Villa Ginestra




Escapeaways vurdering

Drømmehus med pool lige ud til hyggelig strand
Dette dejlige lille hus er drømmen for en familie, eller to par, der gerne vil bo naturskønt med kun 150 meter til stranden i fredelige omgivelser. Pool er her også, den er ganske vist ikke stor, men med det krystalklare havvand så kort væk, så går det nok...
Forestil dig, at du befinder dig på en frodig skråning, der stille og roligt skråner ned mod det mest pragtfulde azurblå hav, som strækker sig, så langt øjet rækker. Når du ser til venstre, mødes dit blik af skovklædte bakker og forbjerge, der tårner sig op over kysten. Du står ved Villa Ginestra, omkring 100 meter fra en lille bugt, der er dækket af grus.
Udflugter og praktiske info til området
Du bor her en lille kilometer fra Scopello, hvor du faktisk kan vælge at gå op til, hvis du ikke gider at tage bilen, men er villig til at gå op ad bakken. I byen finder du flere spisesteder, og du kan få dækket de mest basale indkøbsbehov. For større indkøb kan vi anbefale et besøg i Castellammare del Golfo, hvor du alligevel skal forbi for at komme til seværdighederne i området. Og der er rigtig mange grunde til at køre den vej: templerne ved Segesta og Selinunte, Alcamo, Erice og så de gode bounty-agtige strande øst for Castellammare del Golfo.
Hyggelig indretning og gode faciliteter
Huset er opført i typisk lokal stil med en ikke ubetydelig rustik charme udefra, men når du kommer indendøre møder al moderne komfort dit blik: aircondition, vaskemaskine, satellitfjernsyn og dvd-afspiller. I haven finder du et lille svømmebassin på 3,60 x 1,85 meter med vandmassage, bord, stole og grill. Og så er der for resten også en dejlig stor terrasse med havudsigt foran huset!
Villa med 4 sovepladser (100 m²) - Hele boligarealet ligger i stueetagen, lige bortset fra en hems i stuen, der kan bruges til afslapning eller læsning. Du kommer ind i stuen, hvor du ud over spisebord og -stole også finder et særdeles veludstyret køkkenhjørne (fem gasblus, køleskab og gode køkkenredskaber) i keramik, herudover er her et soveværelse med dobbeltseng, et soveværelse med to enkeltsenge og et badeværelse med bruser og toilet.
Derfor skal du vælge Villa Ginestra
- Nærmeste lufthavn: 57 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Parkering