Rejser til Castello di Fiemme
Fin gammel by i åben dal
Castello di Fiemme er en typisk og historisk lille alpeby. Byen har en fin og solrig beliggenhed, og den er omgivet af smuk natur. Den er ikke så stor, men der er både apotek, bank, barer, restauranter og madbutikker. En anden fordel er beliggenheden tæt på Cavalese.
Navnet Castello har byen fået efter det gamle feudalslot som lå oppe på bjerget. I år 1296 plyndrede og nedbrændte indbyggerne "slottet" i protest mod undertrykkelsen. I dag ligger her en kirke, San Giorgio, som blev bygget i 1800-tallet, og som er et landemærke i dag. Det som fortsat er bevaret, er fire middelalderbygninger, kendt som "de romerske huse".
Oplev den skønne sommer
Det bliver stadig mere populært at tilbringe ferien i bjergene, hvilket vi godt kan forstå, for landskabet er bare utrolig smukt. Området lokker indbydende med dejlige vandre- og cykelture. Det nærliggende naturområde hedder Brozin, og det ligger ca. et kvarters gang fra byen, og her findes der en lille sø og et rigt naturliv. Byen er i sig selv rigtig hyggelig at besøge, og på dine ture kommer du til at støde på flere historiske huse.
Nyd solen også om vinteren
Castello di Fiemme er et godt sted, hvis du foretrækker at bo i en mindre by med smalle gader og tæt på pisterne og liftsystemet i Cermis. Og det er let at komme til de forskellige skiområder Obereggen-Pampeago, Ski Center Latemar og Alpe Luise.
Rejser til Italien
Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her