Eremo della Giubiliana

Måske har du det lige som mig, når du skal udtale navnet – ”della-hvad-for-noget”? Men bare vent, efter 10 forsøg kan du sige Hotel Eremo della Giubiliana som en indfødt, næsten da. Eremo betyder ’eremitage’, som oprindelig er afledt af eremos (ensom) eller eremia (ørken). På dansk ville man oversætte det næsten royalt klingende navn til ’Giubilianas eremitage’, men faktisk er det et kloster fra det 12. århundrede.

Klokken har for længst passeret frokosttid, da jeg ankommer til det ’ensomme’ kloster på sydspidsen af øen, og jeg har virkelig nydt at køre rundt på de små veje, der snor sig rundt i det ellers flade landskab. Heldigvis er der godt skiltet, for frk. Garmin har besluttet sig for ikke at udtale sig om den planlagte rute. Det viser sig heldigvis ikke at være en kvindelig brugerfejl, årsagen viser sig nemlig at høre under en GPS-brugers værste mareridt, ”bestemmelsessted ukendt”. Eremo della Giubiliana ligger åbenbart for langt ude på landet til nutidens tekniske opfindelser.

Ved indkørslen til hotellet skal jeg først passere den aflåste, men smukke port, hvor du som gæst skal melde din ankomst for at blive lukket ind på eremitagens område. Porten åbnes, og jeg triller det sidste stykke ad den lille grusvej.

Mandelmælk, Jomfru Maria og en kongelig frokost

”Rigtig hjertelig velkommen. Vi har sådan glædet os til at se dig,” lyder det fra ejeren af huset, Gianna Vargitto. ”Hvad må jeg byde dig, har du lyst til et glas vin?”. Desværre kan bilen ikke selv finde rundt på de små landeveje, så jeg må hellere takke nej. Receptionisten, Angelo, fremskaffer i stedet en anden specialitet, der smager, så fuglene synger: hjemmelavet mandelmælk. Den må du love mig at smage, men pas på – du kan godt gå hen og blive afhængig.

Hold da op! Jeg ser mig omkring i hall'en, der fungerer som reception og opholdsstue for hotellets gæster. Det er nødvendigt at gnide sig en ekstra gang i øjnene. Først nu går det rigtig op for mig, at Giubiliana er alt andet end et almindeligt overnatningssted. Det er som at træde ind i en helt anden tidsalder med sorte marmorgulve, store hvælvinger og fritlagte bjælker. Stilen er gammeldags, men samtidig cool på en gennemført måde. Gulvene er beklædt med ægte tæpper, og de mørke træmøbler har udskæringer med de fineste detaljer, uden tvivl håndlavet. På væggene hænger malerier fra en svunden tid – selv Jomfru Maria er indrammet i guld, og den enorme kandelaber med levende lys giver maleriet et særligt skær.

Inden Angelo viser os hele sit ”imperium”, foreslår han, at vi spiser en let frokost, og det skal hurtigt vise sig, at ”let” på italiensk betyder gigantisk på dansk. Vi sætter os godt til rette under en parasol i atriumgården, hvor Giubilianas hund render rundt og logrer med halen. Den tilhørende restaurant er et tilløbsstykke for såvel overnattende gæster som lokalbefolkningen, og der står da også ”Michelin” på døren. Det gør selvfølgelig, at menukortets priser ikke er i den laveste ende af skalaen, men i forhold til skandinaviske priser er det stadig inden for rimelighedens grænser. Til gengæld er alt hjemmelavet fra kuvertbrød til tiramisu, og køkkenet serverer både lokale og internationale retter. Jeg er sikker på, at dine smagsløg vil takke dig for at sætte tænderne i en ellers normalt kedelig toast, men kedelig mad eksisterer ikke på Giubiliana.

En baghave med patina og sjæl

Maven er proppet, og tiden er inde til at spadsere lidt rundt og se sig omkring. Giubiliana er bygget med solide kalksten, der står i lysende kontrast til de grønne havearealer med den lidt vilde græsplæne og de tilfældigt plantede træer og buske. En smule underligt at tænke på, at der er lagt så mange kræfter i selve huset, der fremstår som et velholdt museum, mens de eksterne arealer ikke har fået den store kærlighed at føle, endnu da. Set med andre øjne kan det også være helt befriende, at ikke alting er så perfekt. Der findes en lille legeplads for de mindste, og poolen er mindre end forventet, men den er der. Omvendt er Giubiliana ikke et badehotel, det er en institution i sig selv, hvor fortiden og historien betyder mere end moderne faciliteter.

Godt at vide om Hotel Eremo della Giubiliana

Du kender måske sloganet ”altid som aldrig før”, og det vil passe perfekt ind i Giubilianas verden, for nok står der 5-stjernet hotel ved indkørslen, men det gamle kloster kan ikke helt være med på nutidens kategorisering. Der hersker ingen tvivl om, at vi har at gøre med et helt særligt sted, og atmosfære, service og gastronomi er til et klart femtal, men standard og faciliteter når efter min mening ikke helt samme karakter. Dermed ikke sagt, at du ikke skal vælge Giubiliana til din næste ferie – det håber jeg i den grad, at du har lyst til. Du skal blot ikke tro, at du kommer til et hotel med buksepresser, fladskærms-TV og balkon på værelset, som normalt er inkluderet i prisen på et luksushotel. Til gengæld forkæles du med så mange andre ting, du ikke ville få på et stort og prangende 5-stjernet hotel.

Derfor kommer vi gerne igen

Giubiliana er en historisk plet midt i det sicilianske landskab med en atmosfære, du ikke finder andre steder. Faktisk husker jeg besøget, som var det i går – det er som om, minderne står skarpt i hukommelsen. Der findes ikke et sted, der er magen til. Servicen er uovertruffen, Angelo for eksempel, er menig ansat, men han har en indlevelse og stolthed, der ikke er til at skjule. Han kører hver dag mange kilometer for at komme på arbejde, men han smiler hele vejen – for ham er det en æressag at give sine gæster en ultimativ oplevelse og fortælle historien om sit elskede kloster. Desuden er maden udsøgt og serveres i de mest romantiske rammer.

Beliggenheden ude midt i den fri natur gør Giubiliana til et åndehul for at komme ned i gear. Indenfor korte afstande finder du desuden nogle af områdets kulturelle knudepunkter som Ragusa, Modica og Siracusa, og stranden med det fineste sand ligger inden for 15 minutters kørsel (Marina di Ragusa). Du kan sagtens få en uge til at flyve afsted, fordi du kan kombinere tiden med noget af det bedste, Sicilien kan tilbyde af kulturoplevelser og naturscenerier.