Escapeaway official logo
Velkommen til Baglio La Porta de San Gerardo

Velkommen til

Baglio La Porta de San Gerardo

Nyd livet ved poolen og ikke mindst udsigten over havet
Her et kig ind i en Junior Suite

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Det ægte Sicilien kan være svært at definere, for øens historie er præget af både grækere, romere, normannere, arabere og sågar spaniere, men jeg vil alligevel vove den påstand, at på Baglio La Porta er vi så tæt på det oprindelige Sicilien, som det er muligt. Du bor på et gammelt, siciliansk landsted, hvis historie går helt tilbage til 1700-tallet, og som i dag er indrettet til et af de mest charmerende boutiquehoteller, jeg kender.

Da jeg skulle besøge Baglio La Porta de San Gerardo første gang, vidste jeg godt, at det nok ikke var et af de steder, der lå lige rundt om hjørnet. Jeg begyndte rent faktisk at sidde og nynne "Først den ene vej og så den anden vej", for først gik turen mod nord til den lille, hyggelige badeby, San Vito Lo Capo, og derfra skulle jeg så godt 6 km mod syd. Men "alt godt kommer til den, der venter", som præsten plejer at sige, og i dette tilfælde har han helt ret.

Bo midt i den uspolerede, sicilianske natur

I 1829 skrev H.C. Andersen teksten til "Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt", og hvis ikke jeg vidste bedre, kunne jeg fristes til at tro, at han rent faktisk havde været forbi Baglio La Porta. Da jeg stoppede bilen og steg ud, vidste jeg allerede, at jeg var kommet til et helt særligt sted, og der gik ikke mange minutter, før jeg tabte mit hjerte for altid. I porten blev jeg mødt af en smilende Vanessa, som bød mig velkommen og straks bød på noget koldt at drikke på terrassen, og det var her, jeg ikke bare tabte mit hjerte, men også både næse og mund, for hold nu helt op...

Lad dine øjne og dit hjerte forføre

Paradisets have fik pludselig en helt ny betydning, og havde jeg været Adam eller Eva, ville jeg nemt have kunnet fristes til næsten hvad som helst, for et mere mageløst sted skal man lede længe efter. Og så er der lige det med udsigten, som slet ikke kan beskrives, og som næsten i sig selv er en hel rejse værd. Det store blå hav og den øde og vilde, sicilianske natur, danner en helt enestående kulisse om det lille boutiquehotel med blot 8 værelser.

Udsigt så langt øjet rækker

Midt i den grønne og meget lidt "friserede" have ligger den dejlige swimmingpool, hvor jeg er overbevist om, at du med lethed vil kunne tilbringe det meste af din ferie, ja, hvis altså ikke lige du har lyst til at gå på opdagelse i den nærliggende naturpark, Lo Zingaro, som er et must for aktive naturelskere i alle størrelser. Ja, det er svært at løsrive sig fra udsigten, men Vanessa vil naturligvis gerne vise mig resten af det lille hotel og med god grund, for selv om vi bevæger os indendørs, bliver charmen ikke mindre. Ejerne har valgt at bevare så meget af det oprindelige præg som overhovedet muligt, og de dele af hotellet, som er nybyggede, er holdt i samme rustikke stil, og så er det hele krydret med moderne komfort.  

Her går kvalitet og service hånd i hånd

Ordene slipper hurtigt op, når jeg skal beskrive dette sted, så i virkeligheden vil jeg foretrække at lade billederne tale for sig selv, for jeg er helt sikker på, at de vil kunne overbevise dig om stedets herlighedsværdi. Hvis du lige som jeg sætter pris på god kvalitet, udsøgt service, uspoleret natur og en uforglemmelig udsigt, er jeg slet ikke i tvivl om, at dette lille hideaway vil være det perfekte gemmested til din ferie midt i den enestående, sicilianske natur.

Derfor skal du vælge Baglio La Porta de San Gerardo

  • Du sætter pris på høj standard og god service
  • Du vil have en fantastisk beliggenhed og panoramaudsigt over havet
  • Du vil bo midt i den smukke, uspolerede natur
  • Du er en ægte romantiker
  • Du sætter pris på stilhed og naturens lyde
  • Du vil prøve noget, din nabo med garanti aldrig har prøvet
  • Du vil bo tæt på Siciliens bedste strand
  • Du vil bo et lille sted med få værelser

Godt at vide om Baglio La Porta de San Gerardo

Baglio La Porta de San Gerardo ligger midt i den enestående, sicilianske natur, så du skal kunne leve med, at der er langt til de nærmeste naboer og 6 km til den nærmeste by, San Vito Lo Capo. Hvis du vil på udflugt på "fastlandet" og til en lidt større by, skal du regne med min. 50 km. Du bor et lille sted med kun 8 værelser, og kommer du i ydersæsonen, er det muligt, at du er den eneste gæst, hvilket nogen sikkert vil sætte stor pris på. Der er ikke offentlig transport i området, så det er et must at leje bil, hvis du vil bo her. Du kan spise på stedet, og den gode, sicilianske mad er baseret på lokale råvarer. Lokal turistskat betales på stedet. Der er parkeringsmuligheder, men de er fælles og ligger ikke i direkte forbindelse med hotellet.

Hotellet har et lille wellnessområde med minipool, sauna, relaxområde og massagekabiner. Adgang og behandlinger betales lokalt. Wellnessområdet har åbent hver dag mellem kl. 15.00 - 20.30. Bryllupper og andre events kan forekomme på hotellet. Børn er velkomne, men vi betragter i højere grad dette hotel som et voksenhotel. Vi tager forbehold for de nævnte åbningstider.


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Baglio La Porta de San Gerardo har kun 8 værelser og suiter i forskellige kategorier. De er fordelt både i de gamle og de nyere bygninger. Alle værelser er pænt og enkelt indrettet i klassisk stil og i naturens farver. Alle værelser har et lille udeområde, men du skal ikke regne med havudsigt fra værelset.

Faciliteter på værelserne:

  • Aircondition
  • Wi-Fi
  • Minibar
  • Safetybox
  • LCD TV
  • Telefon
  • Badeværelse med bruser, toiletartikler og hårtørrer

 

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Baglio La Porta de San Gerardo. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Pool

Wi-Fi

Restaurant

Parking / Garage

Hotelbar

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Safe

Elkedel (te og kaffe)

Hårtørrer

Tæt på stranden (under 1500 m)

Tæt på vandet (under 4 km)

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Contrada Sauci Grande

San Vito Lo Capo

Koordinater

Breddegrad: 38.135593

Længdegrad: 12.777569

Kort og afstande

  • Naturreservatet Lo Zingaro ca. 3.7 km vis på kort

  • Maleriske San Vito lo Capo med karibisk stemning ca. 9 km vis på kort

  • Fredelige og charmerende Erice ca. 45 km vis på kort

  • Saltindvinding i Trapanibugten, kun med hav, sol og vind... ca. 52 km vis på kort

  • Besøg vinbyen Marsala ca. 81 km vis på kort

  • Palermo - Siciliens hovedstad ca. 117 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Hotel Riviera

9,3

Fremragende

Bo med stranden som nærmeste nabo i San Vito Lo Capo. Dette hotel tilbyder et fåtal af værelser. Her er en restaurant og bar, og der serveres morgenmad hver morgen. Hotellet ligger ca. 350 meter fra byens centrum.

region image

Albergo Auralba

9,3

Fremragende

Et hyggeligt hotel, som tilbyder værelser med balkon og en fælles terrasse med liggestole. Her kan du starte hver dag med et godt morgenmåltid på udepladsen. Hotellet tilbyder at udlåne cykler. Der er blot 300 meter til stranden.

region image

Artemide Hotel

9,2

Fremragende

Oplev den smukke strand og kyststrækningen i San Vito Lo Capo fra dette hotel, som ligger centralt i byen og blot 5 minutters gang fra stranden. Her har du adgang til en tagterrasse med en lille pool og kan bestille værelse med balkon.