Rejser til Resuttano

Resuttano er en karakterfuld landsby på det centrale Sicilien omkring 80 kilometer sydøst for Palermo. Ruinerne af en normannisk borg vidner om byens historiske rødder og tidligere tiders mere fremtrædende betydning for øen.  Med sin beliggenhed centralt på den italienske middelhavsø lå Resuttano således der, hvor nogle af datidens vigtige handelsruter mødtes. I 1337 kort før sin død gjorde den daværende konge, Federico II d'Aragona, for eksempel holdt her på sin vej fra Palermo til Catania.

I dag tager det ikke længere flere dage at rejse tværs over øen. I stedet kan du for eksempel bruge Resuttano som base for udflugter til nordkystens flotte strande og den storslåede natur i Parco delle Madonie. Der er god forbindelse nordpå takket være den nærliggende A19-motorvej, som løber forbi 3 kilometer øst for Resuttano. Du kan også følge motorvejen hele vejen østpå til kystbyen Catania. Turen ud til Siciliens næststørste by der i middelalderen tog dagevis kan i bil gøres på under halvanden time. Det er også mod øst, du finder øens største seværdighed, bogstaveligt talt; vulkanen Etna.

Det er dog ikke kun for at have en centralt beliggende base for udflugter på Sicilien, at du skal rejse til Resuttano. Netop fordi denne landsby langt fra hører til blandt de mest kendte rejsemål på øen, har du i Resuttano også en enestående mulighed for at opleve et mere autentisk Sicilien end ude i badebyerne ved kysten.

Den gamle del af Resuttano med de charmerende, rustikke huse ligger op ad en lille bakke. Ad det tætte netværk af smalle gader kan du gå op gennem byen til en lille plads. Her og på vejen op kan du nyde flotte udsigter over det bakkede landskab omkring byen. Læg også gerne vejen forbi kirken Chiesa Madre fra 1700-tallet. I gaderne omkring denne og i resten af den gamle bydel finder du nogle få småbutikker, hyggelige spisesteder og kaffebarer. Neden for bakken i en nyere bebyggelse ligger et mini-marked. Her kan du få de fleste daglige fornødenheder.

Book en rejse til Resuttano i dag

Vil du opleve det ægte Sicilien? Så book din rejse til Resuttano i vores søgemaskinen her på siden. Her kan du hurtigt søge blandt vores håndplukkede hoteller i Resuttano og på resten af Sicilien. Kombinér med en flybillet til øens internationale lufthavn ved Palermo eller Catania. Du vælger selv om du vil rejse fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamborg. Book eventuelt også din lejebil hjemmefra, så du får muligt ud af din ferie på øen. Det hele får du så som en samlet pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti. Sådan er en ferie med Escapeaway.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Resuttano