Hideaways og boutique-hoteller på Salina Ø

Hideaways er vores tilbud til dig, der er kræsen og godt kan lide, at der er kælet for detaljerne, uden at det behøver at være luksus. Et Hideaways-hotel på Salina Ø lever op til en række skrappe krav fra os, fx. et begrænset antal værelser, ekstra god beliggenhed og frem for alt masser af atmosfære og charme. Book et hideaway eller et boutique-hotel på Salina Ø når ferien skal have et ekstra krydderi.

Udslukte vulkantoppe midt i Middelhavet

På øen Salina må man absolut foretage en travetur op på bjergene Monte Porri og Monte Fossa delle Felci. På sidstenævnte bjerg er det gamle krater blevet hjemsted for gigantiske ørnebregner (felci aquiline), der sammen med den øvrige rige vegetation som findes på Salina, gør dette til et tropisk paradis.

Salina er paradis i paradiset. Det er en ø med en meget stærk identitet, og den er beboet hele året rundt. Der er flere små bysamfund på Salina med hvert deres særpræg. Øen kan køres rundt på 2-3 dage med den offentlige bus, der regelmæssigt passerer på forbi hovedvejene. Det er dog sjovere at leje en scooter, så man kan køre i sit eget tempo og standse, når man har lyst. Her kan du nemt sætte næsen op efter et overraskende flot og blandet landskab, hvor fiskeri, landbrug og en imponerende natur har sat deres præg.

Øen er ikke ødelagt af turisme og har ingen store hoteller, som dominerer landskabet i modsætning til mange andre af Middelhavets øer.
- Santa Marina er øens største havn. Her er en lille promenade med gode restauranter, mulighed for at købe ind og for at leje scooter. Der er ingen sandstrand, men man vender sig hurtigt til at solbade på de flade klipper, der ligger for enden af byen.
- Lingua er en lille fiskerlandsby med et spændende torv, der kikker lige ud mod øst, så du har udsigt over de nærliggende øer Lipari, Panarea og Stromboli. På det lille torv ved stenstranden er der en lille bar, hvor det er værd at stå i kø for at få serveret det traditionelle pane cunzato, altså brød med tilbehør - portionerne er smagfulde og meget store. Bag ved den lille flok huse ligger der et fyrtårn og et forhenværende moseområde, hvor man engang producerede salt.

- Malfa ligger på øens nordside og har en lille havn og sin bykerne op ad skråning. Vejene her er stejle og stemningen eksotisk med fiskere og bønder, der sælger deres varer i gaderne eller i deres egen opholdsstue. Bag ved byen op ad de to udslukte vulkaner dyrkes den meget specielle vin Malvasia delle Lipari. I byen finder du også spisesteder og scooterudlejning.

- Leni er placeret lige imellem vulkanerne og er øens højeste bysamfund. Ved Leni finder du ligeledes vinmarker og herfra - ligesom fra de andre byer men med længere stier - kan man tage op til øens to bjergspidser. Leni er egentlig ikke en rigtig by, men mere en nødvendig passage mellem de to efterfølgende byer, Rinella og Pollara, og resten af øen.

- Rinella er en lille landsby lige ud til vandet med en lille havn og en lille med en ganske udmærket sandstrand. Her kan du også leje scooter. Herfra man du beskue Siciliens nordkyst og på klare dage kan du se Nebrodibjergene med Etna i baggrunden.
- Pollara er øens mest eksotiske kulisse - her blev der bl.a. filmet den berømte "Postbuddet" med Massimo Troisi, lige før han døde. Vejen ender lige ved kirken, hvor man ofte finder en lille vogn, hvorfra der sælges ost, pålæg og panini. Byen er meget stille med god afstand mellem husene. Her dyrkes især kapers. Den ligger praktisk taget i et kæmpekrater, hvor halvdelen er faldet i havet. For at komme ned til stranden går man mange meter ned i forhold til byen. Den maleriske stenstrand langs den rå klippevæg forsvinder og dukker op igen med tidevandet. For enden af stranden har man i tidernes morgen hugget nogle grotter ind i klipperne, som fiskerne benyttede som bådskure. I dag bruges de som lager for net og fiskeriudstyr.

På øen Salina bør man absolut tage en vandretur op på bjergene Monte dei Porri og Monte Fossa delle Felci. På sidstnævnte bjerg er det gamle krater blevet hjemsted for gigantiske ørnebregner (felci aquiline), der sammen med den øvrige rige vegetation, som findes på Salina, gør dette til et tropisk paradis.



Hvad er et hideaway?

Er du livsnyder? Er en seng ikke bare for at have noget praktisk at sove i, når du er på ferie? Så kan et hideaway på Salina Ø være noget for dig. Ligesom resten af udvalget, som du finder hos Escapeaway, så er samtlige hoteller, villaer og ferielejligheder nøje udvalgt – et hideaway er blot særligt og ekstra nænsomt håndplukket.

Udover at et hideaway ofte er et charmerende og mindre hotel, der er meget værdsat af sine (stam)gæster, så adskiller det sig også fra andre gode steder ved, at det har sin egen 'personlighed'. F.eks. at det er familiedrevet, eller at beliggenheden er helt i særklasse – det kan også være noget helt tredje, fjerde eller femte – f.eks. et boutique hotel. Ikke to hideaways er ens, men de har det til fælles, at de har noget unikt at tilbyde.

Bestil et Hideaways-hotel for sig selv eller book en pakkerejse inkl. fly til attraktive priser online her på siden, hvor du samtidig får trygheden i form af rejsegaranti og pakkerejselov. Varmt velkommen!

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hideaways på Salina Ø