyder en dejlig is eller noget at drikke fra en af de lokale barer.  Midt i denne ret ukendte by - som dog har masser at byde på - ligger det lille pensionat B&B Il Giardino Delle Zagare med et ideelt udgangspunkt for at opdage alt det, byen kan tilbyde.

Nyd stilheden under et citrustræ

På B&B Il Giardino Delle Zagare bor du i værelser og Suiter, der kombinerer en moderne indretning med rustikke og traditionelle indslag. Her er synlige loftsbjælker, smukke stenvægge og andre detaljer, som er karakteristiske for byen, som har en lang historie bag sig. Præcis som pensionatets navn antyder (giardino betyder have på italiensk) er her en fortryllende siciliansk have på over 200 kvadratmeter, hvor du kan slå dig ned og nyde stilheden i skyggen af et frugt- eller citrustræ.

En god start på dagen

Det er også i haven, at morgenmaden serveres, når vejret tillader det - hvilket det ofte gør på disse breddegrader. Allerede nu kan du begynde at se frem til en god start på dagen fyldt med friske produkter og god, italiensk kaffe. Produkterne er dyrket lokalt, og du har flere forskellige ting at vælge mellem, som fx frugt, grøntsager, oste, pålæg, hjemmebagt brød og marmelade. Når du har fyldt kroppen med energi, er du klar til at opdage alt det, Piazza Armerina har at byde på. Gå fx ikke glip af et besøg ved Villa Romana del Casale, som er kendt for sin mosaik og har været på UNESCO's verdensarvsliste siden 1997.

Derfor skal du vælge B&B Il Giardino Delle Zagare

  • Du vil bo på et mindre pensionat med et fåtal af værelser
  • Du vil bo i nærheden af Piazza Armerinas seværdigheder
  • Du vil være omgivet af en frodig have med smukke hyggekroge, hvor du kan slappe af
  • Du vil bo i rummelige værelser med skøn indretning
  • Du vil gerne starte dagen med et godt, lokalt morgenmåltid med flere valgmuligheder
  • Du sætter pris på et gæstfrit og imødekommende personale

Godt at vide om B&B Il Giardino Delle Zagare

Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Giv venligst hotellet besked om dit forventede ankomsttidspunkt. Sen ankomst er på forespørgsel. Vi anbefaler, at du har bil for at komme til og fra hotellet samt for at kunne tage på udflugter i området. Der er offentlig parkering på området (eventuelt mod betaling). Du kan bestille transport t/r mellem lufthavnen og hotellet, når du bestiller din rejse. Wi-Fi er gratis og er tilgængeligt i alle rum (med forbehold for ændringer). Morgenbuffeten er tilgængelig alle dage mellem kl. 08.00-10.00 (med forbehold for ændringer). Eventuel turistskat betales på hotellet.

Derfor skal du vælge B&B Il Giardino Delle Zagare

  • Nærmeste lufthavn: 94 km
  • Nærmeste strand: ca. 43 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • By under 3 km væk

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 43 km
  • Afstand til centrum: ca. 400 m
  • Barokbyen Caltagirone: ca. 31 km
  • Shopping på Sicilia Fashion Outlet: ca. 35 km
  • Pulserende og livlige Catania: ca. 96 km
  • Tenuta Regaleali - det historiske hovedsæde for vinhuset Tasca d'Almerita: ca. 98 km
  • Pragtfulde Cefalù: ca. 132 km
  • Klippebyen med græsk-romerske aner, Taormina: ca. 148 km
  • Besøg Etna, Siciliens stolte vartegn: ca. 150 km
  • Catania Lufthavn: ca. 94 km (1h 20m)
  • Palermo Lufthavn: ca. 189 km (2h 30m)
  • Trapani Lufthavn: ca. 271 km (3h 30m)

B&B Il Giardino Delle Zagare tilbyder 4 værelser og Suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er individuelt indrettet i en stil, der kombinerer moderne og rustik stil med forskellige farver og materialer. Værelserne har balkon eller terrasse. Alle værelser har moderne faciliteter som TV, gratis Wi-Fi, aircondition og kaffemaskine. De private badeværelser har bruser og/eller badekar, hårtørrer og gratis toiletartikler.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på B&B Il Giardino Delle Zagare. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • By under 3 km væk

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

11 Via Favara
94015 Piazza Armerina

Koordinater

Latitude: 37.3838
Longitude: 14.3693

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Syditalien, Sicilien, Ispica
9,5
Fabelagtigt
176 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 102 km
  • Afstand til havet: ca. 22 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Syditalien, Sicilien, Niscemi
9,5
Fabelagtigt
381 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 95 km
  • Afstand til havet: ca. 15 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Syditalien, Sicilien, Giarre
9,2
Fabelagtigt
433 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 42 km
  • Nærmeste strand: ca. 3 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

Rejsemål Sicilien

Vis flere