Siracusa Arkæologiske Park

Græske spor i Siracusa og dens provins

Det helt store græske vidunder ved Siracusa er Den Arkæologiske Park, der ligger på fastlandet en lille køretur eller en god halv times gang fra Ortigia (Siracusa centrum). Park er det rigtige ord, for en del af området er gamle stenbrud nu omdannet til en labyrint af små haver, en duf-tende, næsten paradisisk park med kaktus, citron, appelsin, mandel, abrikos, nerier, bambus og elefantgræs.

Siracusa er grundlagt af de gamle grækere så langt tilbage som året 734 før vor tid under navnet Syrakus. Byen blev den vigtigste af de mange græske kolonibyer på Sicilien og i Syditalien. I lange tider havde den underlagt sig hele Sicilien. Den var i perioder fuldt jævnbyrdig med Grækenlands kendteste byer som Athen og Sparta, og den var en del større end den nuværende by med dens godt 120.000 indbyggere. Og selvom Siracusa og den græske verden på Sicilien gik ned med flaget for 2200 år siden, har den heldigvis efterladt sig en lang række minder om byens storhedstid dengang.

Græsk fortid

Siracusas nuværende centrum, øen Ortigia, var også det græske bycentrum. Og på Ortigia møder man her og der på sin vandring den græske fortid. Blandt andet er den imponerende domkirke oprindelig et græsk tempel, og det er tydeligt, hvordan de oprindelige græske søjler udgør skelettet i den nuværende kirke. Man kan også finde grækerne under jorden. Lige ved siden af domkirken er der nedstigning til ”katakomberne”, som i virkeligheden er græske brøndanlæg, der under de allieredes bombardementer blev brugt som beskyttelsesrum.

Den arkæologiske Park

Men det helt store græske vidunder er Den arkæologiske Park, der ligger på fastlandet en lille køretur eller en god halv times gang fra Ortigia. Park er det rigtige ord, for en del af området er gamle stenbrud nu omdannet til en labyrint af små haver, en duftende, næsten paradisisk park med kaktus, citron, appelsin, mandel, abrikos, nerier, bambus og elefantgræs. Det er vanskeligt at forbinde den nu-værende idyl med en tid, hvor krigsfanger som slaver gennem århundreder huggede sten ud til den herskende klasses pragtbyggerier, lænkede, slidte slaver uden håb eller fremtid. Men man kan fornemme hvor mange hænder der har været i arbejde for at hugge slugten ned til sit nuværende niveau, og når man vover sig ind i mørket i ”Dionysios’ Øre”, en øretragtformet grotte, fornemmer man alligevel det truende mørke som en påmindelse om de svundne tider.

Kong Dionysios

Siracusas græske herskere var kendt for både godt og skidt, men et fællestræk ved dem var deres brutalitet. Om kong Dionysios siger legenden, at han kom til stenbruddenne for at aflytte, hvad arbejderne havde at sige om ham og hans styre. Hvilket han kunne pga stedets gode akustik. Derfor er grotten navngivet efter hans øre.

Det græske teater

Ruinerne af stedets enorme græske teater er vel næst efter templerne i Paestum og Agrigento Italiens mest prangende levn fra den græske tid. Her var plads til ikke mindre end 15.000 tilskuere, og tilskuere er her stadigvæk, når der er teateropførelser om sommeren. Forår og sommer er teatret præget af stilladser og håndværkere, der gør klar til sommerens forestillinger. Det skæmmer dog ikke oplevelsen. Helst skal man bevæge sig op til den årtusindgamle kilde ved teatrets top. Så kan man sidde forfrisket og se ud over landskaberne og teatret og uden besvær leve sig ind i fornemmelsen af at være græker, der forfrisket af kildevandet overværer en af de berømte græske tragedier blive spillet på podiet langt langt nede ved højdedragets fod. Teatret er det mest imponerende, men langt fra den eneste antikke arv her, blandt andet står her også resterne af et amfiteater fra romertiden.

Andre græske ruiner

Har man fået blod på tanden og har bil til rådighed, er der meget mere græsk i området, dog ikke på højde med den arkæologiske park. Her skal bare nævnes nogle få
* Forsvarsborgen Eurialo lige nord for det nuværende Siracusa.
* Ruinerne af det græske Akrai (i dag Acreide) en times køretur vest for byen. Akrai er udnævnt til Verdensarv af Unesco. Her skal man ikke mindst nyde udsigten, naturen og stedets flora under sin vandring mellem ruinerne, hvor man bl.a. kan se de bænke, byens senatorer i sin tid sad på, når de forhandlede om byens fremtid.
* Ruinerne af Eloro Syd for Siracusa. Her er det mest udsigten man skal glæde sig over. Man kan eventuelt kigge til den hvis man er på tur for at besøge barokbyen Noto eller vingårdene ved Avola.