Rejser til Scura Guardia

Europas største vulkan rejser sig mod himlen lidt inde i landet bag Scura Guardia, og vender du dig i modsat retning har du fra landsbyen udsigt mod det åbne, azurblå hav. Men selvom du således befinder dig lige midt mellem to stærke naturkræfter, hersker der fred og ro i Scura Guardia. Der er ganske vist kun nogle få kilometer ned til kysten, men det er alligevel tilstrækkeligt til, at turisme stadig spiller en mindre rolle for indbyggerne i Scura Guardia end det traditionelle landbrug.

Det vil du tydeligt se, når du bevæger dig rundt i udkanten af landsbyen, hvor der er talrige olivenlunde og frodige frugtplantager. Inde i centrum finder du de smalle gader og vivar af rustikke huse, som man forbinder med en traditionel siciliansk landsby. I dette område mellem Taormina i nord og Catania i syd ligger mange af sådanne landsbyer, som det i praksis kan være lidt vanskeligt svært at skelne fra hinanden. Scura Guardia er således i virkeligheden også to små sammenvoksede landsbyer. 

Natur, kultur og strand i ét

Beliggenheden nær kysten på østsiden af Etna giver dig et godt udgangspunkt for at udforske resten af Sicilien. Den bogstaveligt talt største attraktion, Etna, ligger således lige i din "baghave." Den 3.323 meter høje vulkan er et spektakulært naturfænomen at opleve tæt på og bør stå højt på din ønskeliste på en rejse til Scura Guardia. Vil du helt tæt på vulkanen, bør det dog foregå i selskab med en velkvalificeret guide, der kender vulkanen og dens luner. Det er der heldigvis rig mulighed for, da flere lokale firmaer tilbyder ture ind i nationalparken omkring vulkanen. Forhør dig eventuelt om mulighederne hos det nærmeste turistkontor. Vulkanen og den enestående natur omkring den er en uforglemmelig oplevelse for både for børn og voksne.

Kulturelt venter der dig også mange nye, spændende oplevelser på denne del af Sicilien. Catania, øens andenstørste by, der ligger blot omkring en halv times kørsel syd for Scura Guardia, har for eksempel adskillige historiske seværdigheder i den gamle bydel som for eksempel den smukke katedral på den altid livlige Piazza del Duomo. Samtidig finder du i denne gamle handelsby et bredt udvalg af caféer og restauranter samt det traditionsrige La Pescheria fiskemarked.

Kører du i stedet nordpå mod den smukt beliggende kystby Taormina, kan du på vejen stoppe ved den populære badeby Giardini-Naxos for at tage en dukkert i det krystalklare hav fra den lange, gyldne sandstrand her.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Scura Guardia

Hvad siger gæsterne i Scura Guardia?

8,3
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 16 anmeldelser