Le Palme di Conturrana Tropical



Escapeaways vurdering

Badeferie i lange baner
Hvis vand og strand er vigtige elementer på din sicilianske ferie, er Le Palme di Conturrana Tropical et oplagt valg for dig!
Le Palme di Conturrana Tropical er et nybygget feriecenter beliggende i den høje del af San Vito Lo Capo, ca. 500 meter fra stranden og gågaden. Ved lejlighederne er der en flot og velholdt have med kokuspalmer og andre eksotiske planter samt poolområde. Lejlighederne råder alle over aircondition samt enten balkon (1. sal) eller terrasse (stueetage).
Flot have med pool
Ved lejlighederne er der en flot og velholdt have med kokuspalmer og andre eksotiske planter, som retfærdiggør betegnelsen "tropical". For enden af haven finder du pool-området med tilhørende terrasse med parasoller og liggestole. Vær opmærksom på, at udover de gæster der bor i huset, har gæsterne på det nærliggende feriekompleks Le Palme di Conturrana Classic også adgang til poolen; erfaringen viser dog, at de fleste vælger at bruge den gode brede sandstrand frem for at blive ved poolen.
Gode lejligheder med balkon eller terrasse
På stedet er der udelukkende toværelseslejligheder, som ligger enten i stueetage eller på første sal. Lejlighederne i stueetagen råder over terrasse, imens dem på første sal har balkon. Det er desværre ikke muligt at garantere etagen på forhånd, men vi tager gerne imod kundernes ønsker. Alle lejlighederne råder desuden over aircondition, én parkeringsplads, fjernsyn samt køkkenskab med lille køleskab og to elplader.
Derfor skal du vælge Le Palme di Conturrana Tropical
- Pool
- Nærmeste lufthavn: 61 km
- Restaurant
- Parkering