Tag med os på en dejlig Skiferie i Italien

Skiløb og vintersol på skiferie i Italien

Escapeaway hjælper dig med den helt rette feriebolig på en af vores dejlige italienske skiferie-destinationer, hvad enten du ønsker hytte, ferielejlighed eller skihotel.

De mest populære skiferie-destinationer i Italien er:

>> Canazei som er mest populær blandt danskere
>> Livigno med høj snesikkerhed på grænsen til Schweiz
>> Sestriere med de høje bjerge på grænsen til Frankrig
>> Cervinia for foden af Matterhorn med gletsjer og sikker sne

I de italienske alper finder du hygge og masser af pister, hvor du kan lære dine børn - og selv blive bedre til - at stå på ski. Hører du til de gode skiløbere, finder du også gode udfordringer på de store skiområder og hyggeligt after-ski-liv i byen. Find her din feriebolig på en af de italienske ski-destinationer, hvad enten du ønsker at bo i hytte, ferielejlighed eller på hotel.

Skiferie i Italiens alper byder på udfordrende pister, charmerende byer og højtsvævende oplevelser. Herunder kan du se alle vores skiferie-destinationer i Italien, hvor du kan booke hotel eller ferielejlighed, og selv sørge for transporten. Få glæde af vores store ekspertise i Italien og book online med det samme.

Dolomitterne og Mælkevejen

Flest danskere drager mod Dolomitterne, når de skal stå på ski i Italien. Dolomitterne ligger i den østlige del af de italienske alper, og her finder man det enorme skiområde DOLOMITI SUPERSKI, som samlet byder på flere end 1.200 pistekilometer. I den vestlige del af Alperne, over mod Frankrig, finder man et andet, stort skiområde, som kaldes for LA VIA LATTEA, hvilket på dansk betyder Mælkevejen.

I Dolomiti Superski finder man bl.a.:
>> Canazei
>> Val di Fassa
>> Campitello
>> Cortina
>> Val Gardena

I La Via Lattea finder man bl.a.:
>> Courmayeur
>> Sestriere

Italien på ski

Hvis lave priser, god mad, og en fabelagtig stemning er vigtige parametre når du skal vælge destination for din næste skiferie, så er Italien stedet for dig. Som skidestination er Italien nemlig meget mere afslappet end naboerne Frankrig, Schweiz og Østrig, med vægt på sjov og afslapning. Det kommer bl.a. til udtryk ved de brede boulevard-pister, som bare er designet til store sving, pauser i solen og la dolce vita - det gode liv.

Familier med små børn er altid velkomne, på selv de mest smarte hoteller og restauranter, og prisen pr. overnatning er markant lavere end i nabolandene. De hyggelige byer, den lækre mad og de flotte pister, kombineret med en helt enestående natur, sætter Italien i en liga for sig selv.

Italien er også velsignet med en række gigantiske skiområder med ganske forskelligt terræn, bl.a. i den centrale kerne af Dolomitterne, hvor en række skiområder er gået sammen om Dolomiti Superski-Liftkortet, som dækker 12 skiområder og hele 1220 km pister, forbundet af vilde 450 lifter og en række busruter i dalene. Inkluderet på dette liftkort er den berømte Sella Ronda - et cirkulært netværk af lifte og pister omkring Gruppo del Sella, et majestætisk kalkstensmassiv, hvor man krydser en række skiområder for til sidst at nå tilbage til udgangspunktet.

Selvom snedækket i Alperne ikke er så pålideligt, som italienerne ville have ønsket, så stås der stadig på ski uden problemer. De italienske skiområder har nogle af de bedste skikanoner i Europa, og selv i den tørreste og varmeste vinter, er forholdene på pisterne stadig gode.

Bedst for begyndere: Passo Tonale

Et skiområde, som er særligt tilpasset begyndere og familier. Her er pisterne overvejende lette og let tilgængelige. Vi synes at Passo Tonale er et godt sted at starte, hvis du er helt ny på ski, eller kun har været på ski få gange. De 100km pister er rigeligt til en uges skiferie.

Byens højde: 1,885 meter over havet
Består af: Passo Tonale, Ponte di Legno and Temù
Skiløb højde: 1,120m til 3,015m over havet
Lifte: 30 styk
Pister: I alt 100km, heraf 17% blå, 66% rød, 17% sort 
Dækket af snekanoner: 100%
Mere info på: adamelloski.com

Bedst til den øvede skiløber: Corvara

Corvara er et dejligt område, som er en del af skiområdet Alta Badia, der giver adgang til Sella Ronda, hvilket er et must for enhver øvet skiløber. Vil du have endnu mere, så begiver du dig ud i Superski-området, som bare bliver ved og ved.

Byens højde: 1,570 meter over havet
En del af: Sella Ronda/Alta Badia 
Skiløb højde: 1,005m til 3,270m over havet
Lifte: 179 styk
Pister: 433km, heraf 38% blå, 53% rød, 9% sort
Dækket af snekanoner: 90% 
Mere info på: altabadia.org

Andre favoritter: Canazei

Canazei er bare noget særligt. Området strækker sig gennem flere mindre byer med mange muligheder for en hyggelig skiferie på hotel eller i ferielejligheder. Selve Canazei by består af hyggelige smalle gader med gamle gårdhuse. Her er der rig mulighed for et spændende aften- og natteliv. Byen er også mest kendt for sin tilgang til den berømte Sella Ronda-piste, hvorfra man kan køre rundt om det store bjergmassiv og kommer gennem flere skibyer i Dolomitterne.

Canazei er den helt store skiferiedestination i Italien med over 1000 km pister og er også skandinavernes foretrukne skiferiedestination i Italien. Byen vinder især på den helt specielle stemning, der ligger over byen som et hyggeligt vintertæppe. Du kan desuden opbygge energi til næste dag med store kulinariske oplevelser i byens udsøgte restauranter, hvis menuer du kan få til yderst rimelige priser.

Andre favoritter: Cervinia

Cervinia by ligger i 2.048 meters højde over havet og garanterer derfor stort set perfekte sneforhold gennem hele vinteren. Skiområdet er sammenhængende med Zermatt i Schweiz, hvilket giver mange gode muligheder for alle typer skiløb. Byen er ikke så stor, men utrolig charmerende med sin lille hyggelige gågade, hvor man finder flere gode italienske restauranter etc.

For de garvede skiløbere som glæder sig til at overkomme større udfordringer er Cervinia derfor et oplagt valg til skiferien. Da Cervinia er et eksklusivt sted at tage på skiferie i Italien, er de generelle leveomkostninger lidt dyrere end andre skiresorts.

Kør-selv skiferie i Italien

Selvom de italienske skidestinationer ligger en anelse længere væk i køreafstand fra Danmark, end de klassiske steder i Østrig, så er det værd at tage de ekstra par timer på Autostradaen. En kør selv skiferie til Italien giver dig oplevelsen af at køre gennem de mægtige Alper, og komme ud på "solsiden", hvor du nyder det gode liv og den flotte natur, mens øjnene misser op mod den stærke sol.

Her er du også i kort afstand til Venedig (2,5 timer fra Canazei) og Milano (3,5 timer fra Livigno), hvis du ønsker at opleve lidt mere af Italien.