Agriturismo Sorrento

Små bjerglandsbyer og et landskab fyldt med olivenlunde, vinmarker og citron- og appelsinlunde. Det er, hvad der venter dig, når du bor på en agriturismo i det smukke og solrige Campanien. Der er mange skønne steder at vælge imellem i den syditalienske region. I nærheden af byen Sorrento har vi flere gode hideaways at vælge imellem, også agriturismo, hvis du foretrækker det.

Når du bor på en agriturismo har du lidt mere plads omkring dig. Og det kan jo for eksempel være en fordel, hvis du rejser med børn. Men det er også et godt valg for dig, der bare foretrækker at bo midt i naturen lidt væk fra byen.

En agriturismo er en gård, hvor der stadig produceres fødevarer. Det er typisk olivenolie eller vin, men det kan også være andre landsbrugsvarer. Familien, der ejer gården, har så valgt at omdanne noget af gården eller hele gården til ferieboliger. På nogle agriturismoer bor familien stadig på gården, på andre agriturismoer har de blot produktion og udlejning af ferieboliger på gården.

De fleste steder er der rig lejlighed til at smage og købe det, der produceres på gården. Og det er jo en hyggelig souvenir at have med hjem. Olivenolie og vin hjembragt fra ”sin egen” gård i Sorrento smager fantastisk på en kold vinterdag i Danmark, mens man tænker tilbage på varmen og solen i Italien.

Læs mere om ferie på agriturismo i Italien

>> Læs mere om agriturismo