Escapeaway official logo
No Image

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti før, under og efter rejsen

Rejser til Trappitello

Trappitello ligger et par kilometer fra Siciliens østkyst tæt ved Giardini di Naxos og Taormina. Du har derfor både lange, brede sandstrande og en af øens mest charmerende byer inden for kort afstand, når du rejser til Trappitello. Her summer det altid af liv i sommermånederne både nede ved vandet og oppe i de hyggelige gader.

Der er lidt mere roligt i Trappitello, der trods nærheden til kysten, stadig har et lokalt præg. Den lille by giver dig derfor en god, fredelig base for  udflugter og strandture, hvor du samtidig har mulighed for at være lidt på afstand af de mest turistede områder. Feriegæster er dog ikke ligefrem noget særsyn i denne lille landsby, hvor du derfor også finder flere gode spisesteder og barer langs hovedgaden. Så du behøver ikke at skulle ud og køre for at stille sulten eller for at handle de daglige fornødenheder.

Strande og masser af udflugtsmål

Når du bor Trappitello, særligt i sommerhalvåret, vil du nok helt naturligt blive tiltrukket af kysten og det azurblå hav. På en rejse til denne del af Sicilien er der dog også meget andet at se og opleve. Helt oplagt er det naturligvis at udnytte, at du bor for foden af Europas største aktive vulkan, Etna. Fra Taormina kan du tage på udflugter med erfarne guider op til de øvre dele af vulkanen, men der er også rig mulighed for egen hånd at tage på vandreture i naturparken, der omgiver Etna og besøge områdets små landsbyer.

Der er desuden god vejforbindelse ned til den gamle handelsby Catania, som er Siciliens andenstørste by. Her kan det anbefales at gå en tur i det gamle, barokke by-centrum, der er erklæret verdensarv af UNESCO. Takket være dens størrelse finder du i Catania et stort udvalg af spisesteder og god shopping, som inkluderer stemningsfulde markeder. Alene markedet A fera o luni er i sig selv en udflugt til Catania værd. Her sælges mange slags varer, men især områderne med grønt, fisk, kød og ost er det en sand fornøjelse at bevæge sig rundt i.

Kan du løsrive dig fra de dejlige badestrande nærmest Trappitello, kan du på en dagsudflugt også tage på sightseeing på endnu længere mod syd. Det er for eksempel værd at tage turen ned til Siracusa, hvor der udover et flot, gammel centrum også findes en berømt arkæologiske park med græske ruiner lidt uden for byen.

Book en rejse til Trappitello i dag

Brug søgemaskinen her på siden til at søge blandt vores håndplukkede hoteller i Trappitello og på resten af Sicilien. Du kan samtidig nemt finde en flybillet til Catania lufthavn, der er den nærmeste lufthavn. Du vælger selv om det skal være med afrejse fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamburg. Vil du have mest muligt ud af din ferie, anbefaler vi, at du også bestiller en lejebil. Det hele bestiller du som en samlet pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti. Sådan er en ferie med Escapeaway.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Trappitello