Bellavista Hotel Deluxe Apartments

Officiel kategori

Escapeaways kategori

Marie Strutzenblad
Besøgt af
Marie Strutzenblad

Det bedste er beliggenheden

Det bedste ved dette hotel er helt klart beliggenheden nede ved søen, havnen og midt i Riva del Gardas gamle hyggelige centrum. Herfra har du byens udbud af butikker, caféer og restauranter lige uden for døren.

Ja det kan næsten ikke blive bedre, i hvert fald ikke hvis du vil bo midt i byen og lige ud til Gardasøen. Hotellet har både bar og restaurant med terrasse, hvorfra du kan nyde udsigten, samt Wellness med indendørs pool og badstue.

Du bor i første parket

Man kan sige, at hotellet ligger i første parket, for det ligger lige ud til vandet. Byen ligger bag dig, og du har kun ca. 150 meter til torvet Piazza III Novembre med de hyggelige udendørs caféer og restauranter. Beliggenheden ved vandet er populær både blandt turister, men også blandt lokalbefolkningen, så du kan forvente at der er en del liv i nærheden. I Riva del Garda kan du vælge mellem mange gode restauranter. Skulle du en dag få lyst til at blive på hotellet, så har de også en restaurant (pizzeria) med både italienske og internationale retter på menuen. Du har mulighed for at nyde dine måltider udendørs, ligesom din morgenmad, som serveres mellem kl. 7 og 11. I hotellets bar kan du bestille en drink både før og efter maden. Du skal dog være klar over, at restauranten er lukket i for- og eftersæsonen, men da du bor midt i smørhullet, er der aldrig langt til en god restaurant.

Der er også et lille Wellness-center

På hotellet er der også et lille Wellness-center i to plan på ca. 190 m². Her er der finsk badstue, tyrkisk sauna, en lille pool (hot tub på 11m² som holder 30 grader). Der er også et par maskiner, til dig som har lyst til at få sved på panden, samt en solterrasse, hvor du kan slappe af efter dagens oplevelser. I Riva del Garda er der en "strand" og det tager blot 10 minutter at gå dertil. Wellness er åben fra kl. 15-20 for alle over 16 år. For information om behandlinger kan du forhøre dig i receptionen, så hjælper de dig med alt det praktiske. Har du en cykel med, har hotellet også et cykelrum, med mulighed for ophæng.

Værelserne er enkle

De 32 værelser er alle enkelt møbleret og er holdt i glade farver som gult og blåt. Møbleringen er som sagt basal, og skulle vi bedømme hotellet ud fra den, ville det få 2 ½ sole. Nu får det 3 sole pga. beliggenheden. Værelserne har satellit TV, wi-fi, aircondition, værdiboks (mod tillæg) og badeværelse med bruser/badekar og hårtørrer. Aircondition er inkluderet, men hvis du ønsker en temperatur på under 26 grader i værelset, betaler du et ekstra tillæg på stedet. For at køre helt til hotellet, kan du kun benytte Via San Francesco fra Varco/Gade 2. Du skal informere hotellet i god tid, da bilen skal registreres, inden du kan køre ind i centrum. Du kan parkere mod tillæg ca. 300 meter fra hotellet.

Derfor skal du vælge Bellavista Hotel Deluxe Apartments

  • Nærmeste lufthavn: 84 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering
  • I by eller landsby

Bellavista Hotel Deluxe Apartments er ikke tilgængelig i øjeblikket

Bellavista Hotel Deluxe Apartments er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Verona Lufthavn: ca. 84 km (1h 10m)
  • Bergamo Lufthavn: ca. 125 km (2h 0m)
  • Milano Linate Lufthavn: ca. 160 km (2h 30m)
  • Milano all Lufthavn: ca. 180 km (2h 50m)
  • Venedig Lufthavn: ca. 208 km (2h 30m)
  • Milano Malpensa Lufthavn: ca. 211 km (2h 50m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 212 km (2h 30m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Bellavista Hotel Deluxe Apartments. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Strand under 1½ km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs pool

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Piazza Cesare Battisti, 7
38066 Riva del Garda

Koordinater

Latitude: 45.8842
Longitude: 10.8408

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere