Kulturferie Sorrento

Med alle de mange turister i Sorrento kunne man godt tro, at byen er blevet for turistet. Men den har stadig formået at bevare sin afslappede syditalienske charme, så den kan bestemt anbefales, også til en kulturferie.

Her er solrige piazzaer med små cafeer og restauranter, hyggelige handelsgader, smukke kirker og spændende museer. Byens omdrejningspunkt er Piazza Tasso. Her på torvet er der altid liv og noget at se på. Fra byens park Villa Comunale Park kan du se henover bugten og nyde det imponerende syn af vulkanen Vesuv i det fjerne.

Og Vesuv er næsten et must, når du er så tæt på. Det er den eneste aktive vulkan på det europæiske fastland, og et besøg der vil være en oplevelse for alle, uanset alder. Pompeii er endnu et sted, som du ikke må snyde dig selv for, når du er på kulturferie i Sorrento. Pompeii var en større romersk by, da den i år 79 e.Kr. blev fuldstændig ødelagt og begravet efter et udbrud af netop vulkanen Vesuv. Hvert år besøger 2,5 millioner turister ruinerne af Pompeii og ser de mange imponerende fund, som arkæologer har formået at grave frem. Pompeii regnes da også som Europas mest imponerende arkæologiske sted.

Sorrento har i mange århundreder været kendt som et kunstnersted, og kunstnere og forfattere som Henrik Ibsen, Charles Dickens, Oscar Wilde, Goethe og Wagner er bare nogle af de berømtheder, der har søgt inspiration her i de smukke omgivelser.
Og for at blive ved kulturen: Efter sigende var det de hyggelige gader og stræder i Sorrento, der dannede baggrund for nogle af scenerne i filmen ’Den skaldede frisør’.

Når du er i Sorrento, skal du selvfølgelig en tur til Amalfikysten, der siges at være Italiens smukkeste kyststrækning. Ja, der er endda dem, der hævder, at det ikke alene er den smukkeste kyststrækning i Italien, men i hele verden. Sikkert er det i hvert fald, at du vil blive ganske overvældet af det smukke syn – og at du uden tvivl vil ønske dig tilbage.

Har du lyst til et storbybesøg, er Napoli kun en kort tur væk. Napoli er helt sikkert bedre end det rygte, der ofte klæber til byen, om en forurenet, nedslidt og kriminel by. For det er også en smuk og spændende by, der har meget at byde på. Dens historiske centrum er på Unescos verdensarvsliste. For de historie- og kunstinteresserede er der mange spændende museer at besøge. Og efter en dag i storbyen er det dejligt at vende tilbage til det mere afslappede byliv i Sorrento.

Se alle rejser til Sorrento med Escapeaway

>> Læs mere om kulturrejser

Kort over Sorrento

Populære hoteller i Sorrento

Italien, Syditalien, Campania, Sorrento
  • Nærmeste lufthavn: 54 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Syditalien, Campania, Sorrento
  • Nærmeste lufthavn: 53 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering
Italien, Syditalien, Campania, Sorrento
  • Nærmeste lufthavn: 56 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi