Rejser til Bruneck 

Den mindre by Bruneck har masser af liv med talrige restauranter, caféer og butikker. Brunecks beliggenhed gør det til et optimalt udgangspunkt for en aktiv ferie med sine imponerende bjerge og dale. Book din rejse til Bruneck i dag!

Selvom Bruneck blot er en af det nordlige Italiens mindre byer med omkring 16.000 indbyggere, er her masser af liv med talrige restauranter, caféer og butikker. Samtidig betyder beliggenheden i Val Pusteria lige nord for Dolomitterne, en af verdens smukkeste bjergkæder, at du i Bruneck har et optimalt udgangspunkt for en aktiv ferie med udforskning af de imponerende bjerge og dalstrøg til fods eller på cykel.

Tæt ved Bruneck finder du velafmærkede stier ad libitum for både seriøse motionister og børnefamilier. I vintersæsonen er den store attraktion det nærliggende bjerg Kronplatz, hvis skiområde ligeledes byder på over 100 kilometer pister med udfordringer for både øvede og nybegyndere. Har du mere hang til de afslappende oplevelser, kan en tur til det lokale spa-svømmebad anbefales, også hvis du rejser med familien. Her er et dusin forskellige saunaer og bassiner. 

Velkommen til det nordlige Italien med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Bruneck og andre rejsemål i regionen hvor du bor på håndplukkede hoteller på din rejse.

Stemningsfuld bymidte 

Tag dig også god tid til blot at slentre en tur rundt i den gamle del af Bruneck, som stammer fra det 13. og 14. århundrede. Her finder du charmerende brostensbealgte gågader mellem gamle, farverige huse med blomsterfyldte balkoner. Gå eventuelt en tur op til byens vartegn, Castello di Brunico, der ligger på toppen af den grønne bakke midt i byen. I slottet er der indrettet et lille museum og tæt ved ligger en kirkegård for faldne soldater. 

Bruneck, der på italiensk kaldes Brunico, minder ligesom resten af Sydtyrol (Alto Adige) på mange måder mere om Østrig end Italien. Regionen var da også en del af Østrig helt frem til slutningen af 1. verdenskrig, hvor det østrig-ungarske rige blev opløst. I dag er der stadig et tysktalende befolkningsflertal i Sydtyrol, og regionen er en af de mest velstående i landet. Udover den indbringende turisme er også landbruget en vigtig indtægtskilde. Sydtyrol har blandt andet en stor produktion af vin og æbler, ligesom man i stigende grad satser på en økologisk produktion af mælkeprodukter og grøntsager. 

Områdets gode, lokale råvarer kan du stifte nærmere bekendtskab med på de mange spisesteder i Bruneck. Her kommer mødet mellem italiensk og østrisk kultur naturligvis også tydeligt til udtryk. Du kan således ofte finde både italienske klassikere og nogle af de mest kendte retter fra det østriske køkken på samme menukort. Overordnet set er det østrigske køkken i sammenligning med det italienske præget af mere solide, men velsmagende retter. Men efter en aktiv dag med sightseeing i byen eller vandreture i bjergene, er det alligevel sjældent noget problem at spise op, uanset om du har slået dig ned på en traditionel tyrolsk stube, en gourmet-restaurant eller et pizzaria. 

Et helårsrejsemål

Du kan rejse til Bruneck året rundt. Om sommeren kan du nyde livet på fortovscaféerne og på vandrestierne i de omkringliggende bjerge. Det kan også varmt anbefales at bruge en sommerferie her på at udforske nogle af de mange idylliske landsbyer i området. Kommer du her i slutningen af oktober, kan du for eksempel starte med at tage en tur ud til Stegona lidt uden for Bruneck. Her afholdes Sydtyrols største marked, hvor der sælges stort set alt mellem himmel og jord. Selv hvis du ikke vil købe noget, er det en sjovt at opleve livet mellem de hundredvis af boder her. 

Lidt senere hen på vinteren er det selvfølgelig oplagt at rejse til Bruneck for at udnytte beliggenheden lige ved Sydtyrols største skiområde. Når sneen falder over Bruneck er det dog i det hele taget utroligt stemningsfuldt i den gamle bydel på den populære handelsgade Via Centrale-Stadtgasse. I julemåneden er byen desuden kendt for sit hyggelige marked, hvor der udover talrige boder også er forskellige flotte krybbespil og optog.

Book en rejse til Bruneck med Escapeaway

Med Escapeaway kan du nemt booke en problemfri og sikker rejse til Bruneck, med mulighed for afrejse fra lufthavnen i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, til fx. lufthavnen i Bolzano eller Innsbruck. Den smarte søgemaskine støvsuger hele tiden nettet for de bedste priser på flybilletter med rutefly, og sætter dem sammen med vores udvalgte hoteller i Bruneck. Vi samler det hele i en pakkerejse med Rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener. Tilføj billeje til pakken og få den bedste oplevelse når du kommer frem. God tur!

>> Læs også om rejser til Eisacktal
>> Læs også om rejser til Madonna di Campiglio

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Bruneck