Panoramic Residence Galati

Escapeaways kategori

Patricia Johansson
Besøgt af
Patricia Johansson

Italiens smukkeste solnedgang?

Her bor du på den grønne bjergskråning, der rejser sig bagved det lille hyggelige fiskerleje Borgo San Gregorio. Der er pool, og alle lejligheder vender mod nordvest, hvor solen hver aften fremtryller den smukkeste solnedgang.

Residence Galati ligger på Siciliens nordkyst, midt mellem smukke Cefalù og den livlige by Messina. Du har ca. 2 timers kørsel fra lufthavnen, uanset om du lander i Palermo eller Catania.

Lyt til fuglenes sang mens du nyder havudsigten

Fra stranden er der ca. 2,5 km til din lejlighed. Der er asfaltvej lige til døren, og det sidste stykke er forholdsvis stejlt, for du bor højt over havet. Så snart du stiger ud af bilen, vil du bemærke den "larmende" stilhed - og det eneste du kan høre, er naturens mange lyde. Vinden fra havet som får træernes blade til at bevæge sig, mens fuglene synger og cikadernes "spiller" deres insisterende men også søvndyssende "musik". Når du vælger at bo netop her, skyldes det ikke mindst udsigten, som er helt i særklasse. Afhængig af hvor solen står på himlen, ændrer udsigten sig, og de ting du kan se om morgenen, forsvinder om aftenen, mens andre dukker op. Denne mangfoldighed betyder nok også, at du ikke vil have det store behov for at forlade området, for naturens egen "underholdning" er svær at overgå. Hvis du har læst "Den lille prins" tror jeg allerede du ved hvad jeg mener, når jeg siger, at du godt kan begynde at glæde dig til solnedgangen, fra du står op, for den er nemlig noget helt særligt. Jeg synes du skal sætte en god flaske hvidvin på køl, og når tiden nærmer sig, skal du sætte dig godt tilrette i din yndlingsstol, og så skal du bare vente - og nyde... Ja for her hører ordene op, og solnedgangen på disse kanter, skal ganske enkelt opleves, og gerne med et godt glas vin inden for rækkevidde. Desværre er virkeligheden ikke helt som i "Den lille prins" - så jeg er bange for, at du bliver nødt til at vente til næste dag, før du kan se solnedgangen igen. I sommerperioden er stilheden mindre udtalt, for der kommer naturligvis børn i sommerferiene, og du rejser måske selv med din familie, så du ved hvad jeg tænker på, men i ydersæsonerne er der ikke mange af dem, og så sænker stilheden sig igen.

Er Residence Galati egnet til børnefamilier?

Ferielejlighederne er helt perfekte til familier med børn, som kan løbe og lege uden fare for biler. Ejendommen er nemlig indhegnet og du kan køre din bil helt hen til døren, så du ikke skal bære små børn op og ned. På den højeste del af grunden er der en stor legeplads, hvor dine børn kan klatre, springe og gynge. På trods af at du bor på en bjergskråning, kan du være tryg, for ejeren Attilio har valgt at indhegne området med planter, som danner et tykt hegn og dermed forhindrer familiens mindste i at komme tæt på skrænterne.

Slap af ved poolen

Fælles for alle lejligheder – udover legepladsen er, at der en pool og en græsplæne. Poolen vender mod havet og har god plads, så her kan du bade, slikke sol eller tage en lille lur i skyggen under træerne. En trappe i den ene side af pooen, gør det let for de små. Som de fleste andre steder, er der en regel som siger, at det ikke er tilladt at springe i vandet fra kanten, - på den måde bliver det rart for alle at opholde sig med poolen.

Pluk dine urter og grøntager i haven

Attilio har en grøntsagshave på grunden, og her er du velkommen til at plukke tomater eller squash, som du evt. kan marinere med nogen af de mange urter, som også gror på grunden. Her kommer du aldrig til at savne en kvist rosmarin til dine grillede bøffer eller salvie til pasta con burro e salvia - og du kan sikkert også finde nye smage og dufte, som du ikke kender hjemmefra.

Lejligheder med aircondition og havudsigt

Alle lejligheder har enten terrasse eller en bred aflang balkon, hvor du kan sidde og nyde det milde klima. De er enkelt indrettede uden meget pynt. Sagt på en anden måde: de er velegnede til familier også med mindre børn, som ellers godt kunne komme til at vælte en kostbar vase. De er alle udstyret med køkken med to elplader, ovn og aircondition. De fleste har to sovevælrelser, et bad og et spisekøkken. Tre af lejlighederne har kun et soveværelse. Alle lejligheder har havebord og -stole, så du kan sidde ude og nyde det gode vejr.

Værd at vide om wi-fi på stedet

Fra sommeren 2018 bliver der installeret wi-fi i de fælles områder – og da vi kender området godt, kan du forvente at kunne læse mail, poste dine billeder og se vejrudsigten og nyhederne hjemmefra, men du skal ikke regne med at kunne videoer eller downloade store filer, og dermed også en god anledning til at tilbringe mere kvalitetstid med familien.

Derfor skal du vælge Panoramic Residence Galati

  • Nærmeste lufthavn: 177 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering

Panoramic Residence Galati er ikke tilgængelig i øjeblikket

Panoramic Residence Galati er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Scafa Bassa: ca. 4.5 km
  • Italiensk hverdagsstemning i Capo d'Orlando: ca. 9 km
  • Gliaca di Piraino: ca. 12 km
  • Mirto: ca. 14 km
  • Ficarra: ca. 15 km
  • Caprileone: ca. 17 km
  • Det græske teater i Tindari: ca. 39 km
  • Færgen ud til de Æoliske øer fra Milazzo: ca. 65 km
  • Besøg Etna, Siciliens stolte vartegn: ca. 87 km
  • Pragtfulde Cefalù: ca. 94 km
  • Klippebyen med græsk-romerske aner, Taormina: ca. 136 km
  • Palermo Lufthavn: ca. 177 km (2h 20m)
  • Catania Lufthavn: ca. 194 km (2h 30m)
  • Trapani Lufthavn: ca. 260 km (3h 20m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Panoramic Residence Galati. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • 2 el. flere soveværelser

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Borgo Livari, 98071
Capo D'orlando

Koordinater

Latitude: 38.1456
Longitude: 14.7692

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Rejsemål Sicilien

Vis flere