Hotel Antico Borgo




Officiel kategori




Escapeaways vurdering

Riva del Garda ligger helt oppe i toppen af Gardasøen - omgivet af høje bjerge. Den lille by byder p et hyggeligt gammelt centrum med smalle gader og åbne torvepladser. Der er mange caféer med udendørs servering, restauranter samt en del shopping. Som du sikkert allerede kan fornemme, er Riva del Garda en af mine favoritter ved søen.
Det er helt klart en fordel at bo midt i byens hjerte, hvis du spørger mig. For hvad er bedre end at kunne vælge mellem forskellige restauranter og caféer, samtidig med at det kun tager et par minutter at gå hjem. Derudover er det også dejligt, at kunne lade bilen stå.
God beliggenhed på alle måder
Som sagt, så fejler beliggenheden ikke noget, snarere tværtimod. Hotellet ligger i en lille gade midt i byen, og de første butikker ligger lige uden for hotellets store port. Det tager blot et par minutter at komme til Piazza III Novembre, søen og bådene. Riva del Garda har også en strand, som du kan nå på ca. et kvarter til fods. Her samles sol- og badehungrende gæster om sommeren, og stemningen er i top både blandt børn, unge og gamle. Det gode ved at stranden ligger så centralt på er, at du er tæt på bar'er og spisesteder, når sulten melder sig, eller du har lyst til en forfriskning.
Udover at hotellet har en central beliggenhed, ligger Riva del Garda også godt for dig, som vil besøge Limone sul Garda, Malcesine og Bardolino, for bare at nævne nogle få. Området indbyder til gode vandre- eller cykelture i bjergene, som tårner sig op bag byen, samt windsurfing i nabobyen Torbole, som har perfekte vindforhold netop til dette formål.
Slap af "hjemme"
Vel tilbage i Riva del Garda efter en spændende og begivenhedsrig dag, kan du slå dig ned på en af byens mange udendørs caféer, hvor du kan nyde folkelivet, eller du kan blive på hotellets dejlige terrasse og slænge dig i de behagelige loungemøbler. Her kan du bestille noget godt at drikke, samtidig med at du nyder den dejlige udsigt over byen og omgivelserne. Har du lyst til sved på panden, inden det er tid at tage en dusch, kan du benytte nogle af de fitness-maskiner som står i et hjørne på terrassen. Når sulten melder sig, kan du vælge at spise på hotellet, eller vælge nogle af byens mange gode restauranter.
Godt at vide om Hotel Antico Borgo
Hotellet har ikke privat parkering, men der findes offentlig parkering ved vandet og en stor garage ca. 350 meter fra hotellet. Lokal turistskat betales på stedet.
Derfor skal du vælge Hotel Antico Borgo
- Nærmeste lufthavn: 84 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- I by eller landsby